Tænker du glade positive tanker er der større chance for, at du også har et godt helbred. Og jo fattigere du er, jo vigtigere er det.
Det viser et nyt studium, som er gennemført af lektor i psykologi Sarah Pressman ved University of Kansas i samarbejde med Gallup World Pool.
Resultaterne bliver i dag offentliggjort ved årsmødet for the American Psychosomatic Society i Chicago.
»Det har længe været klart, at følelserne spiller en afgørende rolle for det fysiske helbred, men hidtil er alle studier blevet udført i de industrialiserede lande. Vores ønske var at finde ud af, om man også kunne se denne kobling hos meget fattige personer, der dagligt skal kæmpe for at finde mad og husly. Nu viser vores studier, at denne sammenhæng i særdeleshed også gælder dem,« siger Sarah Pressman.
Deltagere fra 140 lande
Resultatet er opnået igennem personlige interviews med 150.000 voksne menneskers levevis fra i alt 140 lande, der tilsammen repræsenterer 95 procent af Jordens befolkning.
I samtalerne blev deltagerne bedt om at beskrive deres følelser som eksempelvis glæde, nydelse, bekymringer og nedtrykthed.
Derudover skulle de beskrive deres helbredsmæssige problemer, som eksempelvis hvilke smerter de havde, og om de led af specifikke sygdomme. Og endelig skulle de beskrive, hvorvidt deres mest grundlæggende behov som mad, husly og personlige sikkerhed var dækket tilstrækkeligt godt ind.
Resultaterne viste, at positive tanker er koblet meget stærkt med bedre helbred, uanset hvilken levestandard man har. Omvendt var negative følelser en klar indikator for et ringere helbred.
Det mest slående var, at det tilsyneladende var betydeligt vigtigere for helbredet at tænke positive tanker, end at personen fik dækket sine mest basale behov.
Selv for personer, der generelt ikke havde husly og fik tilstrækkeligt med mad, så positive tanker ud til at kunne styrke helbredet. Faktisk var linket mellem følelser og helbred stærkest i verdens allerfattigste lande.
Dansk forsker er skeptisk
Sammenhængen mellem det emotionelle og det fysiske ser altså ud til at gælde for alle mennesker, uanset hvor man bor eller hvem man er, men træder tydeligst frem hos dem, der har mindst at rutte med.
Den danske forskningsleder Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed kan godt nikke genkendende til tendensen i de nye forskningsresultater. Hun har selv igennem flere år lavet undersøgelser af, hvordan hjemløse opfatter deres eget helbred og vurderer deres muligheder i samfundet.
»Det, som vi måler på i vores undersøgelse er de hjemløses selvvurderede helbred, og det er ikke nødvendigvis sammenfaldende med personens fysiske helbred. Selv om personen måske har mange skavanker og sygdomme, så kan den hjemløse godt have en opfattelse af, at det ikke står så slemt til, og det kan være et udtryk for en positiv livsindstilling. Og rent faktisk ser det ud til, at den holdning kan have en betydning for personens helbred på lang sigt,« siger hun.
Samtidigt advarer hun dog mod at psykologisere alt for meget på de udsattes helbred.
»Den undersøgelse vi lavede sidste år viste med al tydelighed, at de hjemløse betydeligt sjældnere sagde, at de har det godt end den generelle befolkning. Der var godt nok en spredning inden for gruppen af hjemløse, hvor nogle af dem tydeligvis var mere sårbare overfor de dårlige levevilkår end andre. Men tendensen var helt klart, at des færre ressourcer de havde til rådighed, des dårligere var deres helbred. Så mottoet fattig, men lykkelig tror jeg ikke på,« siger hun.
