Open Science, Open Access og Open Data er begreber, der dukker op i næsten enhver diskussion om forskningen og formidlingen heraf. Og i hver diskussion synes begreberne at dække en idé, som alle er enige om, men som debattørerne opfordrer andre til at tage ansvar for.
Derfor slutter diskussionerne ofte uden klare anbefalinger. Vi tror, problemet er, at begreberne forstås forskelligt afhængigt af debattørernes forståelse af deres betydning.
\ Historien kort
- Der hersker både uvidenhed og uenighed om, hvad Open Science er.
- De forskellige skoler indenfor Open Science er uenige om, hvad der skal være offentligt tilgængeligt, og hvorfor vi skal have åbenhed.
- Uanset uenigheden er Open Science et helt centralt begreb, når vi diskuterer morgendagens forskning.
Forskerne ved ikke, hvad Open Science er
I foråret 2017 foranstaltede Europa Kommissionen en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 1.300 europæiske forskere med henblik på at afdække, hvilke færdigheder og kompetencer forskerne mangler for at kunne praktisere Open Science.
Det viste sig, at hovedparten af forskerne var uvidende om, hvad Open Science er. Et flertal kendte til Open Access og Open Data, men tre ud af fire forskere har endnu aldrig deltaget i nogen aktiviteter i den sammenhæng.
Hvad der næsten er værre er, at forskerne samtidig tilkendegiver vilje til og et ønske om at praktisere 'Openess' i deres egen forskning, men at de mangler både viden, støtte og den rette infrastruktur dertil.
Fem forskellige Open Science-skoler
De to unge tyske forskere Benedikt Fecher og Sascha Friesike argumenterer i et kapitel i bogen 'Opening Science' for, at der findes rundt regnet fem forskellige svar på debatten om Open Sciences centrale tre spørgsmål nemlig:
- Hvorfor er åbenhed vigtigt?
- Hvad skal være åbent?
- Hvem er ansvarlig for at sikre det?
Deres pointe er, at der findes fem forskellige skoler indenfor Open Science, der hver især bruger begreberne på lidt forskellig vis. Specifikt er der tale om:
- Offentlighedsskolen
- Den demokratiske skole
- Effektivitetsskolen
- Infrastrukturskolen samt
- Måleskolen.
Vi synes, at den tekst giver en så god og nyttig oversigt, at vi i det følgende kort vil opsummere dens pointer.
Citizen Science og videndeling
Først er der offentlighedsskolen ('Public School'), som huser to forskellige hovedstrømme: Den første beskæftiger sig med 'transparens' i forskningsprocesserne og med at give lægfolk adgang hertil. Det er her en grundlæggende tanke, at alle kan være forskere eller i det mindste bidrage til forskningen gennem såkaldte 'Citizen Science-projekter'.
De fleste af sådanne projekter følger en top-down logik, hvor det er forskerne, der bestemmer, hvilke forskningsspørgsmål der skal besvares, mens lægfolk bidrager som frivillige.
I den anden hovedstrøm handler Open Science om at få forskerne ned fra elfenbenstårnet, så de kan kommunikere deres resultater på en sådan måde, at alle kan drage nytte deraf. Med andre ord mener følgere af denne skole, at åbenhed skabes gennem klar kommunikation.
Open Data i den demokratiske skole
Den anden skole fokuserer på adgang til de videnskabelige 'produkter', det vil sige publikationer og data. Vi kunne kalde denne for den 'demokratiske skole'. Trosbekendelsen i denne skole lyder, at eftersom forskningen i vidt omfang er skattefinansieret, er det kun rimeligt, at dens produkter er et frit tilgængeligt gode for alle.
Også den demokratiske skole har to forskellige spor: 'Open Data'-sporet og 'Open Access'-sporet.
Fortalerne for Open Data-sporet ønsker at skabe synergier, forhindre dobbeltarbejde og støtte transparens i forskningen. Derfor mener de, at data skal deles blandt forskere. De kritiserer det eksisterende publikationssystem for at skabe barrierer for genbrug af data ved ikke at have moderniseret sig.
De hævder, at udgivelsesformater som for eksempel PDF-dokumenter er fjendtlige overfor Open Data-tiltag, fordi eksempelvis tabellerne i PDF-dokumenter er statiske og ikke tillader, at man haler de bagvedliggende tal ud og arbejder videre med dem. Med andre ord giver de det gammeldags udgivelsessystem skylden for en del af barriererne for Open Data.
Open Access i den demokratiske skole
Fortalerne for Open Access er endnu hårdere kritikere af det nuværende publikationssystem. De argumenterer på følgende måde:
Evnen til at dele viden og bygge videre på andres viden er en af de vigtigste hjørnesten i vores samfundsudvikling og succes. Derfor er det godt, at mængden af den skattefinansierede videnskabelige viden fordobles hvert femte år.
\ Læs mere
Det er imidlertid uretfærdigt, at adgangen til denne viden forvaltes af privatejede forlagsvirksomheder, der tænker noget mere på egen fortjeneste end på menneskehedens ve og vel. Konsekvent definerer de Open Access som den 'bredest mulige adgang til al forskning'. De hævder, at i det nuværende system betaler skatteyderne to gange for forskning på grund af forlagsbranchen.
Denne skoles kritik af forlagsbranchen får også momentum af følgende argument: Da digitale teknologier har gjort udgivelse og distribution billigere, og da meget af redaktionen er udført af forskerne, burde priserne på videnskabelige publikationer være faldet. Det er ikke sket – tværtimod synes priserne konstant at stige.
Åbenhed som middel til at effektivisere
Den tredje skole beskæftiger sig med, hvordan teknologien muliggør åbenhed i forskningsprocesserne, og hermed hvordan forskningsprocesser ændrer sig i takt med, at ny teknologi muliggør dette.
Her er fokus på, hvordan forskerene ændrer adfærd i takt med, at teknologien giver nye muligheder. Argumentet er, at tidligere udgjorde geografisk afstand en betydelig barrierer for samarbejder mellem forskere. Dette er fundamentalt ændret med Internettet.
Som anekdotisk eksempel her på kan vi berette, at vi er bekendt med forskergrupper, der udnytter jordens rotation til at effektivisere deres arbejde: Dagen starter med, at forskerne i Hong Kong udarbejder et udkast, som de sender til deres samarbejdspartnere i Europa, når dagen går på hæld hos dem.
Europæerne arbejder videre med teksten og afsender den mod dagens slutning til deres amerikanske kolleger, der, når de går hjem, sender den nye version af teksten til Hong Kong.
Sociale medier til promovering og videndeling
Den fjerde af de fem skoler kan man kalde 'infrastrukturskolen'. Denne skole beskæftiger sig med den tekniske infrastruktur, der muliggør forskellige nye typer internetbaseret forskningspraksis og er således nært beslægtet med den tredje skole. For dem er begrebet åbenhed relateret til en Web 2.0 kontekst, og de fokuserer på samarbejde og interaktion blandt forskere.
Deres hovedinteresse er de tekniske aspekter heraf. Også denne skole har to hovedspor. Det ene omhandler, hvordan man bruger computerkraft fra mange brugere til forsknings- og samarbejdsnetværk for forskere.
Eksempler herpå er ResearchGate og Mendeley, som er digitale netværk, hvor forskere kan distribuere egne artikler, finde andres artikler, lede efter samarbejdspartnere til projekter og dele ideer til forskningsprojekter på tværs af lande- og faggrænser.
Det andet spor tager sit udgangspunkt i forskernes brug af andre typer af sociale netværk som Facebook, LinkedIn og Twitter. Man kunne argumentere for, at sidstnævnte spor derfor er relateret til den såkaldte 'Public School', der opfordrer forskerne til at kommunikere deres resultater til et bredere publikum.
Der er klart nok et slægtsskab, men også store forskelle, når man ser på, hvad de to skoler ser som formålet med brugen af sociale medier: I infrastrukturskolen er formålet hovedsagelig selvpromovering af forskere og deres publikationer, mens formålet i 'Public school' er videndeling med offentligheden.
Måler publikationers værdi
Den sidste af de fem skoler fokuserer på forskellige måder at måle videnskabelige værkers betydning. Denne skoles tilhængere hævder, at målinger af for eksempel h-indeks og impact factor (≈ hvor hyppigt artikler i et tidsskrift citeres. Jo hyppigere citation, des større prestige) ikke kan måle den sande videnskabelige betydning af et værk.
Men i takt med de videnskabelige arbejdsgange bliver mere og mere webbaseret, bliver det muligt at etablere langt mere avancerede og fleksible målemetoder. Vi kan spore antallet af klik eller downloads eller mængden af tid, der bruges til at studere et dokument, hvor ofte brugerne laver bogmærker, eller deler dokumentet og så videre som et middel til at måle betydningen af et dokument.
\ Læs mere
Alt dette er muligt, fordi vores aktiviteter lader sig spore online, hvorved der tilbydes et grundlag for alternative målinger også kendt som Altmetrics. Men for, at sådanne målinger kan vinde frem, kræver det, at alle videnskabelige publikationer er stillet frit og åbent til rådighed, således at alle har en rimelig og ligelig chance for at blive set og brugt.
Hvis det ikke er tilfældet, kan der jo ikke foretages sammenligninger, og målene kan ikke gøres fuldt dækkende. Med andre ord er åben adgang i denne skole et middel og ikke et mål i sig selv.
Centrale begreber i enhver fremtidig debat
Sammenfattende kan man derfor hævde, at begreberne 'Open Science' og 'Open Access' dækker næsten alt, der har at gøre med:
- Fremtidens forskning
- Formidlingen af fremtidens forskning
- Samarbejdsvilkår for forskere
- Nye publikationsformater på SoMe
- Den brede vifte af online forskningsværktøjer
- Fremkomsten af Open Access-tidsskrifter og Open Access-forlag.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Og vi kan diskutere det fra et borgercentreret perspektiv eller et forskercentreret perspektiv, ligesom Open Science og Open Access kan betragtes som et mål i sig selv eller et middel til at opnå noget andet. Hvad, vi dog kan være helt sikre på, er, at vi alle har ansvaret for, at få det til at lykkes.
Det gælder ikke mindst forskernes arbejdsgivere, universiteterne, der i stigende grad har fokus på Open Science – oftest via forskningsbibliotekerne, hvor der finder en betydelig oprustning sted for tiden.
Bibliotekernes forskerservices omfatter i høj grad både hjælp og hjælp-til-selvhjælp relateret til Open Access: Man støtter, underviser i og rådgiver universiteternes forskere om, hvordan de kan publicere som Open Access.
Indenfor Open Data ydes ligeledes både hjælp og hjælp-til-selvhjælp med dels at udarbejde Data Management-planer samt at identificere egnede databaser, der sikrer fri og permanent adgang til forskernes data.
Via sine biblioteker samarbejder universiteterne med andre partnere om for eksempel Citizens Science-projekter, og man vejleder forskere i brugen af sociale medier – både de, der er specifikt rettet mod forskere og de mere generelle.
\ Kilder
- 'Open Science: One Term, Five Schools of Thought'. Opening Science (2003), doi: 10.1007/978-3-319-00026-8_2
- 'Providing researchers with the skills and competencies they need to practise Open Science.' European Commission (2017), doi: 10.2777/121253
- Charlotte Wiens profil (SDU)
- Bertil F. Dorchs profil (SDU)
- Thomas Buchvald Vinds profil (SDU)
