Forventningerne til en økonomisk gevinst ved afskaffelse af efterlønnen står ikke mål med virkeligheden.
Det mener professor i økonomi, der kritiserer den grundlæggende forudsætning i den økonomiske model, de fleste danske økonomer bruger, når de udtaler sig som eksperter.
»DREAM-modellen er en meget stærk forsimpling af dansk økonomi og de sammenhænge, der er bestemmende for udviklingen i en lavkonjunktur. Den bygger på den grundforudsætning, at arbejdsløsheden altid vil rette sig selv, fordi grundantagelsen er, at der altid vil være job nok,« siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.
Drømmeøkonomi
DREAM står for Danish Rational Economic Agents Model og blev udviklet i slutningen af 1990'erne.
Det er en model for langsigtet fremskrivning af økonomien. Men modellen forudsætter, at beskæftigelsen udelukkende er bestemt af udbuddet af arbejdskraft. Der vil altid være job nok, spørgsmålet er bare, om der er nok hænder til at løfte opgaven.
\ Fakta
Derfor opfatter DREAM-modellen, ifølge Jesper Jespersen, den nuværende arbejdsløshed som en anomali, og alle regnestykker, der bygger på DREAM-modellen, antager, at arbejdsløshed skyldes, at de arbejdsløse ikke gider at tage det arbejde, der er til rådighed.
Med det udgangspunkt handler det om at få de arbejdsløse til at tage de job, der er.
Det gør politikerne ved at dreje på motivationsknapperne. Hvis de sænker dagpengeperioden, afskaffer efterlønnen, belønner hurtig uddannelse eller sænker skatten på arbejde, så vil de job, der er til rådighed, blive besat.
»Modellen har altid været forældet, men den er det endnu mere i dag på grund af den hårde internationale konkurrence og job, der ryger til lande med lavere lønninger. Dens bizarre forudsætninger om, at der altid er job nok, fordi vi bare kan styrke eksporterhvervene og sælge på et ubegrænset verdensmarked, tager slet ikke højde for globaliseringens jobmæssige konsekvenser i den vestlige verden,» siger Jesper Jespersen.
Han betragter sig selv som en økonomisk realist, der ligger op af den Keynesianske skole.
\ Fakta
»Når jeg skal lave fremskrivninger af dansk økonomi, starter jeg med at kigge ud af vinduet og se, hvordan verden ser ud lige nu, i stedet for at putte en syntetisk model ned over virkeligheden,« siger han.
Hvor er arbejdspladserne?
Det står i modsætning til DREAM-modellen, der ikke anerkender arbejdsløshed.
Derfor siger DREAM-modellen, ifølge Jesper Jespersen, at hvis et flertal på Christiansborg fjerner efterlønnen, så bliver arbejdsudbuddet øget med 120.000 mennesker.
Så ikke alene opnår samfundet en besparelse på 16 milliarder kroner årligt på nedlæggelsen af ordningen, men der kommer yderligere 8 milliarder kroner i statskassen på beskatning af efterlønnernes arbejdsindsats. Altså en gevinst på 24 milliarder kroner årligt.
»Men DREAM-modellen giver intet bud på, hvor disse job skal komme fra. Hvor er de virksomheder, der står parat til at beskæftige disse 120.000 personer til en overenskomstmæssig løn? De findes ikke i dag - og der er ikke nogen udsigt til, at de bliver fundet inden for de næste fem til ti år. Antallet af job er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelses-strategier,« siger Jesper Jespersen.
Globaliseringen forringer ikke modellen
Et af de redskaber, danske virksomheder benytter for at bevare konkurrenceevnen, er at flytte jobbene til lavtlønslande.
Dermed kan man mene, at Danmark befinder sig i en helt ny situation, som modeller, der bygger på tidligere erfaringer, ikke tager højde for.
Men overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet mener ikke, at det er tilfældet.
»Vi har set, hvordan den store danske tekstil- og skibsproduktion er flyttet ud af landet, uden det har øget arbejdsløsheden. DREAM-modellen beskriver ikke den stigning i ledighed, der opstår umiddelbart efter fabrikkernes og værfternes lukning, men fokuserer på, at de fyrede medarbejdere på sigt kommer i arbejde, hvilket erfaringen fra tekstil- og værftslukningerne viser, at de gør,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Derfor mener han også, at kritikken af DREAM-modellen, og dermed den indirekte kritik af de præmisser afskaffelsen af efterlønnen bygger på, rammer ved siden af.
»Det er rigtigt, at for eksempel fjernelse af efterlønnen på kort sigt vil føre til en højere arbejdsløshed, end hvis efterlønnen ikke ændres. Men DREAM-modellen er en langsigtet model, og al erfaring viser, at arbejdsbehovet tilpasser sig. Modellen skyder genvej uden om en aktuel situation med mangel på jobs til en langsigtet situation, hvor ledigheden er vendt tilbage til sit strukturelle niveau, fordi al erfaring viser, at beskæftigelsen stabiliserer sig,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
