Skal du sende en julehilsen til alle, hvis du som sæddonor er ophavsmand til 150 donorbørn?
Og kan du blive forelsket i en slægtning, hvis du uden at vide det har flere hundrede genetiske halvsøskende på din egen alder?
Ayo Wahlberg, antropolog og medlem af Etisk Råd, præsenterer flere af den slags spørgsmål ud fra et presserende problem:
I takt med at flere donorbørn finder frem til andre med samme sæddonor, er der opstået flere udfordringer:
»Vi står i en situation med sæddonation uden fortilfælde, hvor vi er nødt til at tage højde for nogle svære psykosociale konsekvenser for de involverede parter,« siger Ayo Wahlberg til Videnskab.dk.
Han forsker i sæddonation ved Københavns Universitet og understreger, at ingen kender omfanget af den internationale brug af sæd fra den samme donor. Men alene i Danmark kommer hvert 8. barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og efterspørgslen på dansk donorsæd er stigende.
Derfor har forskere fra hele verden været med til at belyse et behov for politisk handling på området, og deres forskning danner nu grundlag for en samlet anbefaling fra fire etiske råd i Norden:
Sæt en international grænse for, hvor mange børn en enkelt donor må være genetisk ophav til.
Grænseløs sæddonation på tværs af lande
Det er første gang, at de fire etiske råd går sammen om en fælles anbefaling. Det sker på grund af en, bogstaveligt talt, grænseoverskridende udfordring, meddeler de.
Sæddonation er en international business, blandt andet med flere store danske sædbanker som centrale aktører. Men der findes ingen fælles regler på området.

Se bare på forskellene i lovgivningen, alene i de lande hvor de etiske råd nu er gået sammen:
- Danmark: 12 graviditeter per sæddonor
- Sverige: 6 familier per sæddonor
- Norge: 6 familier per sæddonor
- Finland: 5 familier per sæddonor
Lovgivningen gælder kun for de enkelte lande.
Det betyder reelt, at private sædbanker kan sælge sæd fra den samme donor i flere lande, og på den måde kan der opstå to- eller trecifrede grupper af genetiske halvsøskende med samme sæddonor på tværs af landegrænser.
»Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at have nationale grænser for antallet af børn per sæddonor,« siger Ida Donkin under et pressemøde for den nye anbefaling fra de etiske råd.
Hun er læge, phd. i reproduktion, og så er hun næstformand i Etisk Råd i Danmark.
Problemerne inden for sæddonation udspringer af en aktuel situation, hvor flere donorbørn finder frem til hinanden ved hjælp af DNA-test og sociale medier, forklarer hun.
Etisk råd undlader konkret sædgrænse – henviser til EU
»Vi har set nyhedshistorier over hele Europa om folk, der finder ud af, at de har 15, 20 eller endda flere hundrede genetiske halvsøskende,« siger Ida Donkin under pressemødet.
På storskærmen bag hende kan man se et billede af historien om en hollandsk mand, som menes at være ophav til over 550 donorbørn fordelt på flere lande.
Ida Donkin fortsætter:
»De her opdagelser er resultatet af en infrastruktur, hvor doneret sæd kan blive benyttet ubegrænset på tværs af landegrænser.«
De etiske råd i Norden vil ikke sætte et konkret tal et loft over sæddonation.
I stedet kommer de med en række forslag til retningslinjer, og så opfordrer de EU-kommissionen til at finde frem til en fælles international regulering på området.






























