Når man ser billederne fra London og andre store byer i Storbritannien for tiden, kan det være svært at begribe den tilsyneladende fuldstændigt formålsløse vold. Nedbrændte bygninger, hærværk på butikker og fire drab - indtil videre. 1.100 er anholdt.
Men hvis ikke vi øger fokus på integration af alle sociale grupper, ikke kun indvandrere, kunne det samme godt ske i Danmark. Det mener lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i britisk social-, kultur- og politisk historie.
»Vi skal bruge situationen i England som en påmindelse af, hvor nødvendigt det er med en god integration herhjemme,« siger Michael Böss, »Der er også en risiko for at skabe sociale underklasser og lave social eksklusion i Danmark, når politikerne laver reformer og besparelser, og det skal vi tage alvorligt.«
På grund af den danske starthjælpsreform lever en stor gruppe indvandrere for eksempel på eksistensminimum og mange mennesker føler sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet, mener Michael Böss.
Urolighederne breder sig på tværs af landegrænser
Faktisk har vi tidligere set fænomener i Danmark, som minder meget om optøjerne i England. Senest da Ungdomshuset blev revet ned i 2007, hvilket skabte stor tumult i Nørrebros gader. Butiksruder blev smadret, der blev sat ild til biler i gaderne, og de unge kastede med brosten efter politiet.
»Vi var alle meget rystede, over det der skete dengang, men der er faktisk flere paralleller at trække til Englands nuværende situation. Dengang så vi i Danmark også en gruppe unge mennesker, der tog hævn på samfundet, og de blev også provokeret af en forholdsvis lille begivenhed,« siger Michael Böss.
Han henviser til nedrivningen af Ungdomshuset, beliggende på Jagtvej 69. Huset var besat af unge mennesker, som måtte fjernes fra huset ved en større politiauktion.
I Danmark har vi som udgangspunkt ikke samme tradition for voldelige optøjer som i England, men optøjerne på Nørrebro for fire år siden viste, at der alligevel findes grupper i Danmark, som kan finde på et bryde løs, hvis de på en eller anden måde føler sig provokeret, mener Michael Böss.
Og selvom det er billeder af unge uromagere i England, der fylder mediebilledet lige nu, så er det faktisk ikke det eneste europæiske land, som er præget af uro for tiden, fortæller Michael Böss. Italien og Frankrig har ligesom England forholdsvis store grupper af veluddannede unge, der ikke kan få job, som går på gaden og viser deres utilfredshed - et eksempel på hvordan optøjer kan sprede sig fra et land til et andet.
Tal hellere generelt om, hvordan man forebygger
Professor John Andersen fra Roskilde Universitetscenter mener dog ikke sandsynligt, at optøjerne fra England vil sprede sig til et land som Danmark. Han forsker selv i, hvordan man kan forbedre forholdet mellem socialmedarbejdere og politi til beboere i udsatte boligområder i Danmark.
Vi skal bruge situationen i England som en påmindelse af, hvor nødvendigt det er med en god integration herhjemme
Michael Böss, Aarhus Universitet
»Umiddelbart tror jeg ikke på, at det kan ske i Danmark. Vi har ikke på samme måde en opdeling i samfundet, hvor store grupper føler sig fremmedgjorte, som de har i England,« siger John Andersen, som også mener, at urolighederne på Nørrebro var af en anden type end dem i Storbritannien.
»Det var en politisk bevægelse, som var provokeret af en bestemt begivenhed. I England virker volden og hærværket jo netop til at være præget af ikke at have noget formål.«
Derfor er det en fejlsporing af debatten, hvis man begynder at bekymre sig om, om urolighederne kunne sprede sig til Danmark, mener John Andersen.
»Vi bør i stedet bruge det til at snakke om, hvordan man generelt undgår, at konfrontationer mellem politiet og demonstranter går op i en spids. Vi skal sætte fokus på politihåndtering og en god kriminalpræventiv enhed i stedet for at skabe frygt.«
\ Hvad er det, der sker i England lige nu?
I kølvandet på politidrabet af en 29-årig bandeleder og familiefar til fire fulgte i lørdags en fredelig demonstration. Den udviklede sig hurtigt til optøjer, og unge kriminelle samlede sig i gaderne og begyndte at lave hærværk mod bygninger og butikker.
»Grupperne, der står bag optøjerne, er unge kriminelle, i nogle tilfælde børn,« siger lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, »De kommer fra ghettoområder, hvor der er en stor grad af arbejdsløshed og fremmedgørelse. Selv de unge, som har en uddannelse, kan ikke bruge den til noget på grund af den store økonomiske nedgang i landet.«
England har en tradition for voldelige gadeoptøjer. For eksempel var der i 80’erne mange store byoptøjer - også optøjer som var endnu større, end dem vi ser nu.
Han nævner nogle voldsomme optøjer i Brixton i 1981 som eksempel. På grund af en ny regel måtte politiet stoppe og visitere tilfældige mennesker på gaden, og over fire dage blev godt 1.000 mennesker stoppet og visiteret.279 politibetjente og 45 lokale blev såret, hundreder af biler brændt, heraf 56 politibiler, 30 bygninger blev brændt, og 82 blev anholdt i den forbindelse.
»Som man tit ser med denne slags optøjer, så er de sat i gang af en forholdsvis lille begivenhed – i Englands nuværende tilfælde drabet af en familiefar,« siger Michael Böss.
De optøjer, vi ser lige nu, er af mange eksperter udnævnt til at være de mest voldsomme siden Brixton-optøjerne i 80’erne.
