Han er anderledes, dømt udenfor fællesskabet, men besidder nogle helt særlige evner, som umiddelbart er usynlige for alle andre.
Den talentfulde outsider optræder jævnligt i såvel H.C. Andersens eventyr som Ole Lund Kirkegaards sjove bøger som f.eks. Gummi-Tarzan. Outsideren må ligesom H.C. Andersen selv grueligt meget igennem, før verden anerkender hans evner til at se og gøre det, som andre ikke kan.
Sådan er det også med drengen Malte i DRs tv-julekalender 'Pagten'. Han bliver mobbet og holdt udenfor i skolen, men da en nisse en dag beder ham om hjælp til at bekæmpe en ond isheks i fantasiens verden, giver udfordringen ham mod til at sige fra overfor mobberne i klassen.
Mens forfatteren til 'Pagten' har droppet alt, hvad der har med humor og musical-inspirerede indslag at gøre, så holder hun ifølge professor i medieforskning Gunhild Agger andre fortælletraditioner i hævd, som fremhæver énerens eventyr.
Gunhild Agger er ansat på Institut for Sprog og Kultur på Aalborg Universitet og har tidligere analyseret den danske julekalendergenre. Hun siger, at drengen Malte meget klart repræsenterer en figur, som vi kender fra børnelitteraturens verden.
»Malte er den udvalgte. Den lidt nørdede og traditionelle H.C. Andersen-type, som adskiller sig fra de andre og kan se nogle ting, de andre ikke er opmærksomme på,« siger hun.
Bygget op som et eventyr
Hovedpersonen Malte kan som den eneste se følelsernes forfald, hvilket nissernes overlevelseskamp mod Isheksen Iselin er et udtryk for. Ifølge forskeren repræsenterer nisserne fantasi og følelser, mens isheksen står for kyniske, beregnende og manipulerende egenskaber.
Temaet og isheksen finder man også i H.C. Andersens 'Snedronningen' og i C.S. Lewis' 'Løven, heksen og Garderobeskabet' - et eventyr som også er kendt fra filmen 'Narnia'.
\ Fakta
VIDSTE DU
Kun enkelte eventyr blev fortalt specielt til børn, før borgerskabet inddrog brødrene Grimms samling af folkeeventyr i 'Kinder- und Hausmärchen' (1812-1815) i børneopdragelsen.
Kilde: denstoredanske.dk
Og ligesom i det klassiske eventyr skal Malte bestå tre prøver for at klare de problemer, han står overfor - både i det eventyrlige univers men også i skoleklassen,« siger Gunhild Agger.
De resultater, Malte opnår i sin indre fantasiverden, kan således hjælpe ham til at blive mere modig og knapt så konfliktsky i klassen. For problemerne med mobning i klassen minder om det, der foregår i Maltes fantasi- univers.
Heksen og Rune, der mobber Malthe, vil nemlig dominere andres følelser og handlinger og sætte sig igennem, som dem, der bestemmer. Begge bliver de mødt med oprør, som de hårdt slår tilbage. Men det kan selvfølgelig ikke blive ved frem til og med den 24. december, siger forskeren.
Grundtvig var også en éner
Gunhild Agger ser ikke figuren Grundtvig som værende ren pynt i 'Pagten'. Faktisk giver julekalenderen seerne et billede af den gamle digter, som for mange er nyt.
»Grundtvig fremstår som en person, der ligesom Malte har kunnet se det usynlige. Han har allieret sig med fantasiens skabende kræfter og har kunnet formulere det på en appellerende måde,« siger professoren.
Hun mener, at ved at fremhæve Grundtvig som en af de særlige énere, vrister forfatteren den grundtvigske danskhed ud af en låsthed, som den befinder sig i nu. For historien om Grundtvig handler ikke om højskoler og ikke kun om fællesskab. Den handler også om Grundtvig som en af de outsidere, der kunne tænke større tanker end de fleste af os andre.
»Forfatteren forsøger at gå ind til kernen i Grundtvigs salmer og peger på hans udtryksfærdighed, og hun har skrællet alt det med højskolebevægelsen og den traditionelle danskhed væk. Det er noget mere universelt, som pagten peger på med det kreative talent,« siger professoren.
