Menneskeheden som sådan er galoperende elendig til at forudsige fremtidig lykke.
Det tyder ny belgisk forskning på.
Når vi vurderer, hvordan fremtidige udfald af virkeligheden vil påvirke os, så glemmer vi fuldstændig den person, vi er.
Vi overser, om vi er naturligt gnavne, pessimistiske eller absurd lalleglade og vurderer i stedet ud fra en eller anden ikke-eksisterende normal reference.
Inden præsidentvalget i 2008 spurgte den belgiske forsker Jordi Quoidbach en række Obama-tilhængere om, hvordan de ville have det, hvis Barack Obama vandt valget.
Over hele linjen var det enstemmig enighed. De ville blive glade, hvis Obama stod tilbage som vinder. Men da Obama stod som vinder af valget, viste det sig, at verden stadig var den samme.
De naturligt glade og optimistiske mennesker, der havde svoret, at de ville blive glade og optimistiske, hvis Obama vandt, var ganske rigtig glade og optimistiske over valget, mens dem, der var naturligt gnavne eller pessimistiske stadig, var lige så gnavne og pessimistiske, selv om både USA og verdenssamfundet havde fået en ny leder.
Nissen følger med
I forhold til glade mennesker betyder det mindre, men pessimister ser faktisk alt for rosenrødt på tilværelsen. Det tolker forskerne til, at vi som mennesker har en tendens til at udelukke os selv fra ligningen, når vi vurderer, hvordan fremtidige begivenheder påvirker vores humør.
»Det viser, at virkeligheden har en ubehagelig evne til at trænge sig på, og det vil den nok blive ved med,« siger professor Axel Larsen, der er leder af psykologisk institut på Københavns Universitet.
Han giver ikke specielt meget for resultatet i den nye undersøgelse. Ikke fordi det er egentligt forkert, mere fordi det er gammel viden.
Herhjemme går over halvdelen af befolkningen og drømmer om en rød regering, og hvis den kommer, vil de hurtigt opleve, at det ikke betyder en fløjtende fis.
Axel Larsen, professor, KU
For eksempel viser den kendte anekdote om Søren Kirkegaard, der går i teatret, sætter sig på sin plads og forlader teatret igen, inden forestillingen begynder, at allerede Kirkegaard var bekendt med, at forventningens glæde er den største.
Alligevel vil Axel Larsen gerne overføre resultatet til danske forhold.
»En mulig fortolkning af resultatet er helt konkret, at der er meget langt fra politiske ændringer til den almindelige hverdag. Obama sagde Yes We Can, men vi har senere set, at han måske skulle tilføje ...Not So Much.«
»Herhjemme går over halvdelen af befolkningen og drømmer om en rød regering, og hvis den kommer, vil de hurtigt opleve, at det ikke betyder en fløjtende fis. De får ikke 6.000 kroner mere på kontoen. «
»Virkeligheden er den samme, og Netto ligger på samme hjørne, Netto altid har ligget,« siger Axel Larsen.
Rød eller blå væg
På sigt vil det naturligvis have betydning, hvilken farve regeringen har, men vi mennesker er bedre til at forholde os til, hvilken farve vores væg har.
»Politik foregår med meget stor forsinkelse i forhold til dagligdagen. Der er ingen umiddelbar ændring, som hvis man får en kæreste eller maler sin væg. Årsagskæden fra et regeringsskifte til konkret virkelighed er meget lang og indirekte,« siger Axel Larsen.
Forskeren bag undersøgelsen opfordrer til at tage højde for sig selv i planlægningen af for eksempel en ferie.
»Hvis man af natur er glad og positiv, så behøver man ikke spilde en masse penge på den perfekte ferie, for man vil være glad, uanset hvor man er. «
»Hvis man til gengæld er lettere sortsynet af natur og bliver irriterede over de mindste detaljer, så kan det være en god idé at planlægge ferien ned i mindste detalje. Lad være med at fokusere på selve begivenheden, tænk i stedet på, hvem du er,« siger Jordi Quoidbach fra universitetet i Liege, der har fået undersøgelsen udgivet i Psychological Science.
