1864-krigen fylder meget i medierne i år. Men 2014 har også budt på et andet historisk jubilæum for et dansk nederlag: 450-året for Massakren i Ronneby.
I den anledning bringer tidsskriftet Skalk i det seneste nummer et 'portræt' af en royal guldmedalje, hvor bagsiden lovpriser danskernes indsats i konflikten med svenskerne.
I samme nummer beretter museumsinspektør Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet i en kronik om alle de grumme detaljer fra Massakren i Ronneby og danskernes efterfølgende 'hævntogt' i Sverige.
Her bringer vi den korte version. Læs hele historien i Skalk.
Ingen blev skånet i Ronneby
I 1564 var der krig i Norden, og som et led i krigshandlingerne udførte den svenske konge, Erik d. 14., et regulært blodbad i Ronneby i det dengang danske Blekinge.
Den 4. september slagtede svenskerne alle våbenføre mænd, foruden nogle kvinder og børn, som en gruppe 'vanvittige finner' slog ihjel.
Flere end 2.000 danskere døde ifølge Erik d. 14.'s eget referat til den stockholmske befolkning. Her beskrev han selvtilfreds al krigens gru:
»Vandet i elven var rødt som blod af de døde kroppe, foruden hvad der blev nedlagt inde i byen. Og fjenderne var så skræmte, at man ikke havde meget besvær med dem, men man stak i dem som i en flok vildsvin, og man skånede ingen.«
LÆS OGSÅ: Svenskerne stod bag glemt massakre på danskere
Danskerne slog tilbage i Småland
Danskerne erobrede dog hurtigt Ronneby tilbage, og den danske konge, Frederik d. 2, gjorde, hvad han kunne for at hjælpe byen tilbage på fode igen.
Blandt andet fik byen bevilget skattefrihed i seks år og fik ekstraordinært lov til at beholde toldindtægter, der ellers skulle være gået til den danske stat.
Imens fortsatte konflikten med svenskerne, og danskerne slog nogle år senere tilbage:
I vinteren 1567-68 første de danske feltherrer Daniel Rantzau og Frank Brockenhuus en hær på omkring 6.000 mand og 12 kanoner på et dristigt felttog ind i hjertet af Sverige.
Hæren kæmpede sig langs søen Vättern til Östergötland, hvor den hærgede og vakte furore i 2,5 måneder, inden den trak sig tilbage gennem Smålands skove. 14. februar 1568 kom styrken velbeholdent tilbage over Danmarks (Skånes) grænse.
Det er denne bedrift, som afsløres på bagsiden af medaljen.
Guldsmed blev krigsbytte
Som et ekstra twist til historien er det prægtige guldsmede-arbejde udført af en mand, som i sig selv blev 'krigsbytte' under konflikten:
Guldsmeden Eliseus Libaerts fra Antwerpen var i 1565 på vej til Sverige med to 'pragtharnisker' - to særligt fine rustninger, han havde lavet til den svenske konge.
Men hans fartøj blev tilbageholdt i Østersøen af et dansk krigsskib, lasten beslaglagt, og Erik 14.s harnisker havnede i stedet hos den danske konge.
Selvfølgelig fandt Frederik 2. også opgaver til den dygtige håndværker, som han pludselig og ganske uventet havde fået fat i. Guldmedaljer med emalje og med kongens portræt blev Libaerts' specialitet, og medaljen her fra 1568 er den fornemste af dem alle.
Den nordiske syvsårskrig varede fra 1563 til 1570.
