Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Regeringen vil bruge 377 millioner kroner ekstra på forskning

Annonce:

Regeringen vil bruge 377 millioner kroner mere på forskning og udvikling i 2018 i forhold til 2017, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse om regeringens finanslovsforslag.

Dermed lander det samlede offentlige forskningsbudget i 2018 på 22,2 milliarder kroner.

De ekstra 377 millioner kroner er en stigning på 1,7 procent, hvilket er på niveau med eller lige under den forventede stigning i bruttonationalproduktet (BNP).

Dermed fastholdes forskningsinvesteringerne på 1 procent af BNP, og stigningen i kroner og øre følger således blot væksten i samfundet.

I 2014 brugte staten 1,1 procent af BNP på forskning, men andelen er faldet støt de seneste år. Derfor er regeringens udspil ikke nok til at få armene i vejret hos Innovationsfonden, der har til opgave at fordele nogle af pengene.

»Glædeligt, at det stiger, men man må så også sige, at der er et stykke op til det niveau, vi har været på før,« siger Innovationsfondens direktør Peter Hønggaard Andersen til dr.dk.

Ligesom ved tidligere finanslovsforslag er der kun lagt op til forhandling om den såkaldte forskningsreserve, som til næste år er på en milliard kroner.

Annonce:

Til sammenligning var forskningsreserven i 2017 på 555 millioner. Du kan se fordelingen af forskningsreserven fra sidste år her.

viw