I mange lande står julens traditioner i stor gæld til den moderne tidsalder.
Juletræet, julekort med hilsner og julemanden afbildet som en trivelig, langskægget herre klædt i et rødt og hvidt stammer altsammen fra 1800- og 1900-tallet.
Men en række kutymer har dog langt flere år på bagen.
I et engelsk brev dateret juleaften 1459 kan man læse en bemærkelsesværdig beretning om Middelalderens julefejring.
Brevet er skrevet af Margaret Paston, som var en velhavende godsejer og 'gentlewoman' i Norfolk, og som skrev mange breve til sin mand, John.
Originaleksemplaret af brevet befinder sig i dag i British Library, men en moderne transskription kan læses online.
Julen var religiøs snarere end verdslig
I Middelalderen var julen en religiøs højtid snarere end en verdslig fejring, og den blev betragtet som mindre betydningsfuld end påsken.
I 1459 var Paston-familien højst sandsynligt kirkegængere i sognekirken St. Peter Hungate i Norwich.
I England, som mange andre steder, begyndte julefestlighederne juleaften med 'vesper', som er aftengudstjeneste med bøn. Margarets brev er også dateret juleaften.
Julefejringen varede til den 12. aften efter juledag, Helligtrekonger 6. januar, der er en kirkelig festdag, og som markerer afslutningen på de traditionelle 12 juledage.
Nogle gange varede julen helt til Kyndelmisse i begyndelsen af februar.
\ Læs også
Faste, afholdenhed, soning og bod
Advent, de 40 dage op til jul, var en tid med faste, afholdenhed, soning og bod.
Margaret havde siden efteråret forberedt beværtningen, der var centrum for fejringen, for at sikre at der var mad og drikke nok.
Der stod endnu ikke kalkun (som de fleste briter spiser som julemad, red.) på menuen; det blev først en fast bestanddel i det 20. århundrede. Men gås eller et vildsvinehoved var et passende midtpunkt for festmåltidet – eller måske endda en svane (vi ved, at Margaret havde sin egen svaneflok).
\ Læs også
Hertil blev serveret et væld af andre ting som oksekød, svinekød, fårekød og vildt, sild, ål, brød, ost, tærter, budding og kager. Øl og vin ledsagede maden.
Noget af denne overflod blev delt med de fattige i sognet, da næstekærlighed blev set som en vigtig kristen dyd.
Udsmykning og begravelse
Hjemmet blev udsmykket med efeu, kristtorn og mistelten, såvel som laurbær og nåletræer. Brændeknuderne varmede godt, og de høje vokslys blev tændt.
Man sang og dansede julesange, og gaver blev til tider udvekslet i højtiden, men oftest ved nytår i stedet for juledag.
Men i 1459 var Paston-familiens julefejring afdæmpet, og deres hjem var sandsynligvis overhovedet ikke udsmykket.
Det var, fordi Margarets velhavende slægtning, Sir John Fastolf, var afgået ved døden den foregående måned. Margarets mand stod til at blive begunstiget med størstedelen af arven, og familien var i sorg.
Interessant læsning
Vi ved fra brevet, at Margaret stod i et dilemma. Hvordan skulle hun kombinere en passende sorgperiode med højtidens festligheder?
Hun var bevidst om familiens pludselige højere sociale status som følge af Sir Johns død, så hun konsulterede venner fra bedrestillede kår.
Margarets brev til sin mand, der beskriver de råd, hun har modtaget, er interessant læsning.
Margaret blev advaret om, at der ikke måtte være »spillen på harpe eller lut, ej heller sang eller højlydt tidsfordriv«.
Skak, kort og 'tables'
Margaret blev også instrueret i at undgå at 'klæde sig ud', hvilket måske refererer til teaterforestillinger kaldet 'mummers plays' (forestillinger af omrejsende skuespillere, der blev afholdt ved høsttid eller ved religiøse højtider som jul, red.), eller til forestillinger opført af medlemmer af husstanden.
Vi ved fra senere familiekorrespondance, at familien og deres tjenere opførte skuespil, der gestaltede Sankt Jørgen (på engelsk Saint George - Englands nationalhelgen, red.), Robin Hood og sheriffen af Nottingham (som var hovedrivalen i legenden om Robin Hood, red.).
Margarets bekendte anbefalede i stedet, at familiens underholdning var begrænset til brætspil som skak, 'tables' og kort. Skak, som har sine rødder i Indien og Persien for mere end 1.500 år siden, var ekstremt populært i Europa i den senere Middelalder. 'Tables' var en slags backgammon.
Familien spillede sandsynligvis også 'triumf', en tidlig forløber til whist.
Bemærkelsesværdigt nok er Margarets omtale af spillekort den tidligste registrerede reference til denne aktivitet i England.
Unikt indblik
Margarets brev leverer et unikt indblik i den sæsonbestemte, hjemlige underholdning for den velhavende adelsklasse i Middelalderens England.
Men selvom Margaret var optaget af at sikre, at alt gik helt korrekt til, var hendes egen højtidsfejring i mindre grad overskygget af hendes slægtnings død end af hendes husbonds fravær.
John Paston var enten i London eller på sit nyligt arvede slot i Caister på kysten ved Norfolk.
Hun slutter sit brev til sin mand: »Jeg ser mig selv som halvt enke, fordi du ikke vil være hjemme«.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
