Parlamentsvalg kan ændre vores sundhedsvæsen

Aldrig før har det haft så stor betydning, om du stemmer og hvem du stemmer på til et europa-parlamentsvalg.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har i de senere år fået så stor magt, at de folkevalgte politikere har god mulighed for at påvirke EU's regler og love, som dækker flere og flere områder, der har betydning for vores hverdag i Danmark.

Derfor gør det denne gang en ekstra stor forskel, om du er med til at sikre flertal til for eksempelvis socialdemokraterne eller de liberale, og derfor er valget 7. juni langt vigtigere, end de hidtidige seks valg til Europa-Parlamentet.

Det vurderer EU-forsker Dorte Martinsen fra Københavns Universitet.

»Man kan sige, at parlamentet er gået gennem en identitetskrise, hvor det er blevet set som et Mickey Mouse-parlament uden reel indflydelse, men gennem de seneste traktatændringer har det fået markant mere indflydelse,« fortæller Dorte Martinsen, lektor, ph.d. på Institut for Statskundskab og fortsætter:

»De folkevalgte politikere får yderligere magt, hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget senere, for så kommer vi tæt på et tokammersystem, hvor Ministerrådet ikke længere vende tommelfingrene op og ned i afgørende øjeblikke. Derfor er det bestemt det vigtigste valg, vi har oplevet,« forklarer hun.

Afgørende ny indflydelse

Et godt eksempel på Parlamentets voksende magt er sagen om retten til at blive behandlet på et hospital i et andet EU-land. Spørgsmålet er kun nået gennem de første faser i EU-systemet, men allerede har Parlamentet påvirket forslaget fra Kommissionen i retning af, at syge EU-borgere kan vælge deres egen behandlingssted så frit som muligt inden for EU's grænser.

»Europa-Parlamentets involvering er noget afgørende nyt. Parlamentet har tidligere haft indflydelse på ligestilling og andre aspekter af den sociale politik, men sundhed er et punkt højt på den velfærdspolitiske dagsorden, som det ikke før haft så markant et mandat til at beslutte noget om, fordi EU-systemet ikke har haft magten til det. Det har de nu,« konstaterer Dorte Martinsen og tilføjer:

»Det viser, hvor tung en aktør Europa-Parlamentet er blevet, og hvor meget politik der i virkeligheden behandles i denne her institution, som har en direkte effekt på borgernes dagligdag.«

Ideologi har stor betydning

Dorte Martinsen har forsket i debatten om patientrettigheder, siden den i 1998 for alvor blussede op, da EF-Domstolen begyndte at fortolke reglerne. Hun ser sagen som et godt billede på, at det gør en forskel, om man stemmer socialister eller liberale ind i Europa-Parlamentet.

»Man taler om, at politiske grupper og ideologi ikke betyder så meget i Europa-Parlamentet, men her er et klart eksempel på det modsatte, for det har været meget karakteristisk for hele processen, at der er stor uenighed mellem de politiske grupper,« fortæller Dorte Martinsen og uddyber:

»Parlamentets svar på Kommissionens udspil blev til som en aftale mellem de konservative og de liberale, hvor Venstre og Radikale Venstre sidder fra Danmark, mens Socialdemokraterne undlod at stemme og venstrefløjspartierne stemte imod. Det viser, at det har praktisk betydning, hvor man sætter sit kryds til valget.«

Afgørende spadestik til ny fremtid

I øjeblikket interviewer Dorte Martinsen politikere fra Europa-Parlamentet samt embedsmænd fra Europa-Kommissionen og Ministerrådet i sagen om patienters rettigheder til at bevæge sig frit rundt i EU.

Researchen skal munde ud i en analyse af beslutningsprocessen for blandt andet at finde ud af, hvordan man finder frem til et kompromis i et sammensat politisk miljø, og hvordan interesseorganisationer påvirker ordlyden.

Samtidig giver arbejdet forskeren et indblik i, hvad konsekvenserne formentlig bliver af politikernes beslutning.

»Det er min helt klare overbevisning, at hvis det her går igennem, så bliver det et afgørende spadestik til, hvilket sundhedsvæsen vi kommer til at se i Europa. Når folk bevæger sig mere over grænserne, skal man tænke den offentlige sektor ind i et europæisk regi. Og det vil have effekter på meget anden politik inden for det offentlige,« lyder det fra Dorte Martinsen.

EU påvirker velfærden

Dorte Martinsen pointerer, at EU formelt set ikke har nogen klar ret til at blande sig så fundamentalt i velfærd, »men det interessante ved denne sag er, at det gør EU indirekte alligevel, så politikernes beslutning vil have store konsekvenser i fremtiden.«

Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling af sagen om patientrettigheder. Den lange lovgivningsproces videre i EU-systemet og tilbage til Parlamentet igen kommer formentlig til at tage resten af året. Derefter tager det typisk mellem to og fire år, før det endelige direktiv (EU-loven) er blevet en del af hverdagen (implementeret) i medlemsstaterne, herunder Danmark.

Diskussionen har i årevis været ført blandt jurister, bl.a. i EF-Domstolen. I dag står det klart, at patienter juridisk set har lov til frit at vælge behandling i EU under visse betingelser og hensyn til landenes sundhedssystemer.

Men hvor meget frihed skal patienterne præcis have? Et land regner med en bestemt mængde patienter og dermed udgifter og indtægter fra sit sundhedsvæsen. Vil man risikere, at den balance måske bliver sværere at finde, og at enkelte lande får ændret deres sundhedsvæsen - og skal borgerne egentlig have ret til at tage på hospital i et andet land efter forgodtbefindende, eller skal man f.eks. have særlig tilladelse til det i forvejen?

Alle de spørgsmål er politikerne i EU nu ved at finde svar på.

Argumenterne for fri bevægelighed er især, at patienterne vil få ret til at vælge lige præcis den behandling i det land, som de har lyst til, og at det vil være i overensstemmelse med ånden i EF-traktaten. Argumenterne mod fri bevægelighed er især, at udbud og efterspørgsel vil afgøre, hvor man kan blive behandlet for sin sygdom og gøre det svært at styre og prioritere sundhedsvæsnet i det enkelte medlemsland.

Til førstebehandlingen i Parlamentet stemte 297 for direktivforslaget, 120 stemte imod, mens 152 undlod at stemme.

Sagen skal behandles frem og tilbage mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, inden det endelige snit bliver lagt, og tankerne bliver nedfældet som lov i et EU-direktiv. Det sker formentlig i løbet af 2009.

Derefter er det op til det enkelte medlemsland at få de overordnede regler til at passe så godt som muligt ind i landets egen lovgivning. Implementeringen tager nogle år, blandt andet fordi der som regel opstår tvivlsspørgsmål om, hvordan direktivet skal forstås.