'Rumrejsen år 2001' (originaltitel: ‘2001: A Space Odyssey’) er er et skelsættende, forunderligt, ekstraordinært visuelt mesterværk, som er gået over i filmhistorien noget af en kulturel markør.
Siden den amerikanske premiere 2. april 1968 er filmen trængt ind i psyken ikke blot hos andre filmskabere, men også hos den brede befolkning.
Det er ikke en overdrivelse at hævde, at 'Rumrejsen år 2001' genopfandt science fiction-genren helt på egen hånd.
Filmens billedside, musik og emner satte sit uudslettelige præg på science fiction-genren, som stadig er tydelig i dag.
Science fiction-filmens guldalder var forbi
Da Stanley Kubrick begyndte arbejdet på 'Rumrejsen år 2001' i midten af 1960'erne, formanede studiebossen Lew Wasserman ham: »Man bruger ikke over én million dollar på en science fiction-film. Det gør man bare ikke«.
På det tidspunkt var science fiction-filmens guldalder forbi. I dens storhedstid var der stor variation i den dominerende genre og flere seriøse forsøg på at forudsige rumrejser.
'Destination Moon', instrueret af Irving Pichel og produceret af George Pal i 1950, og Byron Haskins 'Conquest of Space' fantaserede både om rumrejser og i rumstationer, som Kubrick byggede videre på i 'Rumrejsen år 2001'.
De fleste science fiction-film fra 1950'erne var billige B-film, og det kunne ses. De handlede om ikke-jordiske invasioner og havde en ideologisk og allegorisk undertone.
De var kulturelle, filmiske forestillinger om faren ved kommunisme, der i datidens overophedede politiske atmosfære blev set som en overhængende trussel mod den amerikanske levevis.
Rumvæsenerne i de fleste science fiction-film var udelukkende ude på at ødelægge eller tage styringen fra menneskeheden. De var udtryk for 'the imagination of disaster', for at bruge titlen på Susan Sontags essay.
Der var enkelte undtagelser, blandt andet Byron Haskins filmversion af 'The War of the Worlds' og Robert Wises 'Den dag Jorden stod stille'.
'Den ultimative rejse'
Da lyset blev dæmpet i biografsalen i 1968, var det kun ganske få, som vidste, hvad der nu ville finde sted, og de var bestemt ikke forberedt på, det der skete.
'Rumrejsen år 2001' begynder nærmest i mørke, før der kommer billeder på lærredet. Den efterfølgende åbningssekvens viser Solen, der står op bag Jorden og Månen, akkompagneret af første sats af 'Also Sprach Zarathustra' af Richard Strauss.
Biografen bliver badet i lys, som om Kubrick omskriver Genesis, skabelsesberetningen.
De efterfølgende 160 minutter (så lang var filmen oprindeligt, før Kubrick redigerede 19 minutter ud af den) tager publikum med på, hvad der blev markedsført som 'den ultimative rejse'.
Uhåndgribelig og tvetydig
Kubrick havde fjernet næsten alle forklaringselementer, hvilket resulterede i en uhåndgribelig, tvetydig og helt igennem uklar film. Hans valg skabte lange tavse scener uden forklaring eller tydelighed.
Det bidrog i høj grad til de mange negative anmeldelser ved premieren, men også til at filmen i dag er anerkendt som én af de bedste film nogensinde.
Det var praktisk talt en stumfilm.
'Rumrejsen år 2001' var et eksperiment i filmform og indhold. Den sprang rammerne for den konventionelle fortælleform og omstrukturerede de hævdvundne regler for drama i tre akter.
Fortællingen er lineær, spænder over æoner og slutter i en tidløs verden, det hele uden konventionel filmmusik.
Kubrick brugte modernistiske kompositioner og musik fra 1800-tallet, som Strauss, György Ligeti og Aram Khachaturian.
Vietnam-krigen
Filmen blev skabt i en tumultarisk periode af amerikansk historie, hvilket filmen tilsyneladende ignorerede. Krigen i Vietnam, som allerede var et meget splittende spørgsmål, havde kurs direkte mod en krise.
Tet-offensiven, der begyndte den 31. januar 1968, krævede titusindvis af menneskeliv. I takt med at USA's involvering i Vietnam eskalerede, blev indenlandske uroligheder og vold intensiveret.
Unge amerikanere forventede i stigende grad, at deres kunstnere ville forholde sig til det kaos, der fandt sted omkring dem.
Men ved at udforske oprindelsen af menneskehedens tilbøjelighed til vold og dens fremtidige skæbne tog 'Rumrejsen år 2001' fat på de store spørgsmål og de problematikker, der fandt sted ved filmens premiere.
Stor indflydelse på mange andre film
Det gav næring til, hvad magasinet Variety kaldte 'kaffekopdebatten' om, 'hvad filmen betyder', som stadig er i gang den dag i dag.
Filmens design har haft indflydelse på mange andre film. 'Silent Running' af Douglas Trumbull (der også arbejdede med specialeffekter i 'Rumrejsen år 2001') står mest åbenlyst i gæld til 'Rumrejsen år 2001', men Star Wars ville også være utænkelig uden.
Populærkulturen er fuld af billeder fra filmen. Musikken, Kubrick brugte i filmen, især Strauss's The Blue Donau, betragtes i dag som 'rummusik'.
Billeder fra filmen er dukket op i reklamer for iPhones, i The Simpsons og endda traileren for den nye Barbie-film.
Advarslerne om faren ved teknologi, der er inkorporeret i filmens blodtørstige supercomputer HAL-9000, kan fornemmes i 'tech noir'-filmene fra slutningen af 1970'erne og 1980'erne, som for eksempel 'Westworld', 'Alien', 'Blade Runner' og 'Terminator'.
HAL's røde øje kan ses i børneserien Q Pootle 5 og Pixars computeranimerede science fiction-film fra 2008, Wall-E. HAL er blevet en allegori for den kunstige intelligens' uhæmmede fremmarch.
Stanley Kubrick skabte et kulturelt fænomen
I en tid med ChatGPT og anden kunstig intelligens bliver Kubricks computer ofte brugt som metafor. Men hvorfor, når der er så mange andre at vælge imellem som Frankenstein, Prometheus, terminators og andre blodtørstige cyborgs?
Fordi der er noget på samme tid uforklarligt, mystisk og menneskeligt over HAL, som bevidst er designet til at være mere empatisk og menneskelig end personerne i filmen.
Med 'Rumrejsen år 2001' skabte Stanley Kubrick et kulturelt fænomen, der stadig siger os noget i dag.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
