Forfatteren J. K. Rowling har kaldt det »en joke«. Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har sagt, at han vil »holde mænd ude af kvindesport«.
Flere danske politikere også udtalt sig kritisk om særligt én boksers deltagelse blandt kvinderne til OL.
»Han er en mand,« har Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, skrevet på X.
Men kønsdebatten om OL-boksning er »meget forsimplet«.
Det mener Claus Højbjerg Gravholt, klinisk professor i endokrinologi (læren om hormoner og hormonelt betingede sygdomme, red.) og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, hvor han beskæftiger sig med patienters køn og løbende følger med i den offentlige debat om emnet.
Han understreger, at han »ikke ønsker at sige noget om, hvem der bør deltage i et OL eller ej«.
Men han vil gerne bidrage med nogle nuancer i debatten, hvor mange er blevet forargede over, at flere boksere har fået lov til at stille op, selv om de tilsyneladende tidligere er blevet diskvalificerede, angiveligt på baggrund af en genetisk test af deres køn.
»Vi har en diskussion med en fejlagtig antagelse om, at man er mand, hvis man har et X- og et Y-kromosom. Det er slet ikke sikkert, at det er tilfældet, og generelt er der flere lag i det at skulle bestemme et menneskes køn,« siger han til Videnskab.dk.
Nuancerne handler altså om, hvordan man bestemmer et køn rent biologisk.
Sejr efter 46 sekunder
Kønsdebatten under OL bunder i historier om tidligere test af boksernes køn.
I medier over hele verden har man de seneste dage kunnet læse, at de to boksere Imane Khelif fra Algeriet og Lin Yu‑ting fra Taiwan begge fik forbud mod at deltage som kvinder til verdensmesterskaberne i boksning i 2023.
Det skete ifølge formanden for det internationale bokseforbund (IBA), Umar Kremlev, på baggrund af tests, som angiveligt skulle vise, at de to boksere begge har XY-kromosomer. Det har Kremlev ifølge britiske The Guardian hævdet over for det russiske nyhedsbureau Tass.
Dog har IBA indtil videre, trods pres fra flere sider, ikke fremvist nogle beviser for et sådant testresultat.
Uanset hvad er bokserne nu med til OL i Paris. Her blev test af kønskromosomer udfaset efter OL i Sydney i 2000, hvor de var blevet dømt uvidenskabelige og uetiske – og de bliver ikke indført igen, lyder det fra OL-komitéen (IOC).
»At gå tilbage til de gamle dage med ‘kønstest’ … ville være en dårlig idé,« har IOC-talsmand Mark Adams udtalt ifølge Sky News.
Heller ikke på trods af at begge boksere ser ud til at smadre al modstand under OL. I skrivende stund er de begge klar til semifinalerne i henholdsvis kvindernes fjervægt- og weltervægtklasse.
Debatten om deres køn blev for alvor vakt, efter Imane Khelif 1. august 2024 slog den italienske bokser Angela Carini. En kamp, der varede blot 46 sekunder.
»Jeg er aldrig blevet slået så hårdt,« sagde Carini ifølge flere medier efter kampen mod Khelif, hvor hun også fortalte, at hun stoppede kampen for at sikre sit eget liv.
Og sådan begyndte diskussionen om de to bokseres deltagelse blandt kvinderne.
\ Læs også
Forsker: Test af gener viser ikke køn
Der er stadig usikkerhed om, præcis hvilke test, de to boksere har været igennem. Men hvis der er tale om gentest, så bygger meget af forargelsen over deres deltagelse til OL på et forkert grundlag, mener Claus Højbjerg Gravholt.
»Inden for boksning er man åbenbart forfalden til at tro, at man kan bestemme et køn med en kromosom-analyse,« siger han. »Det kan man ikke.«
For at bestemme køn er man nødt til at se på samspillet mellem både kønskromosomer, kønsorganer og hormoner i kroppen, siger professoren.
Det skyldes flere afvigelser på genniveau.
Normalt vil kønskromosomerne i et menneskes gener give svar på, om man er en mand eller en kvinde. Hvis man har 46 XX-kromosomer, er man en kvinde, og hvis man har 46 kromosomer i kombinationen XY, er man en mand.
Men det er bare ikke altid tilfældet. Det viser forskning, som Claus Højbjerg Gravholt blandt andre står bag. Her har han vist, at man biologisk godt kan være en kvinde, selv om man har XY-kromosomer – og omvendt. Man kan også godt have XX-kombinationen i sine gener, selv om man er en mand.
Afvigelserne findes hos omkring én ud af 15.000 danskere, viser Gravholts forskning, og kromosomerne er derfor »ikke nok til at bestemme et køn,« siger overlægen, der bliver bakket op af flere andre kønsforskere, Videnskab.dk har været i kontakt med.
»Hvad er køn på DNA-niveau? Det er ikke enkelt at svare på,« skriver Gunnar Douzgos Houge, der blandt andet forsker i kønskromosomer som professor ved Bergen Universitet.
»Det kromosomale køn er normalt defineret af, om man har et Y-kromosom eller ej. Men der findes individer med Y, som alligevel er kvinder,« siger han og peger blandt andet på det såkaldte Swyers syndrom, hvor man har en forstyrret og atypisk udvikling af sit køn.
Kønsforstyrrelser er tidligere blevet sanktioneret
Inden for atletikken har man tidligere sanktioneret deltagere med kønsforstyrrelser.
Det skete blandt andet i 2018, hvor det internationale atletikforbund – World Athletics (WA) – forbød den sydafrikanske løber Caster Semenya at konkurrere på 800 meter-distancen.
Semenya er født med, hvad der på dansk kaldes ’variation og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling’ eller DSD (Differences of Sex Development). Det giver hende et meget højt niveau af testosteron i sit blod – og det er blandt andet det, som forbuddet mod hendes deltagelse er begrundet med.
Ifølge de studier, WA læner sig op ad, har Semenya en klar konkurrencemæssig fordel netop på grund af sit høje testosteronniveau.
WA mener derfor, at Semenya skal modtage medicinsk hormonbehandling, som vil sænke hendes testosteronniveau, før hun igen må konkurrere på hendes favoritdistance, nemlig 800-meterløb.
Med andre ord er der tale om, at Semenya og andre lignende kvinder med DSD skal anvende det, der kan beskrives som 'omvendt doping'.
Sådan har flere danske forskere tidligere beskrevet sagen i en artikel til Videnskab.dk. Situationen er »uholdbar«, lød deres konklusion på forholdene for atleterne.
OL-boksere kan have kønsforstyrrelser
Det vides ikke med sikkerhed, om Imane Khelif og Lin Yu‑ting har en kønsforstyrrelse. Der er heller ikke forlydender om, at de har fået testet deres niveau af testosteron under OL.
Men hvis man generelt vil teste atleters køn, er man nødt til at teste det i et bredere perspektiv, siger Claus Højbjerg Gravholt.
»I min klinik ser jeg folk, som umiddelbart ligner fuldstændigt normale mænd, men som har to X-kromosomer som en kvinde.«
»Jeg har også patienter, som er født med testikler, og som producerer masser af testosteron, men som på grund af hormonforstyrrelser alligevel ender med at blive piger, når de når op i puberteten. Så der er mange afarter af et biologisk køn, og man kan ikke bare kigge på kromosomerne, hvis man vil bestemme det. Man er nødt til at se på flere lag.«
Både Gunnar Douzgos Houge og Claus Højbjerg Gravholt fastslår, at man må se på flere forskellige parametre for at bestemme et køn, herunder kromosomer og hormoner.
Men Gravholt understreger samtidig, at »køn er smaddersvært at bestemme, og der findes ingen lette løsninger på det her problem inden for sportens verden«.
OL-komité kommer også med »forsimplet« svar
Der er heller ikke noget, der tyder på, at de to omtalte boksere er transkønnede. Både Imane Khelif og Lin Yu‑ting har til flere medier fortalt, at de er født som kvinder, og i hele deres karriere har begge bokset som kvinder.
Claus Højbjerg Gravholt vurderer derfor, at der - såfremt de virkelig har XY-kromosomer, som IBA hævder - kan være tale om kvinder med DSD. Hvis det er tilfældet, så ville de falde ud som mænd i en test af deres gener, fordi de har en atypisk sammensætning af kromosomer og hormoner i deres krop.
Ligesom de patienter han selv har med at gøre på sin klinik.
»Det har intet at gøre med transkønnethed, det har noget at gøre med, at man er født med nogle anderledes gener – og det er noget, der altid har fundet sted blandt mennesker.«
Igen understreger overlægen, at han ikke vil gøre sig til dommer i kønsdebatten om OL-deltagelse. Men han vil gerne kommentere på det svar, som er kommet fra den olympiske komité, hvor man advarer mod at diskriminere enkelte OL-deltagere og understreger, at deres køn er bestemt ud fra deres pas.
»Det er lige så forsimplet at tro, man kan bestemme et køn ved at kigge i et pas,« svarer Claus Højbjerg Gravholt.
Men hvad skal man så gøre for at bestemme køn inden for sportens verden?
»Det ved jeg ikke. Men man skal i hvert fald ikke forfalde til forsimplede fortolkninger.«
