I dag skal krydset sættes, og du og jeg og resten af danskerne skal sammen beslutte, hvem der skal danne Danmarks regering de næste fire år.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal stemme, skal du ikke føle dig alene; op mod hver fjerde vælger har det som dig.
Videnskab.dk giver dig derfor her et sammenkog af nogle af de vigtigste artikler, vi har bragt i løbet af valgkampen – om Alternativets himmelflugt i meningsmålingerne, om hvordan røde regeringer historisk set agerer, og om hvorfor blå bloks forslag om et loft på velfærdsydelser måske ikke er vejen frem, hvis det skal kunne ’betale sig at arbejde’
Forhåbentlig vil du efter at have læst den føle dig lidt bedre klædt på til at træffe dit valg.
Alternativet udfylder et værdimæssigt tomrum
I skrivende stund står det nye politiske parti, Alternativet, til at få 4,6 procent af stemmerne, svarende til 8 mandater i Folketinget. Hvis prognoserne holder stik, overhaler de Konservative og ånder De Radikale særdeles lunt i nakken.
Måske har du selv overvejet at sætte dit kryds på det nye parti. Måske har du undret dig over, at du – eller folk, du kender – er draget mod det relativt ukendte blad på stemmesedlen.
Men det er slet ikke så underligt. I hvert fald ikke hvis man spørger cand.mag. i filosofi Dennis Larsen, som blogger for Videnskab.dk. Han mener, at forklaringen er, at den klassiske venstrefløj er i krise. Alternativet udfylder et værdmæssigt tomrum, mener han.
»Modsat stort set alle nuværende partier har Alternativet gjort sig disse to simple erkendelser: at alt flyder og at vi ikke behøver at være bange for det. Alt behøver ikke at være perfekt: vi kan ligeså godt være ærlige!« skriver Dennis Larsen i sit blogindlæg ’Derfor stormer Alternativet frem’.
Ingen forskel på blå og rød blok - i hvert fald ikke på sundhedsudgifter
Måske ligger dine overvejelser slet ikke hos det selvudnævnte grønne parti, men i en mere overordnet vaklen mellem rød og blå blok. I så fald skal du ikke lade overvejelser om sundhedsudgifter bliver afgørende for dit valg – i hvert fald ikke ifølge et studie fra Aarhus Universitet, som viser, at de to blokke er nærmest ens på dette område.
En stor sammenligning mellem 18 rige lande i den vestlige verden viser nemlig, at der ikke er nogen forskel på, hvor mange penge en socialistisk og en borgerlig regering bruger på sundhed.
»Som regel er det midtervælgerne, der afgør, om regeringen bliver borgerlig eller socialistisk, og da frygten for at blive ramt af sygdom går på tværs af vælgergrupper, forsøger borgerlige politikere at please så mange som muligt, primært ved at ekspandere sundhedsudgifterne,« lyder det fra Carsten Jensen i artiklen ’Borgerlige regeringer hælder penge i sundhedsvæsnet’.
Du kan høre mere om Carsten Jensens forskning i en video i artiklen ’Thornings velfærdsnedskæringer er typisk socialdemokratisk politik’.
Det skal kunne betale sig at arbejde - men kan det allerede det?
I løbet af valgkampen har du måske set Venstres slogan ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ rundt omkring på busstoppesteder og i valgvideoer.
Venstres politikere med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har i de seneste ugers valgkamp slået et slag for, at der er for mange mennesker på velfærdsydelser i dagens Danmark. Partiet foreslår, at der sættes en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage fra staten i håb om, at det vil motivere flere til at komme i arbejde. Et ’moderne kontanthjælpsloft’, som politikerne kalder det.
Men forskning peger på, at pengene nok alligevel ikke spiller så stor en rolle for vores lyst til at arbejde, som man måske skulle tro.
En ny norsk undersøgelse på 18 europæiske lande viser, at lysten til at arbejde faktisk er størst i de lande, hvor staten er mest generøs med velfærdsydelserne. Danmark ligger på en tredjeplads og Norge er helt i top, når det kommer til arbejdslyst og omfanget af velfærdsudbetalinger. Det kan du læse mere om i artiklen 'Høje velfærdsydelser fjerner ikke lysten til arbejde'.
Politikerne definerer indvandrere - og vores holdninger til dem
Et andet forskningsresultat, der måske er værd at have i baghovedet, når du skal sætte dit kryds i dag, stammer fra Syddansk Universitet. Her har professor Asbjørn Sonne Nørgaard fundet ud af, at vores – vælgernes – holdninger til flygtninge i høj grad bliver dannet ud fra de trusselsbilleder, politikerne maler.
Hør Asbjørn Sonne Nørgaard fortælle mere om sin forskning i en video i artiklen 'Skræmmebilleder af indvandrere bliver skabt af politikere'.
I valgkampen har netop indvandrerdebatten, eksempelvis om asylregler, fyldt meget. I et blogindlæg sætter professor Garbi Schmidt spørgsmålstegn ved præmissen i hele debatten; for hvad er det egentlig, politikerne helt præcist mener, når de bruger begrebet ’indvandrere’?
Det eneste, der binder den gruppe mennesker sammen, er, at de har rykket sig fra én del af verden til en anden, argumenterer hun i artiklen ’Professor: Hvad mener politikerne, når de siger indvandrere?’
Stadig i tvivl? Det er med god grund
Det er måske slet ikke så mærkeligt, at så mange mennesker stadig er i tvivl om, hvor deres kryds skal sættes. I hvert fald lyder budskabet fra fysiker Kristine Niss fra Roskilde Universitet, at der i valgkampen er en tendens til, at alt for mange forkerte tal flyver gennem luften.
»De fleste tal, man hører i debatten, vil være forkerte. Det er med andre ord ikke svært at regne rigtigt. Det er svært at regne på det rigtige,« skriver hun i sit blogindlæg 'Valgkamp og regnefejl'.
I artiklen 'Retorikprofessor: Dette udspekulerede vrøvl vil du høre de næste tre uger' kan du desuden læse, hvordan politikerne med personangreb, faktafnidder, faktafusk, motivspekulation og udenomssnak er med til at forvirre dig yderligere. Artiklen er skrevet af professor Christian Kock, som piller politikernes retoriske tricks og manøvrer fuldstændig fra hinanden.
Derfor skal du stemme - uanset hvad
Hvis din tvivl i virkeligheden bunder i, at du slet ikke har lyst til at stemme på nogle af de mulige partier, har forskerne dog også et budskab til dig:
Stem allligevel. Men stem blankt. Sådan viser du, at du støtter op om demokratiet - men ikke om nogle af de politikere, der er del af det i Danmark.
Det kan du læse mere om i vores Spørg Videnskaben 'Politikerlede: Skal jeg være sofavælger eller stemme blankt?'
Uanset hvad du ender med at stemme - hvis du altså stemmer - er det til syvende og sidst dit valg. Og det kan ingen andre end du træffe. Vi håber, at din tvivl med denne artikel er blevet en anelse mindre. Rigtig godt folketingsvalg!
