Prøv at finde en tilfældig artikel om klimaforandringer. Du vil uden tvivl opleve en flig af den hidsige debat, der hele tiden raser mellem fysikere, geologer, geografer, biologer, meteorologer og andre naturvidenskabsfolk.
Til gengæld vil du kun sjældent støde ind i en økonom eller en jurist, og du vil nærmest have større chance for at vinde i lotto end for at finde en anden repræsentant fra samfundsvidenskaberne. Fag som psykologi, antropologi, sociologi og videnskabsstudier er så godt som ude af klimadebatten, selvom deres vigtigste fokus - mennesket og verden omkring os - nærmest skriger på deres bidrag.
Det faktum fik en række prominente danske og udenlandske forskere til i sidste uge at mødes på Københavns Universitet for at give hinanden en drivhusvarm opsang og for at finde ud af, hvorfor de sociale videnskaber sidder uden for det gode selskab, og hvad de skal gøre for at komme ind i kampen.
»Vi har et problem, fordi vi ikke har villet lade os påvirke af andre videnskaber om for eksempel atmosfæren og havet, fordi vi ikke lige har ment, at der var noget socialt at komme efter dér,« konstaterede Reiner Grundmann, sociologiforsker på Aston University i England. Han fortsatte:
»Vi er tynget af vores arv, fordi de største teoretikere som Durkheim og Weber kun har beskæftiget sig med sociale årsager og ikke finder forklaringer i geografi eller natur. Det er én af grundene til, at vi i samfundsvidenskaberne har beskæftiget os meget med globalisering, men næsten ikke med klimaforandringer.«
Skræmt af politikere
Reiner Grundmann henviste til sin egen optælling af videnskabelige artikler. Den viser, at sociologi ligger langt nede på listen over publicerede videnskabelige artikler om 'global opvarmning' og 'klimaforandringer', og at kun ganske få artikler om de to emner er blevet publiceret i to førende tidsskrifter inden for videnskabsstudier.
»Vi er muligvis blevet skræmt af, at videnskabelige argumenter bliver brugt af politikere til at retfærdiggøre beslutninger. Vores frygt for at blive spændt for en vogn eller opfattet som undergravende eller modarbejdende har lammet vores forskning. Det går ikke. Vi skal tilbage til udgangspunktet og holde fast i vores styrker, omtænke politik og forske uden at tage hensyn til, hvad politikerne helst vil høre,« lød den akademiske bredside fra Reiner Grundmann.
Kirsten Hastrup, professor i antropologi på Københavns Universitet, bakkede op og efterlyste mod til at trodse de politiske forventninger.
»Politikerne vil altid gerne have forudsigelser fra os, men sådan nogle forudsætter kontinuitet, og forudsigelser fejler altid dér, hvor der i virkeligheden er mest brug for dem: Når der sker noget nyt og uventet. Vi skal turde forske ud fra de forandringer, vi ser, i stedet for ud fra generelle forventninger, også selvom politikerne har svært ved at acceptere det,« lød det fra Kirsten Hastrup, leder af det nye antropologiske klimacenter Waterworlds, som ved årsskiftet gik i gang med at undersøge, hvordan mennesker især i udsatte egne som Arktis og Afrika syd for Sahara omstiller sig til klimaforandringer.
Alternativ til fejlagtige klimamodeller
Samfundsvidenskaberne er nødt til at blive lidt rystede og urolige af klimaforandringerne. Hvor er vi, og hvor skal vi hen?
Alan Irwin, professor, Copenhagen Business School
Sociologer, antropologer og videnskabsteoretikere er enige om, at økonomi og regnskaber fylder for meget i diskussionen af klimaforandringer. Også de matematiske modeller, som bliver brugt til at spå om udvikling i klima, miljø og temperatur, fik et skud for boven under seminaret på Københavns Universitet. Professor i videnskabsstudier Brian Wynne påpegede, at klimamodeller er usikre og helt misforstået bliver brugt som »sandhedsmaskiner«. Problemet er, at modellerne ikke tager hensyn til alle faktorer, der påvirker klimaet, dels fordi vi ikke kender alle faktorer, og dels fordi vi ikke kan justere modellerne løbende ud fra vores erfaringer med dem. I modsætning til en vejrudsigt for om fem dage, ved vi først om mange år, om vores forudsigelser af klimaet har holdt stik.
Som Kirsten Hastrup var inde på, kan klimamodellerne aldrig forudsige pludselige ændringer på Jorden, hvis f.eks. en stor del af Antarktis forsvinder midt i det hele, eller hvis f.eks. permafrosten i Sibirien smelter og frigiver store mængder metan.
Det giver ifølge Brian Wynne en stor fare for, at modellerne undervurderer både hastighed og styrke af klimaforandringerne. Og derfor er der brug for et andet grundlag for beslutninger samt en ny viden om, hvordan vi skal handle.
»Samfundsvidenskaberne har bare ikke noget at komme med endnu, og det skal der laves om på,« opfordrede Brian Wynne, der til daglig arbejder på Institut for Sociologi ved Lancaster University i England.
Bag om klimadebatten
Jeg har indtil nu i mit arbejde som antropolog argumenteret for, at befolkningerne i Sierra Leone og Indien skulle lære at dyrke jorden og klare sig selv. Men hvad nu, hvor klimaforandringerne ændrer billedet? Vi må finde nye fortællinger og alternative livshistorier, som peger fremad. Men hvad skal de være, og hvordan gør vi det?
Melissa Leach, professor, University of Sussex
Én af Europas førende forskere i videnskabs- og teknologisociologi, professor Helga Nowotny, oplyste en mulig vej ud af det sorte mørke.
»Det er vigtigt, at vi identificerer de lidenskaber og interesser, som er overalt og er med til at holde debatten om klimaforandringer i gang. Vi kan undersøge økonomernes rolle i bekæmpelsen af klimaproblemer, vi kan kortlægge, hvorfor vi nu taler klimaforandringer i stedet for syreregn eller bæredygtighed, og vi kan finde ud af mediernes rolle og undersøge, hvordan en forsimplet dækning påvirker debatten,« påpegede Helga Nowotny, professor ved det tekniske universitet i Schweiz ETH Zürich.
»Vi kan kigge videnskabsteoretisk på, hvordan klimamodeller bliver udviklet, og hvordan de bliver brugt. Og så kan vi kigge nærmere på kontroverser i form af 'Lomborg-syndromet', som I har haft rigeligt af her i Danmark, som opstår - også blandt økonomer, som ellers arbejder med faste formler - fordi det er så svært at regne fremtiden ud. På den måde skal vi være med til at finde kvalificerede bud på, hvilke problemer vi skal løse,« lød det fra Helga Nowotny.
Midt i et stort skifte
Helga Nowotny blev suppleret af én af de store grundtænkere inden for videnskabsstudier, Sheila Jasanoff fra Harvard University i USA.
»Vi skal kigge på natur, rum, tid og mennesker, for klimaforandringerne har stor betydning for vores liv. De repræsenterer et skifte, som river mennesket ud af centrum, roder ved grænsen mellem natur og kultur og påvirker stater og sociale forbindelser. Lige nu er det et rigtigt godt tidspunkt for samfundsvidenskaberne at komme på banen, for vi oplever et stort skifte,« erklærede Sheila Jasanoff, professor på Harvards Science and Technology Studies.
Forskerne udvekslede både erfaringer og nye artikler, og konklusionerne fra seminaret bliver samlet og sendt ud til alle 50 deltagere. Håbet fra arrangørernes side er, at materialet kan være med til at danne ny skole for en del af samfundsvidenskaben.
»Vi skal have placeret socialvidenskabelig teori og praksis centralt i debatten om klimaforandringer, så vi kan være med til at påvirke både forskere, politikere og offentligheden i debatten. Det vil vi i hvert fald forsøge på, og det her er et skridt på vejen,« siger ph.d.-studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Anders Blok, som arrangerede seminaret sammen med professor Margareta Bertilsson.
