Noget tyder på, at coronavirus-pandemien har gjort os mere interesserede i katastrofefilm om dødelige sygdomme.
For blot få måneder siden var ‘Contagion’, en film fra 2011 om en viral pandemi, nummer 270 på produktionsselskabet Warner Bros' liste over mest sete film.
Men efter corona-pandemien for alvor gik i gang, var Contagion kravlet op på en 2. plads midt i marts. Samtidig lå den i top-10 over mest lejede film i den amerikanske udgave af Apples onlinebutik iTunes Store. Alle andre film i den top-10 blev udgivet sidste år.
Kigger man på Google Trends kan man ligeledes se, at interessen for at søge på ‘Contagion movie’ og andre pandemi-film såsom Pandemic (2016) og Outbreak (1995) steg dramatisk i midten af marts måned.
trends.embed.renderExploreWidget("TIMESERIES", {"comparisonItem":[{"keyword":"contagion movie","geo":"US","time":"2020-01-01 2020-04-16"}],"category":0,"property":""}, {"exploreQuery":"date=2020-01-01%202020-04-16&geo=US&q=contagion%20movie","guestPath":"https://trends.google.com:443/trends/embed/"});
»Det kan måske skyldes, at vi på et underbevidst plan forsøger at erhverve os viden om den fare, vi i øjeblikket står over for,« fortæller Coltan Scrivner, der er ph.d.-studerende ved Institute for Mind and Biology på The University of Chicago i USA, til Videnskab.dk.
Han er forfatter på en videnskabelig artikel, som for nylig udkom som Open Access i tidsskriftet Evolutionary Studies in Imaginative Culture, om netop vores interesse for katastrofefilm og gysere under coronakrisen
Underholder vi os med film om dødelig virus?
Det kan umiddelbart virke absurd, at mange mennesker søger efter underholdning om den meget alvorlige pandemi, der i øjeblikket er over os.
Forskerne har heller ikke én skudsikker forklaring. Men der er forskellige bud på, hvad der kan være meningen med galskaben, fortæller Coltan Scrivner.
I et nyt studie har han spurgt 126 personer til deres medieforbrug, deres interesse i coronavirussen og deres personlighedstræk.
Deltagerne svarede blandt andet på spørgsmål som: »Hvor interesseret er du i at se en film eller et tv-program om en pandemi eller virus i den kommende uge i forhold til normalt?«
På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'meget mindre interesseret', og 7 er 'meget mere interesseret', svarede gennemsnittet 4,13.
Generelt var der dog også større interesse for thrillers (4,58) og komediefilm (4,92) end normalt.
Mennesker med interesse for døden vil se pandemifilm
Deltagerne svarede også på en personlighedstest, og særligt ét psykologisk personlighedstræk så ud til at være forbundet med en stor interesse for pandemi-film: Morbid nysgerrighed.
»Det er traditionelt set defineret som en nysgerrighed overfor død. Men jeg har defineret det lidt anderledes i studiet, nemlig som nysgerrigheden omkring ting, der kan føre til død; farlige mennesker, virus og monstre og den slags,« siger Coltan Scrivner.
Personlighedstrækket var såkaldt ‘normalfordelt’ i gruppen af deltagere, så en lille del havde meget lidt morbid nysgerrighed, en stor del havde nogen morbid nysgerrighed, og en lille del havde meget morbid nysgerrighed.
»Har man en høj morbid nysgerrighed, så vil man typisk være mere interesseret i ‘true crime’, nyheder om mordere som Peter Madsen, zombiefilm. Det er ekstremt udbredt, og vi har det alle i en vis grad. Det er nok ikke tilfældigt, at Mørkeland (podcast om mord, red.) er en af de mest populære podcasts i Danmark,« forklarer Mathias Clasen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Mathias Clasen har ikke selv medvirket i det nye studie, men er redaktør på tidsskriftet Evolutionary Studies in Imaginative Culture, som det er udkommet i.
Morbid nysgerrighed kan være en evolutionær fordel
Morbid nysgerrighed er indenfor psykologien traditionelt set blevet brugt til at forklare, hvorfor vi i nogle situationer opsøger noget, som vi normalt anser for ulækkert eller farligt, fortæller Mathias Clasen.
For eksempel synes vi generelt, at kropsvæsker som spyt og sved, er ulækre. Det giver evolutionært mening, for andre menneskers kropsvæsker kan føre til smitte med sygdomme.
Men hvis vi altid anså kropsvæsker som noget vederstyggeligt, ville det blive meget besværligt for os at gennemføre et samleje og bringe arten videre.
Og som Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm siger: »Sex er godt. Sex er sundt.«
»Derfor giver det mening rent evolutionært, at vi i visse tilfælde opsøger de ting, som vi normalt anser som farlige eller ulækre. Ligesom det giver mening at have sex, giver det også mening at lære noget om, hvad der kan slå os ihjel,« siger Mathias Clasen.
»Det er ikke noget nyt fænomen. Vi kan spore det helt tilbage til antikken, hvor man for eksempel så gladiatorkampe som underholdning,« tilføjer Mathias Clasen.
Forsker: Måske forbereder vi os på fare
Coltan Scrivners hypotese er ligeledes, at der kan være en evolutionær fordel ved at have en vis grad af morbid nysgerrighed, så man opsøger det farlige på en kontrolleret måde. For eksempel ved at se en uhyggelig film i forberedelsen på en reelt farlig situation.
Hvis det forholder sig sådan, må det samme princip også gælde tilfældet med coronavirus, og så forbereder vi os i virkeligheden på, hvordan vi skal tackle problemet, lyder hans bud.
»Der kan være en evolutionær årsag til nysgerrigheden, som måske har øget vores overlevelseschancer tidligere. Når vi ser en film om farlige vira, så er det muligvis et forsøg på at samle viden om de farer, som karaktererne i filmen udsættes for, samtidig med at vi selv tager stilling til, hvordan vi ville handle,« siger Coltan Scrivner.
Fiktion behandler vores følelser
Coltan Scrivner påstår ikke, at fiktive dramaer produceret i Hollywood er den bedste gør-det-selv-manual til krisesituationer.
Men de kan måske udfylde andre behov end rå fakta, spekulerer han.
»Man kunne måske tilegne sig mere reel viden ved at se en dokumentar i stedet, eller endda læse faglitteratur eller en videnskabelig artikel. Men fiktion kan behandle farlige situationer på en anden måde. For eksempel konfronteres vi med de følelser, som hovedkaraktererne har i mødet med det farlige. Det giver måske en emotionel ballast, som faglitteratur ikke gør,« siger han.
»Vi lærer og husker desuden bedre, når vi føler os underholdt,« tilføjer han.
Mathias Clasen vurderer desuden, at deltagerne i studiet ikke nødvendigvis er bevidste om, hvorfor interessen for pandemi-film er højere end normalt:
»Når de sætter filmen på, tænker de nok ikke: ‘Nu skal jeg lære noget om sygdom.’ Det er nok mere underliggende, at der er en mekanisme, som får dem til at leve sig mere ind i filmen.
\ Den amerikanske sundhedsstyrelses kampagne med zombie-film
I 2011 udgav den amerikanske sundhedsstyrelse Center for Disease Control (CDC) en kampagne, der drejede sig om, hvordan man overlever en zombie-apokalypse.
Det skabte stor opmærksomhed, men kampagnen forberedte også amerikanerne på mange andre typer af katastrofer, mener Mathias Clasen.
»At se en zombiefilm kan faktisk lære seeren meget om, hvordan man skal overleve, hvis en pandemi rammer. Isolér dig, skaf rent drikkevand og dåsemad. Det viser, at selv urealistiske horror-film kan lære os noget gavnligt,« siger han
Forsker: Interessant, men det kan også skyldes kedsomhed
Jens Kjeldgaard-Christiansen, der er ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, har også læst studiet, og han finder det interessant.
»Det er et fornuftigt studie, som blotlægger et fænomen, der kan forklares på flere måder. Men det er forfatteren opmærksom på,« siger Jens Kjeldgaard-Christiansen, der også selv anvender evolutionspsykologien i sin medieforskning.
Han vurderer også, at rekrutteringsværktøjet, som forskerne har anvendt i det nye studie, højst sandsynligt giver en nogenlunde repræsentativ deltagergruppe, men han påpeger, at en del af stigningen i interessen for uhyggelige film måske kan skyldes, at flere mennesker simpelthen sidder hjemme.
»Hvis du har en stor gruppe mennesker, der alle har en vis grad af morbid nysgerrighed, og som bliver holdt indendøre og ikke har noget at lave på grund af corona, så griber de måske til den her slags film. I det tilfælde er det måske ikke en reaktion på en specifik trussel,« siger han.
Han vurderer dog, at studiet opstiller nogle meget interessante hypoteser.
»Studiet forsøger dybest set at afdække, hvordan vi som mennesker bearbejder en trusselssituation, og om der kan være hjælp at hente i fiktionens verden. Hvis vi virkelig bliver mere forberedt på fare, når vi ser en film om for eksempel en pandemi, så må der også være et læringsprodukt, man kan måle på og opnå indsigt i. Det vil være næste skridt at finde ud af, om det er tilfældet,« siger Jens Kjeldgaard-Christiansen
Han foreslår selv, at det kunne være, at personer, der har en tilbøjelighed til at se pandemi-film, gys og lignende, tager nogle andre valg, eller føler sig mere psykologisk afstemte og trygge.
\ Studiet kort
I det nye studier er 126 personer, 62 kvinder og 64 mænd i alderen 18-72 år blevet rekrutteret gennem online-værktøjet Prolific til at svare på en række spørgsmål om deres medieforbrug og tage en psykologisk personlighedstest.
De blev blandt andet spurgt om, hvor truede de følte sig af coronavirus, og hvilke genrer indenfor film og TV de var mest interesserede i at se i den kommende uge.
Derudover tog de to personlighedstests kaldet: Morbid Curiosity Scale og Disgust Scale-Revised, hvoraf den første er udviklet af Coltan Scrivner selv, mens Disgust Scale-Revised blev udviklet i 1994 af socialpsykologen Jonathan Haidt.
Nyt studie skal undersøge, om morbid nysgerrighed gavner
Coltan Scrivner er enig i, at hans studie fremlægger en hypotese, der bør undersøges nærmere.
Derfor har han allerede planlagt et opfølgende studie sammen med danske Mathias Clasen.
»I studiet her kan vi se, at folk generelt er mere interesserede i den her slags film (katastrofefilm og gysere, red.), end de normalt er. Vi ser også, at der er en kobling mellem morbid nysgerrighed og endnu større interesse,« siger han.
I næste studie er det planen, at de skal undersøge, om personer med en højere grad af morbid nysgerrighed har en bedre psykologisk modstandskraft, også kaldet resiliens.
»Det kan vi blandt andet gøre ved at spørge ind til, om de har et optimistisk syn på fremtiden, om de har svært ved at sove om natten eller svært ved at koncentrere sig,« siger Mathias Clasen.
\ Hvem har størst morbid nysgerrighed?
Nu sidder du måske og tænker, om du har en høj eller lav grad af morbid nysgerrighed?
Hvis du er vild med true crime eller har svært ved at kigge væk, når der kommer stærke billeder på tv, så kan det være et tegn på, at du har en høj morbid nysgerrighed, forklarer Mathias Clasen.
»Vi kender allesammen til de her modsatrettede impulser, når der advares om stærke billeder på TV. Det kan være svært at kigge væk, selvom billederne er ubehagelige,« siger han.
Coltan Scrivner fortæller også, at en høj grad af morbid nysgerrighed ofte findes hos personer, der er ‘sociale rebeller’.
»Vi ved fra tidligere studier, at der er en korrelation mellem morbid nysgerrighed og dét at være en social rebel, der ikke følger normerne. Der er også en sammenhæng mellem morbid nysgerrighed og en mindsket frygt for døden,« siger han.
Læger har måske større grad af morbid nysgerrighed
Kigger man ud i samfundet, er der specielt en gruppe, som, Coltan Scrivner vil gætte på, har en større morbid nysgerrighed end andre: Læger.
»Læger vil højst sandsynligt have en høj grad af morbid nysgerrighed, fordi de oftere ser og arbejder med død, sygdom, løsrevne kropsdele og så videre,« siger han.
Kan man blive mere morbid nysgerrig med tiden?
»Det ved vi ikke, men det vil helt klart være interessant at undersøge. Det kan jo være, at de personer, der søger ind på lægestudiet, i forvejen har en højere morbid nysgerrighed end andre, men det kan også være, at den ganske enkelt bliver hærdet med tiden,« siger Coltan Scrivner.
