Op til jul er der mange videnskabelige tidsskrifter, der vælger at bringe finurlige julehistorier med et videnskabeligt twist.
Det er netop et par af dem, som Videnskab.dk’s blogger Simon Hjerrild har taget fat på i sit nyeste blogindlæg, Videnskaben i julehumør. Simon Hjerrild er ph.d. og læge ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitetshospital.
Røntgen er en ubrugelig mandeldetektor
Simon Hjerrild har udvalgt sine favoritter fra juleudgaverne af Ugeskrift for Læger og British Medical Journal, og spørgsmålene, han dykker ned i, lyder:
-
Hvad er bedst til at finde mandlen i ris à l’amanden; Røntgen, CT- eller MR-skanning?
- Hvor hurtigt skal man gå for ikke at blive indhentet af døden?
Hvis du klikker ind på Simon Hjerrilds blog, vil du blandt andet kunne lære, hvorfor du aldrig skal bruge et røntgenkamera til at snyde din vej til mandelgaven, og hvordan man har målt, hvor hurtigt manden med leen omtrentligt bevæger sig.
God fornøjelse!






























