Selv en skilsmisse dækkes som et taktisk træk af de danske medier, og det kan have negative effekter på vælgerne, der får en for kynisk opfattelse af politik.
Sådan lyder kritikken fra professor i statskundskab Michael Bang Petersen, efter at statsministerkandidat Søren Pape (K) har meddelt, at han og husbonden Josue Medina Vazquez skal skilles.
Skilsmissen kommer på baggrund af flere ugers stormvejr, hvor den konservative formand er blevet fanget i at tale usandt om flere forhold i Josue Medina Vazquezs liv.
Om Søren Pape har løjet bevidst, er blevet ført bag lyset af sin mand, eller om noget helt tredje er sket, står stadig hen i det uvisse.
Alligevel har den stormombruste skilsmisse fået blandt andre Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup til at tolke den ellers så private sag som et strategisk politisk træk:
»Det har et anstrøg af, at det her er en panikhandling. Der kan selvfølgelig være sket alt muligt, som vi ikke ved noget om, men det ser ud, som om hans motiv er at gøre rent bord, inden han skal ud at møde vælgerne,« siger Henrik Qvortrup i Ekstra Bladet.
Men den slags antagelser skal man være påpasselig med, pointerer Michael Bang Petersen, der blandt andet forsker i demokratiets psykologi på Aarhus Universitet, på sin Twitter-profil:
»Det bekræfter igen: Mediedækningen af politik handler ofte om strategi frem for substans,« skriver Michael Bang Petersen på i en tråd på Twitter, hvor han også advarer mod, at det kan have »en række negative effekter på vælgerne«.
Et omdiskuteret problem
I Twitter-tråden henviser Michael Bang Petersen til en række af studier (1, 2, 3), der underbygger hans pointe om, at strategi-vinkler er særligt udbredte i mediebilledet.
»Selv i seriøse New York Times er 40 procent af valgdækningen strategi-orienteret,« påpeger Michael Bang Petersen.
Videnskab.dk har uden held forsøgt at få Michael Bang Petersen til at uddybe sine pointer.
Til gengæld bekræfter professor i journalistik David Nicolas Hopmann, at »strategi fylder en hel del« i den politiske mediedækning:
»Hvor stort et problem, det er, er ret omdiskuteret. Og det er afhængigt af, hvordan man måler det. Så det er også svært at sige, om der for mange eller for få strategi-vinkler. Men problemstillingen findes helt sikkert,« lyder det fra David Nicolas Hopmann, der forsker ved Center for Journalistisk på Syddansk Universitet.
Michael Bang Petersens pointe får opbakning af professor i statskundskab på Aarhus Universitet Anne Binderkrantz:
Selv en skillsmisse dækkes som et taktisk træk af #dkmedier: https://t.co/EvYlNKlWvr
— Michael Bang Petersen (@M_B_Petersen) September 14, 2022
Det bekræfter igen: Mediedækningen af politik handler ofte om strategi fremfor substans.
Det har en række negative effekter på vælgerne, men også en paradoksal årsag.
1/5
Spiral af kynisme
At medierne vægter strategi-fortællingen igen og igen er ikke så mærkeligt, påpeger Michael Bang Petersen.
Han finder nemlig i sin egen forskning, »at folk i højere grad læser, deler og husker historier med strategi- frem for substans-vinkler«.
Problemet er bare, at strategi-vinklerne har negative konsekvenser, lyder det fra Aarhus-professoren.
I sidste ende kan strategi-vinklingen være med til at skabe »en såkaldt ‘spiral af kynisme’ blandt vælgerne, der mister tillid til politikerne og til deres egne evner til at deltage politisk,« tilføjer han med henvisning til et studie fra 2012.
Journalistik-professor David Nicolas Hopmann er enig:
»At strategifokus kan have negative konsekvenser, er der nok bred enighed om inden for forskningen,« forklarer han.
»Det er helt korrekt, at det kan have negative konsekvenser i forhold til borgernes tillid til politikerne. Og faktisk også på borgernes tillid til medierne,« tilføjer David Nicolas Hopmann, der i 2015 udgav et studie, der konkluderer netop dette.
En strategisk skilsmisse?
Men politik er jo også kynisme og strategi. Så er det ikke fair nok, at man dækker eksempelvis Søren Papes skilsmisse som et strategisk træk?
»Om det er ’fair’, er en anden diskussion, end om det påvirker. Giver det mening ud fra et journalistisk perspektiv? Ja, med det forløb der har været. Og man kan også sige, at Søren Pape selv har valgt at tale om sin mand i det offentlige. Så må han acceptere, at man forholder sig til ham,« lyder vurderingen fra David Nicolas Hopmann.
»Men om det kan tolkes strategisk, aner vi jo ikke. Det er motivforskning, og det er altid lidt vanskeligt.« tilføjer han.
Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvotrup har forholdt sig til kritikken på Twitter:
