Satellitter kan se Egyptens fortid

Arkæologer på arbejde i Egypten har været priviligerede, fordi det har været nemt at gøre fund såsom grave og templer.

Derfor er der et vigtigt spørgsmål, som har forundret arkæologer i Egypten.

Hvor er alle menneskerne henne?

Det siger ægyptolog Pål Steiner, der er lektor ved Universitetet i Bergen.

»Vi har fundet gravpladserne ude i ørkenen, men kun få af de tilhørende byer og landsbyer. Vi ved meget om, hvor de døde er, men meget lidt om, hvor de levende har været,« siger han.

Ifølge Pål Steiner skal vi ikke ret langt tilbage i egyptisk arkæologi for at finde en tid, hvor man næsten ikke regnede med byer som potentielle studieobjekter.

»Der findes næsten ingen studier af, hvordan egyptere rent faktisk boede i en almindelig egyptisk by. Der er et stort potentiale, hvis man kan finde disse steder,« siger han.

Det samme siger religionshistoriker og ægyptolog Anders Bettum, der er ph.d.-studerende ved Universitetet i Oslo.

»For 100 år siden var man kun optaget af kongerækker. Det er man stadig optaget af, men nu handler det meget mere om at sætte billedet sammen af, hvordan almindelige mennesker levede,« siger han.

»Hvordan fungerede økonomien, religionen, bureaukratiet og administrationen? Det at finde en landsby er meget mere værdifuldt i dag,« siger Anders Bettum.

Regeringen ville kun grave i deltaet

Frem til for 15 år siden var der få arkæologer, som gav sig i kast med de virkelig svære opgaver i Egypten – for eksempel at lede efter gamle bosættelser i Nilens delta.

»Mennesket i Egypten har altid hovedsageligt boet ved deltaet og langs floden. Men flodlejet har ændret sig over tid. Det er ofte sådan i deltaet, at man ikke engang ved, hvor de arkæologiske lokaliteter er,« siger Anders Bettum.

For 15 år siden sagde de egyptiske myndigheder mere eller mindre stop for nye udgravninger andre steder end i deltaet.

»De ville ganske enkelt tvinge arkæologerne til at grave der. Det er en meget mere kompliceret form for arkæologi end den, man tidligere har benyttet i Egypten, når man har ledt efter grave,« siger Pål Steiner.

Dette er også grunden til, at han glæder sig over en ny kortlægning af Egypten, som angiveligt har lokaliseret en enorm mængde mulige udgravningssteder i landet.

Satellitundersøgelse har opdaget meget

Satellitter kan nemlig se det, som det menneskelige øje ikke kan. De har fundet bygninger og strukturer, som ligger under jorden.

Det er egyptologen Sarah Parcak ved University of Alabama, som står bag den nye satellitundersøgelse af Egypten.

Man har nu opdaget mere end 3000 bosættelser, 1000 gravkamre og 17 pyramider i løbet af det sidste års intense arbejde med satellitternes billeder.

Udgravninger har bekræftet nogle af fundene, heriblandt to bygninger, som man mistænker for at være pyramider.

De gamle egyptere byggede med lersten, som er meget tættere end den jord, som omgiver dem nu. Formen på hus, tempel og gravkammer bliver synlig ved hjælp af satellitbilleder i infrarødt.

Nemt at undervurdere størrelsen

»Dette viser os, hvor nemt det er at undervurdere både størrelsen og skalaen på tidligere menneskers bosættelser,« siger Sarah Parcak.

Hun tror, at der er meget mere at finde.

»Vi har kun fundet de steder, som ligger tæt på overfladen. Der findes mange tusinde andre steder, som Nilen har dækket med aflejret slam. Dette er kun starten på denne type arbejde,« siger hun til BBC.

Den britiske station har fulgt hende, mens hun rejste til Egypten for at finde ud af, om udgravninger kunne bekræfte, hvad satellitterne kunne se under overfladen.

I dokumentaren Egypt's Lost Cities besøger de et område i Saqqara, cirka 30 kilometer syd for vore dages Cairo, hvor de egyptiske myndigheder først ikke viste interesse for hendes fund.

Efter hun fortalte, at hun kunne se to potentielle pyramider, bestemte de sig alligevel for at lave prøveudgravninger, og nu mener man, at det er et af de vigtigste arkæologiske fundsteder i landet, melder BBC.

Strukturen passede perfekt med satellitbillederne

Nyhederne om kortlægningen har også fokuseret på de 17 mulige pyramider, men Parcak fortæller, at det mest spændende øjeblik for hende var under udgravninger i Tanis, en by i det nordøstlige Nildelta.

»De udgravede et 3000 år gammelt hus, som satellitbillederne havde vist, og konturerne på strukturen passede næsten perfekt med satellitbillederne. Det var virkelig en bekræftelse af teknologien,« siger hun.

Hun mener, at metoden kan gøre arkæologerne mere fokuserede i deres arbejde.

»Når du står over for et massivt fundsted, ved du ikke, hvor du skal starte. Dette er et vigtigt redskab til at fokusere udgravningerne. Det giver os et meget større perspektiv på arkæologiske fundsteder,« siger Parcak.

»Indiana Jones hører til den gamle skole – vi har bevæget os videre. Sorry, Harrison Ford,« siger hun til BBC, som for nylig viste dokumentaren om Parcaks satellitkortlægning.

Kortlægningen er ikke færdig

Pål Steiner mener, at de nye fund og metoden generelt kan skabe enorme muligheder for egyptisk arkæologi.

»Det vil give vores felt en ny fremdrift,« mener han.

»Jeg er mindre imponeret over de 17 mulige pyramider. Min entusiasme er knyttet til potentialet for denne type undersøgelser og muligheden for at finde ud af, hvor de levende rent faktisk befandt sig i Egypten,« siger Steiner.

»Det er det, egyptisk arkæologi handler om nu,« siger han.

Han understreger, at Parcak blot har kigget på en lille del af Egypten, og at der stadig er store områder at kortlægge endnu.

Ikke kun faraoernes tid

»Det vigtige her er, at man får nye værktøjer til at opdage bosættelser helt fra de ældste tider i Egypten og langt op i middelalderen til kristen og islamisk tid,« siger Steiner.

»Dette handler ikke kun om faraoernes tid. Her er der materiale til folk, som specialiserer sig i mange forskellige epoker,« siger han.

Med så mange som 3000 nye mulige bosættelser lokaliseret af satellitbillederne, står arkæologerne over for en stor opgave.

»Der skal nok gå nogle hundrede år, før man har gravet det hele ud. Men hvis det har ligget så længe, haster det vel ikke med at få det gravet op,« siger Anders Bettum.

Meget er redningsarkæologi

Det, der derimod virkelig haster, er kortlægningen. Egypten har en enorm befolkningsvækst (cirka 2 procent om året), og byer og landsbyer vokser og vokser.

»Derfor skal man skynde sig for at opdage, hvor de forskellige arkæologiske lokaliteter kan befinde sig. Så snart den moderne urbanisering spreder sig ud over disse steder, er de tabt,« siger Pål Steiner.

Meget af den arkæologi, der bedrives i Egypten i dag, er såkaldt redningsarkæologi. Det handler om at få ting registreret, før de forsvinder, og om at finde ud af, hvilke områder, der skal beskyttes, fortæller Pål Steiner.

Her er der ofte konflikter med lokalbefolkningen, som skal bruge jorden til at bo og dyrke mad på.

Satellitterne kan også bidrage til overvågningen og beskyttelsen af de arkæologiske steder.

Under den egyptiske revolution fulgte Parcak med fra afstand ved hjælp af satellitterne. Hun opdagede alarmerende ændringer i områder, hvor hun fik en mistanke om at plyndrere benyttede sig af situationen til at grave i beskyttede områder.

Skadeomfanget er rapporteret videre til en international koalition, skriver BBC. Den ledes af Zahi Hawass, landets antikvitetsminister og den mest prominente figur i egyptisk arkæologi i dag.

»Det er muligt at se, hvilke grave, der er blevet plyndret, og så kan vi varsle Interpol om at holde udkig efter antikviteter fra en bestemt tidsperiode, som dukker op til salg,« siger Parcak til BBC.

Folk udvidede deres huse og tog jord

Anders Bettum fortæller, at gravrøver i Egypten er lige så gammelt som faraoernes kulturer – ikke en eneste pyramidegrav er indtil videre fundet intakt.

»Så den aktuelle revolution illustrerer historien,« siger han.

»Da centralmagten kollapsede, begyndte plyndringerne og almindelige mennesker begyndte at bruge den jord, som tidligere havde været beskyttet som arkæologiske felter,« siger Bettum.

Folk udvidede deres huse, byggede lagerskure, satte gærder op og forsøgte at tilegne sig jord på andre måder.

»Nu har Hawass fået sin ministerpost tilbage og bruger politiet til at gå ind og rive alt det ned, som er blevet bygget op. De arkæologiske felter er nu under beskyttelse af de egyptiske antikvitetsråd igen,« siger han.

Han håber, at landet kan effektivisere gravningen, og måske kan konflikterne med lokalbefolkningen begrænses.

»Antikvitetsrådet har været ganske brutale. Med de nye metoder kan man måske være mere selektiv i forhold til, hvor man graver, og prøve at forstyrre boligområder mindst muligt. Måske kan man udvikle en lidt bedre politik på dette område,« siger Bettum.

På den måde kan satellitbillederne måske bidrage til, at der både økonomisk og politisk bliver satset mere på det levende Egypten – på flere niveauer.

»På længere sigt vil udgravningerne nok komme til at give os et andet syn på Egypten. I dag tænker man på pyramider og grave, men i fremtiden tænker vi måske i højere grad på levender mennesker,« håber Pål Steiner.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm