Hvis det ikke skal gå helt galt, så skal der være helt klare mål og aftaler for samarbejdet mellem det offentlige og private. Det viser en afhandling om den såkaldte OPP-konstruktion; Offentligt-Privat Partnerskab.
Konstruktionen adskiller sig fra almindelig udlicitering, ved at den private partner typisk kommer med penge, knowhow og driftsrisiko, men til gengæld bliver betalt af det offentlige over en længere kontraktperiode. Det kan for eksempel være i forbindelse med bygning af hospitaler, veje eller broer.
Senest er firmaet KMG i gang med at bygge den sønderjyske motorvej mellem Sønderborg og Kliplev for 1,25 milliard kroner. KMG står for vedligehold i de 26 år, staten afdrager, indtil staten overtager motorvejen helt.
Offentligt-Privat Partnerskab vinder frem, og regeringens 2020-plan har også fokus på at få gang i partnerskaberne.
»Man kan kalde det udlicitering version 2.0. Det er et samarbejde mellem to parter om et fælles mål. Udlicitering handler typisk om meget specifikke arbejdsopgaver, som at gøre rent på et hospital, mens det offentlige i OPP samarbejde i højere grad bruger privat ekspertise og kapital til at få løst et problem eller behov.«
»Vi vil komme til at se flere af den slags samarbejder fremover,« siger Thomas Peter Wendel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der i afhandlingen 'Offentlige-private partnerskaber i sygehusvæsenet - Columbusæg eller råddent æg?' har undersøgt to OPP-projekter til bunds.
OPP-samarbejde i negativ spiral
Det ene, partnerskabet mellem Novo Nordisks Steno Diabetes Center og Region Hovedstaden, er et eksempel på et bredt og ambitiøst partnerskab omkring behandling, udvikling, undervisning og forskning inden for diabetes.
Partnerskabet har eksisteret siden 2001 og indebærer blandt andet, at læger og sygeplejersker fra Steno i samarbejde med personale fra Rigshospitalet behandler patienter på Rigshospitalets diabetesenhed.
Partnerskabet er et pionerprojekt, som kan danne udgangspunkt for flere partnerskaber af denne type. Men partnerskabet fungerer langtfra optimalt.
Thomas Peter Wendel vurderer partnerskaberne ud fra fire faktorer:
- mål
- partnerskabsstruktur
- kultur
- tillid
»Gennemgangen af faktorernes udfoldelse i partnerskabet viste, at ingen af dem har understøttet partnerskabets udvikling positivt. Der har været en negativ spiral, hvor faktorerne har udfoldet sig på en sådan måde, at parterne i højere grad er blevet konkurrenter end samarbejdspartnere,« siger Thomas Peter Wendel.
De fire faktorer er dem, som litteraturen inden for partnerskabsanalyse og forskning om strategiske alliancer fremhæver som de væsentligste.
Offentligt-Privat Partnerskab skal have klare rammer
Blandt de mange præmisser, som ikke var på plads, da samarbejdet blev etableret, var, at parternes it-systemer ikke taler sammen. Derfor kan man ikke læse hinandens patientjournaler.
\ Fakta
Thomas Peter Wendel har ved feltarbejde og en 27 kvalitative interview med relevante personer som administrativt personale, læger og sygeplejersker fået et grundigt indblik i de beskrevne projekter. Det har han i sin afhandling sammenholdt med den især internationale viden på området.
Samarbejdet blev også skabt ud fra den præmis, at Steno kom med ekspertisen på området. Men faktisk passede Steno de patienter, som var mindst behandlingskrævende, mens Rigshospitalet tog sig af de patienter, der på grund af deres diabetes kom ud fra komplicerede følgesygdomme.
På den måde kan man groft sagt sige, at der var lagt op til, at Rigshospitalets højt specialiserede læger skulle i lære hos Stenos læger. Den model fungerede ikke særlig godt.
OPP kan være en succes
Det gjorde til gengæld Patienthotellet ved Odense Universitetshospital, der har eksisteret siden 1997 og er en blanding af hotelservice og hospital.
Selve hotellet drives af den private Skandinaviska Patienthotell, senere Norlandia Omsorg, i samarbejde med hospitalet og består af flere bemandede enheder, der hver især linker til en af hospitalets kliniske afdelinger. Patienter ved de enkelte enheder har base på hotellet i forbindelse med undersøgelse, behandling og genoptræning.
Patienthotellet har blandt andet sparet det offentlige penge ved ikke at have patienter liggende på hospitalet, og de har reduceret ventelisterne af samme grund.
»Samarbejdet har været godt, og hotellet har fået ansvar for mere pasningskrævende patienter. Der er sygeplejersker tilknyttet hotellet, og de enkelte afdelinger på hospitalet har aflægningsafdelinger på hotellet,« siger Thomas Peter Wendel.
Fra starten har projekter været båret af klare rammer og en klar ansvarsfordeling. Paradoksalt nok er samarbejdet om patienthotellet nu afbrudt, fordi Odense Universitetshospital flytter til nye bygninger, mens det dårligt fungerende diabetes-samarbejde kører videre.
Flere OPP-samarbejder fremover
Thomas Peter Wendel vurderer, at vi vil se flere OPP-samarbejder fremover. Blandt andet er en række regulativer blødt op, så partnerskabet er nemmere at etablere.
I England er modellen meget udbredt i forbindelse med offentlige anlæg. Det skyldes historisk set, at England manglede penge til store milliardbyggerier og derfor brugte OPP modellen - hvor den private aktør finansierer gildet mod at få en langtidskontrakt på 30 år, hvor kommunen afdrager beløbet for til sidst at overtage bygningerne gratis.
Fordelen for den private aktør er en garanteret indtjening over 30 år, mens det offentlige dels kan fordele sine udgifter over en lang periode, men også kan kræve at den private driftsherrer lever op til kontraktens krav.
»Den private aktør skal sørge for vedligeholdelse. Det er en klar fordel. Vi ved jo godt, hvordan det ofte går, når det offentlige selv skal vedligeholde deres bygninger,« siger Thomas Peter Wendel med henvisning til de mange nedslidte skoler og veje i hele landet.
Thomas Peter Wendel forsvarede sin ph.d.-afhandling i april 2012.
Han arbejder i dag med samfundsøkonomisk analyse i Skatteministeriet og har tidligere været valgkampskoordinator for Venstre.
