Tidlig menneskeart begravede deres døde 100.000 år før Homo sapiens ifølge nye studier

I Sydafrika har en gruppe forskere fundet tegn på de tidligste begravelser nogensinde. Og det er ikke begravelser af Homo sapiens, men derimod vores fjerne slægtning Homo naledi.

Ifølge forskerne begravede denne tidlige menneskeart, som havde en hjerne på størrelse med en appelsin, deres afdøde for godt og vel 240.000 år siden - 100.000 år før de første begravelser af Homo sapiens.

Det skriver CNN.

Og det er ikke nogen ubetydelig detalje. Det kan nemlig ændre på de grundlæggende antagelser, vi som civilisation har om Homo sapiens' særlige plads i evolutionshistorien, mener forskerne bag de tre studier.

Foruden de første begravelser har forskerne også fundet tegn på symbolske indgraveringer i grottesystemet. Altså symboler, som disse tidlige mennesker fra fortiden har ridset ind i grottevæggene, og som har båret en betydning.

Noget, man tidligere har ment kun har været forbeholdt Homo sapiens og vores nært beslægtede neandertalere. Men nu tyder det altså på, at Homo naledi med deres appelsin-hjerner er kommet os i forkøbet - både med begravelser og indgravede symboler.

Og det er altså det, som forskerne bag studiet mener, kan ændre ved vores forståelse af os selv og vores plads i den evolutionære historie.

»Det vil betyde, at mennesker ikke er unikke i deres udvikling af symbolske praksisser, men også at de ikke engang har opfundet denne form for adfærd,« siger Lee Berger, der er professor i menneskets evolution ved University of the Witwatersrand i Sydafrika, til CNN.

Og det er Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie ved Statens Naturhistoriske Museum, enig i. Til Videnskab.dk siger han:

»Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det være med til at nedbryde den sidste del af vores selvbillede af Homo sapiens som helt unikke«.

Ifølge Peter C. Kjærgaard har man i løbet af de seneste 15 år erkendt, at det simple billede, hvor Homo sapiens repræsenterer det sidste udviklingstrin, ikke er helt så simpelt alligevel. Det var derimod langt og rodet med forskellige menneskearter, der levede forskellige steder på samme tid. Dét vidste man godt i forvejen.

»Men hvis det nu viser sig, at en helt anden menneskeart, der er fysiologisk helt anderledes end os og har en betydeligt mindre hjerne, også har udført symbolsk adfærd og begravelser, så viser det os bare, at vi mennesker ikke er noget særligt,« siger Peter C. Kjærgaard.

Ingen klokkeklare beviser

Dog pointerer han, at der endnu ikke er nogen klokkeklare beviser for, at det faktisk er Homo naledi, der har ridset symbolerne, eller at det er begravelser, der er tale om.

Men det betyder ikke, at man skal affeje de nye studier, mener Peter C. Kjærgaard, selv om flere forskere har kritiseret Lee Berger og hans kolleger for at være lige lovligt hurtige på aftrækkeren.

»Sådan er det i forskningens verden. Det, der virkelig rykker ved vores grundantagelser, kræver ekstraordinær bevisførelse,« siger Peter C. Kjærgaard.

»Af det jeg har set, ser det ud til at være noget helt særligt. Det vil ikke overraske mig, hvis det er lavet af Homo naledi. Men vi ved det ikke«.

Derfor bør man væbne sig med tålmodighed, mener Peter C. Kjærgaard.

»Jeg tror, der vil gå omkring fem år, før vi finder en konsensus«.

Men uanset om det viser sig at være rigtigt eller ej, så mener Peter C. Kjærgaard, at materialet som forskerne har af Homo naledi nede i grotterne i Sydafrika er »helt, helt, helt exceptionelt«.

»Uanset hvad konklusionen bliver, så er fundene i sig selv så interessante, at de vil være med til at skrive nye og meget spændende kapitler af menneskets historie.«