Opsigtsvækkende teori om vælgere knust af ny forskning

Når vi som vælgere skal træffe et valg om, hvem vil have som statsminister, hvad afgør så egentlig, hvor vi sætter vores kryds?

Siden 1980’erne har internationale forskere været meget enige om, at vi især er påvirkede af, hvordan det går økonomien i landet. Går det godt, er vi mere tilbøjelige til at stemme på den siddende statsminister. Går det dårligt, vil vi have en ny.

I 1990’erne kom to danske forskere dog med iøjnefaldende resultater. Aarhus Universitets Peter Nannestad og Martin Paldam viste, at danskere modsat stort set alle andre undersøgte befolkninger stemte efter, hvordan det gik med privatøkonomien – for eksempel om man havde et arbejde og hvor mange penge der var til rådighed om måneden – og ikke hvordan det stod til med nationaløkonomien.

Danmarks mytiske status fordufter

Resultaterne blev publiceret i fine tidsskrifter, vakte stor international opsigt og satte Danmark på verdenskortet inden for politologisk forskning. For hvordan i alverden kunne det være, at vi danskere skilte os markant ud fra vælgere i mange andre vestlige lande?

»Danmark fik næsten mytisk status,« siger Martin Vinæs Larsen, der som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet forsker i såkaldt økonomisk stemmeadfærd.

Det videnskabelige mysterium blev døbt ’The Danish Puzzle’. Studierne blev ganske vist kritiseret allerede i 1990’erne, fordi det virkede mærkeligt, at Danmark skulle skille sig så meget ud fra andre lande. Men det er først nu, i 2013, at puslespillet er blevet endelig løst:

Danmark skiller sig overhovedet ikke ud fra andre lande.

Mærkelige Danmark er ikke så mærkelig længere

Sådan konkluderer lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, der i samarbejde med en studerende fra Institut på Statskundskab har kigget det data igennem, som Nannestad og Paldam byggede deres konklusioner på.

»Vi tager i udgangspunktet de samme data og metoder, som de har brugt, skruer på nogle få parametre og får så et radikalt anderledes resultat, som viser, at vi danskere opfører os som alle andre. Det samme ser vi, når vi tager alle valgundersøgelser fra 1987-2011 og slår dem sammen i et stort datasæt. Det betyder, at det, der var mærkeligt før, ikke er så mærkeligt længere,« konstaterer Rune Stubager.

Alt for få forsøger at genskabe tidligere resultater

Ifølge Martin Vinæs Larsen – der ikke har været med i studiet – har Rune Stubager og hans studerende Niels W. Botterill med deres lille manøvre gjort noget, som mange andre forskere inden for statskundskab og samfundsvidenskab i det hele taget kunne lære noget af.

»Det er meget relevant at rette sit fokus mod tidligere studier for at se, om de kunne genskabe resultatet. Det kan vi kun få for lidt af, for der er sikkert mange undersøgelser, der ville have godt af, at nogen tog fat i dem og kiggede dem igennem.«

»Og så er det et godt studie og også lidt betryggende at finde ud af, at Danmark nok ikke er så speciel en case i forhold til økonomisk stemmeadfærd, som vi ellers troede. Ikke mindst når det oprindelige studie er citeret så meget i anden forskning, som det er tilfældet for Nannestad og Paldams,« siger Martin Vinæs Larsen.

Vigtigt at slå fast: Politikere kan ikke købe vores stemmer

Martin Vinæs Larsen mener endda, at forskningen fra hans aarhusianske kolleger kan få en praktisk betydning for dansk politik, fordi man nu med større sikkerhed ved, at vælgerne ikke er egotropiske – handler ud fra deres egen økonomiske virkelighed – men nærmere sociotropiske; stemmer efter, hvordan det går for landets økonomi.

»Hvis vi var egotropiske, kunne vi købes af politikerne. Så kunne man vinde befolkningen ved at sørge for eksempelvis at give penge til boligejerne. Men det kan man ikke, hvis vælgerne er sociotropiske og kigger mere på nationaløkonomien. Det er en rimelig vigtig pointe for politikere, der måske kunne overveje at påvirke vælgerne ved at gøre privatøkonomien lidt bedre,« bemærker Martin Vinæs Larsen.

Opsigtsvækkende resultater var 'dødskægge'

Martin Paldam var én af to forfattere til de tidligere studier af, hvordan økonomi påvirker danskernes valg. Han er i dag professor emeritus ved Aarhus Universitet og har læst Rune Stubagers artikel, som han »i og for sig godt kan lide«.

Paldam bemærker, at han og Peter Nannestad i deres første artikel fra 1995 reagerede på amerikansk forskning fra 1979. I en videnskabelig artikel viste forskerparret Kinder og Kiewiet for første gang, at vælgere er styret af hensynet til landets økonomi, mere end hensynet til deres egen pengepung.

Den konklusion havde de to danske forskere undret sig over, så de lavede en analyse efter tæt på samme metode, men med danske data. Resultatet var stik modsat den amerikanske undersøgelses.

»Det syntes vi var dødskægt. Vores artikel gik gennem bedømmerne hos tidsskriftet uden særlige bemærkninger, for de syntes også, det var skægt, at man med det nærmeste man kan komme de samme mål får det nøjagtigt modsatte resultat.«

Nannestad og Paldams forskning er citeret meget, fordi hver gang man som forsker nævner, at vælgere fokuserer på nationaløkonomi, må man skrive, ’MEN, der var det her ene studie fra Danmark, der viste noget andet’.

Martin Vinæs Larsen

»Hvis resultater er meget ustabile i forskellige lande, er det enten, fordi metoden er forkert, eller fordi landene er virkelig forskellige. Og så forskellige er USA og Danmark ikke. Så det viser alt i alt nok, at Kinder og Kiewiets metode ikke holder vand,« lyder det i dag fra Martin Paldam fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Forsker: Nannestad og Paldam kunne have brugt andre metoder

Ifølge Martin Paldam har Rune Stubager gennemgået de gamle data med metoder, som er kommet til sidenhen – hvor man blandt andet opdeler vælgere i specifikke kategorier efter køn, alder, indkomst og arbejdsløshed og regner på sine data derfra i stedet for at samle kategorierne i et indeks og finde et resultat ad den vej.

Rune Stubager er dog ikke helt enig i den udlægning.

»I perioden mellem publiceringen af Kinder og Kiewiets studie i 1979 og starten af 1990’erne var opstået en standardmåde at måle effekterne på, som blev fastlagt af Michael Lewis-Beck i 1988. Det er den standard, stort set alle andre bruger både i starten af 1990’erne og i hvert fald siden.«

»Dermed bliver det, Nannestad og Paldam publicerede i deres artikler, til et studie af noget delvist andet, end det resultat man får med standardmålet. Det gør jo ikke deres resultater uinteressante eller forkerte – de kan bare ikke bruges til at konkludere, at Danmark er anderledes end andre lande, for det er måleapparatet, der er anderledes end andre steder,« siger Rune Stubager.

Martin Paldam holder dog fast i, at han og Nannestad konkluderede, som de burde tilbage i 1995.

»Der var ingen grund til, at vi på daværende tidspunkt skulle tænke, at andre tilgange ville give et andet resultat. Kinder & Kiewiets artikel var meget citeret, og det var vigtigt, at vi kunne gøre det efter med danske tal og få et helt andet resultat,« siger Martin Paldam.

Opsigtsvækkende teori blev nuanceret efterhånden

Paldam indskyder, at han og Peter Nannestad siden 1995 har brugt andre metoder, blandt andet ved at inddrage oplysninger fra Danmarks Statistik som supplement til spørgeskemaundersøgelser af vælgere. Det gjorde de for eksempel i en artikel fra 1997, som viser, at folks valg er truffet på baggrund af en nogenlunde lige vægtning mellem privat- og nationaløkonomi.

»Det svarer nogenlunde til, hvad man har fundet frem til i England, så det er nok det bedste bud. Men det er meget svært at måle, for et grundspørgsmål er, hvordan søren man undersøger effekten af, hvordan folk ser på landets økonomi. Der kan man bruge forskellige metoder, som kan give forskellige resultater,« siger Martin Paldam.

Jeg har været glad for Nannestad og Paldams åbne tilgang til diskussionen af deres tidligere resultater. Kun ved at tage den slags diskussioner og derefter justere på metoder og fremgangsmåder kan vi komme videre mod ny viden.

Rune Stubager

»Derfor er det også enormt godt, at nye forskere kommer til og prøver at gøre det på en lidt anden måde. Det støtter vi varmt. Lidt efter lidt må tingene afklare sig. Det er sådan, videnskaben går fremad,« siger Martin Paldam.

Forsker: Skæv metode gav skævt resultat

Rune Stubager er dog også skeptisk over for Nannestad og Paldams studie fra 1997.

»I vores paper påpeger vi, at man kan finde nogle af de samme metodiske problemer i artiklen fra 1997, og vi bruger også indikatorer fra Danmarks Statistik i et andet paper, hvor vi også finder det samme resultat som de udenlandske undersøgelser. Så vi stiller os også tvivlende over for resultatet fra 1997.«

»Min bundlinje er, at de har spurgt på en ikke-standardmåde og derfor fået et ikke-standardresultat. Dermed har der ikke været grundlag for at hævde, at Danmark skulle være anderledes, men nok for at åbne en større og både relevant og interessant diskussion om målingen af effekten af økonomien på vælgerne,« mener Rune Stubager.

Man bliver klogere med tiden

I 2000 udgav Nannestad og Paldam en sidste videnskabelig artikel om emnet. Den konkluderede, at videnskabelige resultater på området afhænger meget af, hvilke modeller man vælger at bruge i sin forskning.

»Der prøver vi alle mulige ting og opdager, at vores resultat er mindre stabilt, end vi havde håbet. Sådan er det. Man tænker mere og mere over tingene og ser andre artikler, der kommer med indspark. Tiden går frem, og forhåbentlig bliver man klogere i processen,« siger Martin Paldam.

Statskundskabsopgave fik topkarakter

Statskundskabsstuderende Niels W. Botterill kiggede de ældre forskeres arbejde igennem som en del af en opgave, som Rune Stubager havde givet ideen til.

Han fik 12 for sit arbejde.

Den videnskabelige artikel er publiceret i tidsskriftet Electoral Studies.