Professor Brian Cox er en kendis i Storbritannien, USA og Australien.
\ Historien kort
- Den berømte partikelfysiker Brian Cox er på turné og har lige været i København.
- Vi fangede ham umiddelbart før hans vidensbaserede show for at få hans bud på forskningsformidling.
- Hør hans mening om videnskabens rolle i en verden fuld af falske nyheder og alternative fakta.
Den britiske partikelfysiker, professor ved University of Manchester og naturvidenskabelige formidler er kendt for alle sine mange dokumentarudsendelser og bøger, hvor han koger komplekse emner som Big Bang ned til noget, som alle og enhver kan forstå.
I sin rolle som professor og forsker holder han forelæsninger ved University of Manchester og arbejder ved verdens største og kraftigste accelerator, CERN's Large Hadron Collider, hvor han var involveret i opdagelsen af Higgs bosonen.
For tiden arbejder han ved CERN's ATLAS-eksperimentet i jagten på nye elementarpartikler.
Sidste år slog hans videnskabsturné verdensrekorden for flest billetter solgt til et videnskabsshow nogensinde med 75.193 i alt.
I denne omgang har Brian Cox allieret sig med den britiske komiker Robin Ince. Sammen er de værter på BBC-radioprogrammet 'The Infinite Monkey Cage' - et radioshow, der blander videnskab og komedie og drøfter aktuelle, presserende emner.
Videnskab.dk fangede Brian Cox umiddelbart før showet i København for at høre hans bud på god videnskabsformidling, og hvad videnskabsformidlere og forskere kan levere i en verden med falske nyheder og alternative fakta.
Se, hvad han havde at fortælle i videoerne herunder.
Råd nr. 1: »Elsk det, du laver«
Brian Cox’ første råd til vordende forskningsformidlere er, at de skal elske det de laver, og at de skal kende deres fagområde ud og ind.
»Det lyder måske indlysende nok, men det er faktisk ret svært,« udtaler han.
»Jeg forelæser i den specielle relativitetsteori for førsteårsstuderende ved University of Manchester, og man skulle tro, at det bare er det mest simple i verden - jeg mener, at vi i England plejede at undervise 17-18-årige i den specielle relativitetsteori i den mest grundlæggende udgave. Så det er overhovedet ikke svært fra et matematisk synspunkt, men konceptuelt er det ret interessant. Men selvom jeg har undervist i det i seks år, lærer jeg noget nyt om den specielle relativitetsteori hvert eneste år. Man skulle ikke tro, at der var mere at lære om emnet, men det er der,« fortæller Brian Cox.
Selvom man som forsker ofte taler om et emne eller et koncept, som man for lang tid siden har accepteret som en sandhed, kan formidlingen af emnet til et ikke-videnskabeligt publikum tvinge dig til at re-evaluere og stille spørgsmålstegn ved din egen forståelse, forklarer han.
»Man finder, at der faktisk altid er noget, hvor man siger: 'Forstår jeg egentlig der her fuldt ud?' Det er er en meget berigende oplevelse, hvis man er helt ærlig over for sig selv.«
Råd nr. 2: »Øvelse gør mester«
Råd nummer to er ganske enkelt at involvere og øve sig.
Brian Cox gik først i gang med videnskabsformidlingen ved University of Manchester, da han skulle hjælpe med at organisere i række fysik-workshops for skoleelever.
Det var nervepirrende at skulle stå over for en hel sal fuld af børn, fortæller Brian Cox, men oplevelsen gjorde, at han fik øvelse i at konstruere enkle budskaber ud fra komplekse emner.
Hans mediegennembrud skete helt tilfældigt. Brian Cox var politisk engageret, mens han var igang med sin ph.d., og medvirkede i en række radioprogrammer, hvor han protesterede imod forskningsbesparelser i Storbritannien.
»Ret mange af os var involveret i lobbyvirksomhed på det tidspunkt. Jeg blev interviewet i radioen og var på tv, hvor jeg råbte af nogle politikere. En eller anden fra BBC bemærkede det, og spurgte: ‘Sig mig, har du ikke lyst til at lave et program?’ Så det skete ved lidt af en tilfældighed. Jeg var i gang med min ph.d., og så råbte jeg af en eller anden minister, som jeg i dag lykkeligt har glemt alt om,« mindes Brian Cox.
Forskerne er glade, når de tager fejl
Adspurgt om de udfordringer, som videnskaben, forskningen og forskningsformidlerne står over for i dag, får Brian Cox til at reflektere over de mere almene spørgsmål, der ikke kun vedrører forskning og videnskab, men også politik.
»Vi lader til at være faldet i en slags polarisering i samfundet - i hvert fald i USA og i Storbritannien. Jeg er ikke sikker på, at det gælder for Skandinavien, men det virker, som om folk udvikler et synspunkt, som så bliver rodfæstet,« udtaler han.
Og her kan videnskaben spille en rolle.
»Videnskab er en ydmyg beskæftigelse. Videnskab er baseret på idéen om, at vi ikke ved noget. Vi har ikke nogle helt aksiomatiske (umiddelbart indlysende, red.) overbevisninger, som vi holder fast i på trods af evidens. Tværtimod. Jeg tror faktisk, at man gennem et videnskabeligt uddannelsesforløb lærer at blive glad, når det viser sig, at man tog fejl,« fortæller Brian Cox.
»I forskning tager du næsten konstant fejl. Og når du tager fejl, kan du udelukke nogle ting, og så har du lært noget nyt om naturen. Målet er at forstå naturen, så enkelt er det. Dit mål er ikke at have ret. Og det er afgørende, fordi jeg tror, at der er en tendens til blandt visse politiske ledere, og i en stor del af befolkningen, at de godt kan lide at bevise, at de har ret. Men forskerne kan ikke lide at have ret, de vil bare gerne vide mere. Det er noget, vi kan indføre i den offentlige diskurs; jeg synes, det er en meget vigtig pointe.«
Råd nr. 3: »Vær sikker i din sag, men ikke arrogant«
Men hvordan kommer forskerne så til orde i en verden, der flyder over med af alternative fakta og falske nyheder?
Ifølge Brian Cox kræver det en vis ydmyghed, når man formidler viden, eksempelvis om klimaforandringer.
»Vi forskere påstår ikke, at vi har det korrekte svar, for det har vi nok ikke, som i de berømte ord 'Alle modeller er forkerte'. Men svaret vil ligge et sted inden for de angivne talværdier, og hvis vi har gjort et godt stykke arbejde, har vi gjort fejlene rigtigt, og inden for det interval har vi den rigtige forudsigelse. Hvad er alternativet? Gætværk? Det giver jo ikke mening. Videnskaben er den bedste mulighed lige nu; den bedste løsning er et ydmygt udsagn.«
Ifølge Brian Cox er det problematisk, når forskerne sidder højt til tops, hvor de giver deres viden videre som dommere over alle afgørelser.
»Det er ét af de problemer, vi har, når vi skal formidle videnskab: Vi virker, som om vi leverer den endelige afgørelse. Som dem, der siger: 'Du tager fejl', og 'Du har ret'. Hvis man gør det sådan, er det meget svært at trække folk med ind i det, der uden tvivl er den korrekte måde at gøre det på; nemlig at gøre det bedste vi kan med den nuværende viden og data. Det vil jeg i høj grad forsvare: Videnskab er menneskets bedste bud på visse områder, hvor videnskaben er anvendelig.«
Men i sidste ende, mener han, bør en god formidler spørge sig selv et ganske enkelt spørgsmål: 'Hvad er min opgave her?'
»Vi forsøger ikke at virke klogere end alle andre; som en guru på en scene. Vi forsøger at engagere, begejstre og underholde. Og forhåbentlig også gøre folk opmærksomme på denne særlige tænkemåde, som er et afgørende grundlag for vores civilisation.«
Se flere af Brian Cox' pointer i videoen nedenfor.
\ Læs mere
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
