Et overvældende flertal af danskere er ifølge en Gallup-undersøgelse enige eller overvejende enige i Folketingets beslutning om at engagere sig i Libyen.
Måske skyldes det måden, politikerne har talt om Libyen på ved f.eks. kategorisk at undgå at bruge ordet ’krig’. I sit første indlæg på Retorikbloggen her på Videnskab.dk skriver ph.d.-stipendiat Mette Bengtsson:
»Som jeg ser det, er det lykkedes rent sprogligt at konstruere en opfattelse af handlingerne, hvor de danske soldater bliver set i rollen som hjælperen. (…) Vi er ikke en krigsførende part, selvom vi smider bomber over et land. Vi har en mere mæglende rolle, som den ansvarlige storebror i skolegården, når de mindre drenge slås.«
Mette Bengtsson bruger Enhedslisten som eksempel på en særlig ’dansen om den varme grød’-retorik, selv efter partiet har trukket sin støtte til indsatsen/kampen/krigen/operationen/aktionen.
Brugen af ord - kaldet framing - i Danmark står i grel kontrast til brugen i Libyen, hvor landets leder Muammar Gaddafi direkte taler om ’krig’ og ’forrædere’ og omtaler sig selv som ’martyr’.
Læs mere om årsager og konsekvenser i den retoriske analyse:
Flyveforbudszone, humanitær aktion eller religionskrig?
