Vi spoler tiden 70 år frem og forestiller os et Danmark med lukkede grænser. Ingen flytter væk, ingen flytter til.
Hvor mange indbyggere vil der så være?
Rune Lindahl-Jacobsen har regnet på netop dét scenarie, for han ser »et problem«, der tårner sig op i horisonten:
Danskerne føder ikke nok børn til at opretholde befolkningen.
Rune Lindahl-Jacobsen er professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.
Han forsker i både sundhed og demografi og har i flere år fulgt fødselsratens fald. I 2023 fødte en kvinde i Danmark i gennemsnit 1,5 børn. For at holde det nuværende befolkningstal stabilt er der brug for mindst 2,1 børn per kvinde.
Faktisk er fødselsraterne faldende i hele verden, også i de lande, hvor de fleste indvandrere til Danmark hidtil er kommet fra og på den måde har forhindret et fald i det danske befolkningstal.
Derfor giver det mening at regne på en befolkning, hvor der ikke kommer flere til fra andre lande, end som rejser ud, argumenterer Rune Lindahl-Jacobsen.
»Vi er nødt til at forholde os til en fremtid, hvor vores samfund kan se markant anderledes ud,« siger han til Videnskab.dk.
Så hvad gør vi, hvis vi vil bevare det Danmark, vi kender – med den samme sammensætning af indbyggere og det samme befolkningstal?
Eller skal vi forberede os på en helt anden fremtid?
Ikke alle er helt enige i Rune Lindahl-Jacobsens måde at regne på.
Nul indvandring halverer dansk befolkning på 70 år
Fødselsraten falder over hele verden – også i de lande i Afrika, hvor befolkningerne fortsat vokser (men formentlig topper engang i det næste århundrede).
I alle de lande, hvor Danmark hidtil har fået flest indvandrere fra, føder kvinderne færre børn – og netop derfor kan man ikke længere sætte samme lid til indvandring, som man tidligere har gjort, pointerer Rune Lindahl-Jacobsen.
»Som tingene ser ud nu, er vi afhængige af indvandring for at bevare vores befolkningstal. Men der er tegn på, at det kan blive sværere med tiden,« siger han og peger på de faldende fødselsrater over hele verden.
Og det var sådan, han kom på at lave det regnestykke, han også har delt med mediet Mandag Morgen:
Det lyder sådan her:
Hvor mange indbyggere vil der være i Danmark, hvis vi lever lige så længe og føder lige så mange børn, som vi gør nu – og der samtidig ikke kommer flere indvandrere ind i landet, end der er indbyggere, som flytter ud?
Svaret: Så er Danmarks befolkningstal halveret i år 2092.
Færre unge til at forsørge flere ældre
Samtidig vil der være færre unge til at forsørge et stigende antal ældre. Derfor kan vi blive tvunget til at vælge til og fra i en debat om fremtidens velfærd, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
Han peger på tal fra Danmarks Statistik: I 1950 var der statistisk set 4 danskere mellem 22 og 60 år til at forsørge en person over 60 år. I 2023 var der kun 2.
»Og den udvikling ser kun ud til at fortsætte fremadrettet, så det bliver sværere at forsørge dem, som bliver ældre,« siger professoren og fremhæver en graf over Danmarks aldrende befolkning:
Flemming Konradsen kalder graferne for »spændende«. Han er professor ved afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i fødselsratens fald i både et dansk og globalt perspektiv.
Han tænker især på de unge danskere, som kan opleve store forandringer i deres levetid.
»Hvis man er en 20-årig dansk gymnasieelev, kan man bruge de her grafer til at tænke på, hvad det er for et samfund, man muligvis kommer til at leve i som 50-årig,« siger han.
»Der er formentlig mange flere ældre og meget mere automatisering – og den udvikling har måske betydning for, hvilken uddannelse man gerne vil vælge.«
Professor: Svært at forudsige indvandring
Men professoren har også forbehold over for den udregning, som Rune Lindahl-Jacobsen har lavet.
»Den her slags fremskrivninger er forbundet med store usikkerheder,« siger Flemming Konradsen og fremhæver især ét vilkår for udregningen:
At der ikke kommer flere indvandrere til, end der er folk, som flytter ud af landet.
»Det er svært at forudsige, hvad der sker med indvandringen til Danmark langt ude i fremtiden. Bare se på, hvor mange østeuropæere der er kommet til inden for de seneste 10 år – det var der nok ikke så mange, der havde regnet med, ville ske,« siger Flemming Konradsen.
Siden 2014 er antallet af indvandrere og deres efterkommere fra Polen og Rumænien omtrent fordoblet, viser tal fra Danmarks Statistik.
Men også i disse lande er fødselsraten faldende, og derfor er der behov for en fremtidig diskussion om indvandring, siger begge forskere til Videnskab.dk.
Forskere vil starte samtale om Danmarks fremtid
I 2050 vil hver tredje af verdens unge mellem 15 og 25 år være afrikanske. Skal nogle af dem være med til at forsørge de aldrende danskere?
»Hvis vi køber præmissen om, at vi får sværere ved at tiltrække nye borgere fra udlandet, så skal vi forestille os et helt andet samfund, end det vi har i dag. Med færre børnehaver og flere plejehjem, og hvor vi kommer i konkurrence med alle de andre europæiske lande om at tiltrække arbejdskraft,« siger Flemming Konradsen.
Rune Lindahl-Jacobsen ser samme perspektiv for sig. Han er enig i, at hans beregninger er forbundet med store usikkerheder, for eksempel om der kommer flere indvandrere til eller ej.
Han ønsker blot at starte »en vigtig samtale«, siger han:
»Jeg har regnet på et muligt scenarie for at lægge op til en større politisk diskussion: Hvad er det for et samfund, vi ønsker os?«
Skal vi have flere indvandrere, og hvor skal de i så fald komme fra? Og er det overhovedet et problem, hvis befolkningstallet falder i Danmark? Hvad vil det betyde for økonomien? Hvad vil det betyde for klimaet?
Og hvorfor falder fødselsraten over hele verden?
Alle de her spørgsmål forsøger forskere fortsat at besvare, og derfor fortsætter debatten utvivlsomt om Danmarks – og Jordens – fremtidige befolkning.
