Fra starten af januar og helt frem til slutningen af februar er det awards season. Den kulminerer med det store Oscar-show 2013.
Fraregnet dokumentar- og kortfilm, samt film, der udelukkende er nomineret for ét enkelt musiknummer, skal 31 film slås om 20 Oscars.
Ser man på udgivelsesdatoen for de 31 film, har 19 - 67,7 procent – haft premiere i USA i fjerde kvartal af 2012 eller senere.
Otte af de ni nominerede til bedste film er udkommet i oktober eller senere.
Samme billede tegner sig for andre store awardshows som Golden Globe og Critics Choice Award.
Men betyder det, at alle de gode film kommer i perioden oktober-januar, eller har jurymedlemmerne til de store awardshows hukommelse som en guldfisk?
I frisk film-erindring
\ Fakta
Af de 31 fuldlængdefilm, der er nomineret til en Oscar, er fem animerede eller tegnefilm og fem på et andet sprog end engelsk. Animerede film kan godt nomineres til bedste film (det er sket tre gange: 'Skønheden og Udyret' i 1991, 'Up' i 2009, 'Toy Story' 3 i 2010), ingen har dog nogensinde vundet. Ikke-engelsksprogede film kan også godt nomineres til bedste film, som det er tilfældet med filmen Amour i år. Det er dog heller aldrig lykkedes en udelukkende ikke-engelsksproget film at vinde.
Helle Kannik Haastrup, der er ph.d. og lektor i medievidenskab på RUC - og i øvrigt har en spændende filmblog på Videnskab.dk - mener ikke, man kan sige, at der kun kommer gode film sidst på året. Men hun medgiver, at bestemte typer af film hører til på bestemte tider af året.
»Hvis et produktionsselskab har en fornemmelse af, at en film kan gøre sig i Oscar-feltet, så timer de udgivelsesdatoen efter det. Så lægger de typisk premieren i efteråret, mens store actionfilm som ’The Dark Knight’ og ’Inception’ typisk ligger i foråret eller starten af sommeren. Eller måske i Thanksgiving-weekenden,« siger hun.
Hun mener derfor ikke, at de knap 6.000 professionelle filmfolk, der udgør juryen i det amerikanske filmakademi - Academy of Motion Picture Arts and Sciences – har glemt de film, der er udgivet først på året.
Der udkommer simpelthen bare ikke så mange Oscar-kandiderende film den første halvdel af året.
»Det kan lyde banalt, men grunden til, at de fleste Oscar-nominerede film kommer i efteråret og fremefter, er, at de således også er frisk i erindringen hos akademiets medlemmer. Når de kommer sidst på året, har de stadig den buzz en god modtagelse automatisk genererer,« siger hun.
Det er således nemmere at klare snittet og få en film Oscar-nomineret, hvis den har premiere sidst på året.
Oscar-film er smalle film
Sidste år vandt ’The Artist’, en sort/hvid stumfilm, en Oscar for årets bedste film. Året før var det ’Kongens Store Tale’ om en stammende konge, som vandt. Listen af vindere rummer meget få af de actionprægede blockbustere, der typisk tjener pengene hjem.
»I de senere år har det som regel været de smalle film, der har vundet Oscars, fordi det er de film, jurymedlemmerne som professionelle filmfolk kan lide. Derfor ser man også sjældent de store publikumsfavoritter vinde til Oscar-uddelingen,« siger Helle Kannik Haastrup.
Der er dog undtagelser som ’Ringenes Herre’-filmen ’Kongen vender tilbage’ og James Camerons to film ’Avatar’ og ’Titanic’.
Publikum bliver ramt
For tilhængere af de smalle, kunstfærdige Oscar-film, kan det meste af filmåret virke som en ørkenvandring, mens efteråret kan blive helt uoverskueligt på grund af de mange premierer.
Men selvom det for publikum føles som om, de mange Oscar-film drukner i hinanden, er der ifølge Helle Kannik Haastrup en god mening med det:
»Hollywood ved godt, hvornår de skal lægge premieren på en film, for at få flest muligt ind og se den. Potentielle Oscar-film har ganske vist ofte premiere oven i hinanden, men til gengæld kan det få ekstra mange i biografen, hvis en film bliver nomineret til en Oscar,« forklarer hun.
»Og hvis filmen ikke længere går i biografen, kan en nominering også få betydning for dvd-salget. Men Oscar og andre priser har også betydning for det enkelte filmselskab og instruktør, når de skal finde finansiering til deres næste projekt. Så kommer Oscar-statuetten så at sige med ind i forhandlingslokalet,« slutter Helle Kannik Haastrup.
\ Kilder
\ Oscar-uddelingen i tal
53 forskellige film er i alt nomineret i 25 kategorier til Oscar-showet. Hvis man sorterer kategorierne kort- og dokumentarfilm fra, drejer det sig kun om 33 forskellige såkaldte feature-film (det vil sige film i fuld længde – 40 eller 80 minutter afhængig af om du spørger Academy of Motion Picture Arts and Sciences, American Film Institute og British Film Institute eller Screen Actors Guild), som er nomineret i 21 forskellige kategorier. Af de resterende 33 er 2 film udelukkende nomineret for et enkelt musiknummer i filmen.
Det vil altså sige, at det reelt drejer sig om at fordele 20 priser mellem 31 nominerede film i fuld længde.
Hvis vi fortsætter det lille Oscar-regnestykke, så kan vi se, at størstedelen af de 31 nominerede optræder rigtig mange gange på nomineringslisten. I gennemsnit er hver film nomineret 3,23 gange. Topscorerne ’Lincoln’, ’Life of Pi’, ’Les Misérables’ og ’Silver Linings Playbook’ er nomineret henholdsvis 12, 11 og de to sidste 8 gange.
Seertallene på Oscar-showet har været svingende i mange år. I 1998 blev det set af 55,2 millioner amerikanere. I 2008 tunede 32 millioner seere ind. Siden da er det gået lidt op og ned.
Ifølge Helle Kannik Haastrup kan de svingende seertal skyldes, at det netop er de smalle film, der nomineres. De film, det brede publikum ser, florerer ikke på listerne.
»Derudover påvirkes seertallene af, hvilke værter der er på showet, og hvordan de klarer sig. De seneste år har man desuden nomineret ni-ti film som årets bedste, hvor man tidligere nominerede fire-fem. Det gør man for at give showet bredde,« siger hun.
