Sekter vækker bekymring hos forsker

Har Blekingegadebanden og små trosfællesskaber som Faderhuset og Evangelist noget til fælles?

Ja, lyder svaret, hvis man spørger forskeren Ib Sørensen, som gennem tre år har været tæt inde på livet af både ledere og menige medlemmer i de to religiøse sekter.

De har ladet ham deltage i deres hverdag, han har været med på Bibelskole, han er blevet bedt for, og han har ført lange samtaler med både ledere og de menige medlemmer.

Det har givet ham et billede af, at de langt hen ad vejen er almindelige mennesker. Men samtidig et billede af en kultur, som kan være skadelig for både samfundet og medlemmerne.

»Når mennesker mener at have forstået, hvordan alting hænger sammen, begynder de at opfatte pluralismen som udtryk for uvidenhed, og der kan udvikle sig en frustration over, at andre ikke har set lyset.«

»Det næste kan blive, at man mister tålmodigheden og får lyst til at benytte sig af mere hårdtslående argumenter,« siger han og drager paralleller til små yderligtgående politiske grupperinger på begge fløje, herunder Blekingegadebanden.

Udvikler social ufølsomhed

Han peger også på, at den type grupperinger ofte udvikler, hvad han betegner som social ufølsomhed.

Det er Faderhusets rolle i forbindelse med Ungdomshuset i København et godt eksempel på, mener han, fordi Faderhuset sad med nøglen til at få løst den store konflikt uden at bidrage til en løsning.

»Jeg var selv til stede, da det bragede løs på Nørrebro den 1. marts 2007 og tænkte: 'Kan alt det her virkelig ske på grund af 80 mennesker eller i virkeligheden endnu færre (ledelsen i Faderhuset, red.)'. Det siger noget om, at de her grupperinger er vigtige samfundsaktører, selv om de er små,« siger Ib Sørensen.

Dikterer sex

Han har selv været frikirkepræst gennem 18 år, og det, mener han, har haft betydning for, at de religiøse grupper har inviteret ham indenfor.

Dels kendte han til deres verden og talte deres sprog, dels mødte han op med et ønske om at komme til at forstå dem frem for at dømme dem. Alligevel har det ført til en stærk bekymring for, hvad de små lukkede fællesskaber kan føre med sig - ikke blot politisk og samfundsmæssigt, men også for de enkelte medlemmer.

Som eksempel nævner han en lang samtale, han havde med en af beboerne på Bandholm Hotel på Lolland, hvor Faderhuset hører hjemme. Manden fandt det underligt, at han ikke blot kunne have sex med sin kone, når de ønskede det, men at de skulle have tilladelse af ledelsen hos Faderhuset.

Ib Sørensen ser den politik som udtryk for det, der bekymrer ham:

»For det første er det et eksempel på, at man i de her tætte, lukkede fællesskaber kommer til at acceptere noget, som man aldrig ville acceptere andre steder. For det andet er det et billede på, at ledelsen tillægger sig en højere forståelse - noget guddommeligt, som medlemmerne ikke kan sætte spørgsmålstegn ved,« forklarer Ib Sørensen.

Bekymring for medlemmerne

Når mennesker mener at have forstået, hvordan alting hænger sammen, begynder de at opfatte pluralismen som udtryk for uvidenhed, og der kan udvikle sig en frustration over, at andre ikke har set lyset.

Ib Sørensen

Manden havde nemlig forsøgt at spørge ledelsen, hvordan det kunne være, at de skulle begrænse det seksuelle samvær, når Paulus i Biblen har sagt, at mand og kone netop ikke skal være afholdende, fordi de ved at dyrke sex med hinanden opnår, at de ikke lader sig friste til at gøre det med andre.

Men denne henvisning til Biblen hjalp ikke. Som svar havde han fået, at hvis han havde problemer med at få de to ting til at stemme overens, skulle han lade være med at læse Paulus.

På den måde bliver episoden også et billede på noget tredje, som gjorde stort indtryk på Ib Sørensen:

»Man kan ikke definere viden og sandhed, fordi centrum hele tiden flytter sig, og det er ikke mindst dér min bekymring for medlemmernes ve og vel ligger.«

»I mange andre trosfællesskaber ville man kunne diskutere tingene og spørge om, hvad lederne bygger deres opfattelse på. Men her er der nogen, der sidder med en ekstra forståelse, der er hævet over alt andet, og man kan aldrig stille dem til ansvar,« siger Ib Sørensen.

Facination og afsky

Samtidig lægger han ikke skjul på, at han er meget positiv over for de selv samme grupper, som bekymrer ham.

»Jeg oplever dem med lige dele fascination og afsky. De er spændende og kan være væsentlige samfundsaktører, der kan bidrage til, at det hele ikke bliver så politisk korrekt,« siger Ib Sørensen.

Lavet i samarbejde med Ny Viden.