De, der i forvejen var negativt indstillet over for rygeloven, mener oftere, at forbuddet har betydet færre gæster og lavere omsætning i sammenligning med dem, som var positivt indstillet.
Salgstallene har ellers vist, at det norske forbud mod rygning på serveringssteder, som blev indført i 2004, ikke har påvirket branchen negativt.
»Studiet viser, at der er en klar sammenhæng mellem hvad de ansatte mener, at rygeloven betyder for omsætningen og deres holdninger til loven, før den kom,« siger Ingeborg Lund, der er forsker ved det norske Statens institut for rusmiddelforskning, SIRUS.
Hun står bag studiet sammen med forskningsleder Karl Erik Lund.
»Rapportering fra ansatte bør derfor ikke bruges som et mål for, hvilken økonomisk effekt, forbuddet rent faktisk har haft,« siger Ingeborg Lund.
Flertallet mener, at loven gav færre kunder
Flertallet af de ansatte i branchen mener, at forbuddet gav færre kunder. 56 procent mente, at rygeforbuddet havde ført til en stor eller nogen reduktion i antallet af kunder.
I studiet har 516 tilfældigt udvalgte ansatte på udskænkningssteder rapporteret om deres holdninger til forbuddet mod indendørs rygning, kort tid før det trådte i kraft.
De samme respondenter gav så et år senere deres vurdering af ændringerne i kundeantallet på deres arbejdsplads.
Efter at have justeret for demografiske og rygerelaterede variabler, viste resultaterne, at en negativ indstilling til rygeforbuddet fra før, det trådte i kraft, havde en signifikant indvirkning på sandsynligheden for at rapportere om en negativ økonomisk konsekvens af rygeforbuddet efter indførelsen.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
