Både forbrugere, dyreværnsorganisationer og dagligvarekæder stiller krav til, at fisk ikke skal udsættes for unødvendige smerte og stress ved aflivningen.
Der kører for tiden en debat om hvorvidt nye slagteprocesser egentlig er en forbedring i forhold til den hidtidige brug af CO2-gas.
»Vore resultater viser klart at kombinationen af strøm og et slag er humant - og industrielt effektivt,« siger forsker Bjørn Roth ved norske 'Nofima Mat'.
Korrekte elektriske niveauer og slagstyrker
I projektet blev metoderne strøm, slag, AQUIS- og CO-gas testet. Målet har været at kortlægge hvilken metode, som er mest human og alligevel industrielt effektiv, samt at se dette i forhold til, hvordan slagtemetoden påvirker fødevarekvaliteten.
En af indvendingerne mod brugen af elektricitet har været, at det går ud over fødevarekvaliteten. Nu har forskerne fundet frem til hvilke elektriske niveauer, som sikrer tilnærmet øjeblikkelig bedøvelse og som ikke forringer kvaliteten.
Strøm fungerer på alle størrelser og arter af fisk, men optimalt antal volt varierer i forhold til fiskearten. Torsk og helleflynder er for eksempel langt mere følsomme end laks.
Strøm bedre end slag
I løbet af forskningsprojektet viste det sig, at et slag ikke nødvendigvis dræber fisken øjeblikkeligt, hvilket man har troet hidtil. Et slag kan ramme fisken på en sådan måde, at den nok ser død ud, men hjernebølgerne viser et andet billede, frem til at den dør af selve hjerneblødningen.
Dette er yderst afhængigt af slagets styrke, men kan sikres ved at øge trykket ind mod maskinen.
»For fødevarekvaliteten er slaget som udgangspunkt bedst, men når strøm bruges rigtigt, med henblik på styrke, længde og lignende, har det ingen negativ effekt på kvaliteten.«
»I dette forskningsprojekt har vi også fundet frem til, hvilke elektriske niveauer som er bedst for de respektive arter,« siger Roth.
Ny slagtelinje udviklet
Der er nu udviklet automatiserede og mere strømlinjeformede slagtelinjer bestående af elementerne strøm, slag og afblødning - i denne rækkefølge.
En sådan slagtelinje bestående af blandt andet en elektrisk bedøver, findes nu på markedet, udviklet af Seaside i Stranda i Norge. Den kan bruges både ved opdrætsanlæg og ombord på fiskefartøjer.
Der findes også andre interessante metoder og koncepter - som enten er på prøvestadiet eller er kommet på markedet - både på slag- og gas-fronten.
Kold fisk
Et andet vigtig aspekt i forbindelse med fiskevelfærd og fødevarekvalitet er knyttet til, hvor megen kulde fisken kan tåle, før dette påvirker fiskens stressniveau.
Laks tåler et kuldechok fra 16 til 4 grader og 12 til 0 grader relativt godt, uden at det udløser fiskens primære stressresponser.
»Dette er vigtig med tanke på levende nedkøling og forholdet mellem temperatur, vandkvalitet og de positive effekter på holdbarhed som følger med en tidlig køleproces. Nu går vi i gang med forsøg omkring hvilke koncentrationer af CO2 som giver den bedste effekt,« siger Roth afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
