Selv om science fiction forekommer helt og holdent moderne, har genren faktisk adskillige århundreder på bagen.
I det 12. århundrede dukkede de alien-grønne 'children of Woolpit', der efter sigende talte et sprog, ingen forstod, op i Suffolk.
I det 11. århundrede fortaltes historien om munken Eilmer, som konstruerede et sæt vinger og fløj fra toppen af klosteret i Malmesbury.
Og det mystiske Voynich-manuskript - med ukendt forfatter, skrifttype og sprog - menes at være skrevet mellem det 15.- og 16. århundrede.
Manuskriptet er fyldt med illustrationer af overjordiske planter og landskaber og en tekst, der aldrig er blevet afkodet.
Det er blot et par eksempler på science fiction i middelalderens litteratur og kultur.
Udforsker en utopisk eller dystopisk fremtid
Der er desuden fortællinger om robotter, som underholder hoffet, samfund der gør sig tanker om en utopisk eller dystopisk fremtid samt litterære kort, der beregner og udforsker tidens og rummets ydre grænser.
Fantasy-genren, der ofte vender tilbage til middelalderen for at flygte fra en tekno-videnskabelig fremtid, er årsag til, at vi kun sjældent associerer middelalderen med science fiction.
Men ved at kaste et nærmere blik på genrens komplekse historie samt middelalderperiodens videnskablige bedrifter afslører vi, at ikke alt er, som det ser ud som ved første øjekast.
Science fiction-genrens oprindelse
Science fiction er svær at klassificere, og oprindelsen er heller ikke helt let at afdække. Faktisk er man aldrig blevet enige om en definition af genren.
Adskillige kommentatorer mener, at science fiction-genren så dagens lys i begyndelsen af det 20. århundredes eksplosion af pulp-magasiner, da amerikaneren Hugo Gernsback (1884-1967) brugte ordet ‘scientifiction’ i sit magasin Amazing Stories, der som det første udelukkende indeholdt science fiction-historier.
Hugo Gernsback skrev:
»Ved ’scientifiction’ mener jeg, Jules Verne, H.G. Wells og Edgar Allen Poes historier. Charmerende romancer blandet med videnskabelige fakta og profetisk vision (...) Disse fantastiske fortællinger er ikke bare uhyre interessante at læse - de er desuden altid oplysende.«
\ Læs mere
Science and fiction
Endnu en ide med mange år på bagen er, at 'science' i science fiction har afgørende betydning: Science fiction opstod først, hævder mange, der har studeret genren, efter fødslen af den moderne videnskab.
Ligesom science fiction-historier har videnskabshistorier længe undgået middelalderen som tusinde år, hvor angiveligt intet fandt sted. Men middelalderen var ikke en mørk, statisk, ignorant tid for magi og overtro. Middelalderen afveg heller ikke i udviklingen fra oplyst fortid til vores moderne tidsalder.
Det var nemlig en tid med enorme videnskabelige og teknologiske fremskridt. Både kompasset og krudt blev udviklet og forbedret. Briller, det mekaniske urværk og højovnen blev opfundet.
Perioden lagde også fundamentet for den moderne videnskab ved at grundlægge universiteter, fremmed, videnskablig læring om den klassiske verden samt ved at hjælpe naturfilosofien med at fokusere på fysiske skabelsesberetninger.
For eksempel var middelalderens 'computus' en kompleks, aritmetisk beregning af tid og rum.
Konvergens mellem videnskab, teknologi og fantasi
Forskerne er begyndt at afdække konvergensen mellem videnskab, teknologi og fantasi i middelalderens litterære kultur.
Forskningen viser, at denne æra kan karakteriseres ved opfindsomhed og interesse for opdagelse og ting med nyhedsværdi.
Eksempler er de middelalderlige romancer med Alexander den Store, der stiger højt til vejrs i en flyvende maskine og udforsker havdybet i en prototype ubåd.
Eller middelalderens berømte opdagelsesrejsende, Sir John Mandeville, der skrev en række fortællinger om blandt andet gyldne fugle, der basker med vingerne ved den store Khans bord.
Nedtonede forundring med skepsis og rationalitet
Ligesom de mere moderne science fiction-fortællinger nedtonede middelalderens skribenter deres forundring med skepsis og rationalitet.
Geoffrey Chaucer beskriver alkymistiske metoder og instrumenter (en tidlig form for kemi) i så præcise termer, at det er fristende at tro, at forfatteren har haft praktisk erfaring med disciplinen.
Alligevel afslører hans 'The Canon's Yeoman's Tale' en mistillid over for de svigagtige alkymister.
Fortællingen gør grin med alkymisternes pseudovidenskab i en forestilling og dramatisering af dens skadelige effekt på verden.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Den middelalderlige fremtid
Moderne science fiction har fundet på mange verdener baseret på middelalderen; som et sted der vendes tilbage til, et sted hinsides Jorden, en alternativ eller fremtidig historie.
Repræsentationen af den middelalderlige fortid er ikke altid forenklende eller altid begrænset til ‘dengang hvor’.
William M. Millers uhyre detaljerede middelalderlige fremtid i 'A Canticle of Leibowitz' (1959) for eksempel dvæler ved den måde, fortiden konstant dukker op i en fjern fremtids fragmenter, materialer og konflikter.
Connie Willis' 'Doomsday Book' (1992) følger en tidsrejsende forsker fra den nærmeste fremtid, som rejser tilbage til middelalderens Oxford i den sorte døds kløer.
Selvom middelalderlig science fiction lyder som en usandsynlig fantasi, er det faktisk et koncept, der tilskynder os til at stille nye spørgsmål om en ofte overset litterær og videnskabelig periode.
Hvem ved? Måske kommer kommer middelalderens mange vidundere, kosmologi og teknologier til at spille en afgørende rolle i fremtiden.
Carl Kears og James Paz hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
