Er det i virkeligheden ikke den fineste ros, man kan få, at nogen synes, man har lavet så godt et stykke arbejde, at det er værd at kopiere og referere i lange baner?
Det kan det i visse tilfælde være, mener Videnskab.dk’s retorikblogger Christine Isager, som i sit seneste indlæg gør op med tanken om, at vi skal tale om al plagiering som tyveri, der skal medføre strenge sanktioner. Hvis vi i stedet taler om 'kildekritik' og 'citatteknik', undgår vi,at f.eks. ivrigt citerende studerende bliver kriminaliseret med det samme - og samtidig må vi huske på, at mange faktisk bliver glade for at få refereret deres arbejde.
»Skribenter vil jo ikke beholde deres ideer og resultater. De vil hellere end gerne læses og videreformidles, og deres bidrag må hellere end gerne være så rammende formuleret, at de er værd at citere og gå i dialog med. Pass it on! Lad gå videre!«
»Vi stjæler ikke ideer eller ord, når vi plagierer, men vi stjæler credit, altså anerkendelse. (…) Når vi skal gøre os umage med referencerne, er det typisk ikke for at tæmme vores tyvagtighed, men for at vise vores vilje til at samarbejde om det, vi arbejder med,« skriver Christine Isager.
Mere i blogindlægget:
Powerhouse Gym i gang med comeback
Du kan også vælge at dykke ned i et andet blogindlæg om Powerhouse Gym – et tøjmærke og et træningscenter for næsten overdrevet muskuløse mænd – som er på vej tilbage mod fordums styrke, godt hjulpet på vej af reklamer, som bliver undersøgt nærmere af reklameblogger Christian Andersen i indlægget:
