Fra 2006 og til i dag er der kommet næsten 50 procent flere moskéer og muslimske bedester i Danmark.
Det viser en kortlægning, foretaget af professor mso Lene Kühle og videnskabelig assistent Malik Larsen, begge ved afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
»Det er vigtigt at tilvejebringe forskningsbaseret viden om moskeer i Danmark. Ikke mindst, fordi den offentlige debat ofte kan tippe over og tage afsæt i følelser frem for fakta,« lyder det fra Lene Kühl i den forbindelse.
Det større antal af moskéer og bedesteder svarer til den procentvise stigning i antallet af muslimer, der er bosiddende i Danmark. Den har nemlig også været på omkring 50 procent siden 2006 - fra 200.000 til 300.000.
Danske moskéer har også udviklet sig på andre måder:
- Kvinder er blevet langt mere aktive. Omkring to ud af tre moskéer og muslimske bedesteder har regelmæssigt kvinder til bøn, og cirka hver femte moské har kvinder i hovedbestyrelsen.
- Dansk fylder i dag mere som sprog i moskéerne end tidligere.
- Kun en tredjedel har udelukkende prædikener på modersmål som tyrkisk eller arabisk i dag, mens tallet var 9 ud af 10 i 2006. Men de steder er der samtidig danske resuméer lige efter prædikenen på modersmål.
ele