Robotter skal redde det traditionelle Japan

Japanerne arbejder så meget, at de ikke har tid til at stifte familie og få børn. Det problem vil den nationalkonservative regering løse ved at lade robotter overtage mødrenes rolle i hjemmet, så landet kan bevare den traditionelle familiekultur.

Traditionelt er familien helt central i japansk kultur. Men efterhånden som japanske kvinder forlader rollen som husmødre, er der ingen til at passe hjemmet, de gamle og børnene. Tanken om, at indvandrere kan varetage opgaven er nærmest utænkelig. Så løsningen hedder robotter.

Det fortalte Jennifer Robertson, professor i antropologi ved University of Michigan i USA, under et seminar om robotter ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet.

»Statsminister Shinzō Abe er en af de fremmeste fortalere for robotter. Han ser dem som et middel til at bevare den traditionelle japanske kultur.«

»Man kunne måske tro, at robotter hører til i et fremadskuende samfund. Men det her viser, at robotter ikke nødvendigvis bidrager til, at samfundet bliver mere progressivt,« sagde Jennifer Robertson under seminaret 'Designing robots – Designing humans'.

Færre nye japanere - men flere nye robotter

Nu har regeringen sat sig for, at robotterne i første omgang skal hjælpe Japans ældre, og sidenhen ligefrem redde den gamle traditionsrige familiestruktur. For noget må gøres. I øjeblikket dør der flere japanere, end der bliver født.

»Siden 2007 har den japanske stat derfor promoveret en robotafhængig livsstil. Med initiativet 'Innovation 25' vil Shinzō Abe revitalisere den japanske økonomi, det japanske samfund og reetablere de traditionelle hushold,« sagde Jennifer Robertson.

Derfor arbejder japanske ingeniører på højtryk for at opfinde hjælpe-robotter. Og de har travlt, for japanerne har god grund til at frygte en opløsningen af familien. Det bekræfter lektor i Visuel Kultur ved Københavns Universitet, Gunhild Borggreen. Hun har netop været med til at stifte forskernetværket 'ROCA: Robot Culture and Aesthetics', der undersøger de kulturelle aspekter af en hverdag med robotter.

»I Japan har man ikke det samme velfærdssystem som i Danmark, så der må man basere sig på familien. Men mange ældre har ikke så meget familie, fordi der fødes færre børn, og den traditionelle familiestruktur er i opløsning til fordel for den moderne kernefamilie. Derfor har skiftende japanske regeringer forestillet sig, at man måske kan bruge robotterne til ældreomsorg,« fortæller Gunhild Borggreen.

Intelligente huse er allerede snart virkelighed

Allerede nu barsler japanske virksomheder med teknologiske løsninger, der skal gøre gamle japanere mere trygge.

»Det kunne være et intelligent hus, hvor der er sensorer i værelserne, som kan fornemme, hvor den gamle beboer befinder sig. Falder vedkomne om, bliver det derfor bemærket.«

»Informationerne bliver derefter sendt til et centralt sted, hvor der sidder en sygeplejer og får at vide, at fru Tanaka i nr. 47 er faldet om, og at hun har brug for hjælp. På den måde overtager teknologien noget af det ansvar, familien traditionelt har haft,« siger Gunhild Borggreen.

Familien er grundstammen i det japanske samfund

Hjælpe-teknologien vinder indpas i en kultur, hvor familien og hjemmet i århundreder har været helt centrale. De to institutioner spiller en endnu større rolle end i dansk kultur.

• For bare hundrede år siden bestod staten kun af hushold – de såkaldte Koseki – med kejseren som overhoved for dem alle. I hvert Koseki gjaldt det mandlige familieoverhovedets regler. Kone, børn, bedsteforældre og gæster skulle følge husholdets lov.
  
• Du er kun rigtig japansk statsborger, hvis du hører til i et Koseki. Det betyder, at det reelt er blodets bånd, der bestemmer, om du er japaner. Du skal være barn af en japaner i et Koseki for at få statsborgerskab.

Hvert Koseki har et officielt dokument, hvor familien er registeret: Hvem er forældre? Hvem er børn og adoptivbørn? Er nogen blevet overflyttet fra et andet Koseki?

»Gennem Koseki-systemet bliver huset og familien gjort til det eftertragtelsesværdige. Gifter en japaner sig med en udlænding, kan udlændingen ikke blive registeret i Kosekien, som en del af husholdet. I stedet bliver de skrevet ind i et appendiks. De multietniske familier er altså ikke fuldt juridisk anerkendte i Japan,« sagde Jennifer Robertson.

Robotter skal bevare den mandsdominerede familie-form

Jennifer Robertson har set nærmere på, hvordan den nuværende japanske regering forestiller sig, at fremtidens husmor-robotter skal indgå i hverdagen. Og politikernes drømme stopper ikke ved intelligente huse. I fremtiden skal robotter være den lim, der holder sammen på unge familiers Kosekier.

De officielle tegninger fra fremtiden i 2025 viser idylliske kernefamilier, hvor robotterne tager sig af de opgaver, husmoderen tidligere ordnede: Robotterne gør rent, giver baby flaske og vasker tøj.

»Det er tydeligt, regeringen ønsker, at robotterne bliver designet, så de kan hjælpe den patriarkalske familie, som den blev stadfæstet i den første japanske forfatning fra 1800-tallet.«

»Det er moderen, der serverer risene, og familien består af far, mor, børn og bedsteforældre. Både regeringen og robotdesignerne antager, at det er den bedste løsning for samfundet,« sagde Jennifer Robertson.

Ulovligt at hyre udenlandsk hushjælp

I andre østasiatiske lande som Hong Kong og Singapore er det meget almindeligt, at en udenlandsk hushjælp aflaster familien. Men sådan er det ikke i Japan. Det er nemlig kun udlændinge med en særlig høj visum-status – for eksempel diplomater – der må have udenlandske hushjælpere. Så robotter er det lovlige alternativ.

Ikke engang, når en udlænding ligefrem gifter sig med en japaner, kan han/hun få samme status, som en robot kan få. På landet i Japan er de mandlige bønder begyndt at finde koner i Kina og Filippinerne, fordi de japanske kvinder flytter til byerne.

Det kan man også betragte som en trussel mod Kosekierne og de rene japanske blodlinjer. Så officielt er udlændingene henvist til et appendiks i landmændenes Koseki-dokumenter. Til gengæld kan en ensom landmand forholdsvis uproblematisk adoptere en robot som fuldgyldigt medlem af sin Koseki.

»Japanerne er ikke etnocentriske. Men når det kommer til familien, er det tankerne fra 1800-tallet, der styrer,« sagde Jennifer Robertson.

Robot-sæl har sit eget Koseki

Robotter har så vide rettigheder i Japan, at de endda selv kan etablere et Koseki. To eksemplarer af den berømte robot-sæl Paro blev for nogle år siden gift med hinanden, hvorefter de fik overrakt et officielt Koseki-dokument.

Det vidner om tiltroen og kærlighed til robotter i et land, hvor man tøver med at lukke udlændinge ind i de ophøjede hushold.

Sandsynligvis vil der komme flere robotter i Kosekierne i fremtiden. Allerede nu findes der robotter, som kan vaske op, gøre rent, vaske tøj og tage ud af bordet efter maden. Men som alle der kender en robot-støvsuger ved, betyder det ikke, at opgaverne bliver løst lige så godt, som af et menneske. Ikke endnu i hvert fald.