Oldtidens Palmyra gemmer på vigtig viden om bæredygtighed

Eksploderende befolkningstilvækst, udtømning af naturlige ressourcer og klimaforandringer. Dette er udfordringer, der i dag kræver opmærksomhed på globalt plan.

Når strategier for bæredygtighed udvikles i dag og implementeres, er der oftest ikke fokus på de udviklingsstrategier, som fortidens samfund benyttede sig af.

Men vi kan faktisk lære meget af fortiden.

Et nyt kollektivt forskningsprojekt, som jeg leder ved Aarhus Universitet, skal undersøge den viden, som fortidens byer gemmer på, så også det lange tidsperspektiv kan være med til at informere politikere og beslutningstagere i dag.

Antikke samfund var nødt til at have cirkulær økonomi

Det nye kollektive forskningsprojekt sætter langtidsperspektivet i fokus. Over de næste fire år skal vi studere cirkulær økonomi og urban bæredygtighed i den antikke oaseby Palmyra i den syriske ørken.

I en cirkulær økonomi produceres og reproduceres der i et økonomisk system, som ikke udtømmes, men optimeres på alle planer. Både tilførsel af ressourcer og affald reduceres derfor til et minimum.

Sådan blev antikke samfund nødt til at fungere – om de ville det eller ej – og det er ikke alle, der er opmærksomme på det.

I antikken blev produkter som ødelagt dagligdagskeramik og knogleaffald genbrugt som for eksempel fyld til veje og gader, som udgravninger, jeg og en tysk kollega har stået i spidsen for i det antikke Gerasa, har vist.

Dertil genanvendte man glas over århundreder, omsmeltede det og lavede nye produkter af det. Der var altså ikke tale om en brug og smid væk-kultur, men om en systematiseret cirkulær økonomi-kultur.

Det er mønstre som disse, der nu skal undersøges for Palmyras vedkommende. Den syriske oaseby byder på et unik materiale, hvorigennem dette fænomen kan studeres over tre århundreder.

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

En blomstrende by i 300 år… og aldrig mere derefter

Palmyra var et knudepunkt for handel i antikken. Ørkenbyen kom under romersk herredømme i 1. århundrede e.v.t., da Pompeius den Store indtog regionen, og i de tre første århundreder efter e.v.t. blomstrede byen som følge af den stabilitet, som det romerske herredømme bragte med sig.

Byen blev dog så rig og magtfuld på grund af dens handelsforbindelser, at dens kvindelige leder Zenobia i det sene 3. århundrede e.v.t. gjorde oprør mod romerne og løsrev Palmyra fra Romerriget. Hun grundlagde – for en kort stund – det palmyrenske imperium, der strakte sig fra Anatolien til Egypten.

Den romerske kejser Aurelian slog hårdt til mod palmyrenerne, og byen gik derfor i 272 e.v.t. til grunde og rejste sig aldrig igen. Al handel blev herefter ledt uden om byen, og der var herefter intet grundlag for at restituere økonomien.

Netop på baggrund af disse specifikke og afgrænsede historiske omstændigheder kan vi studere Palmyra i et helt bestemt lys og inden for en afgrænset periode.

Cirkulær økonomi og urban bæredygtighed i Palmyra

Vores nye projekt sætter igennem arkæologiske genstande fra Palmyra og historiske kilder om byens liv fokus på en kompleks cirkulær økonomi.

Byer betegnes ofte som 'forbrugsbyer', men de fleste urbane centre i fortiden var i høj grad selvforsynende.

De var afhængige af at forvalte, bearbejde og videreformidle egne råvarer. Mekanismerne i fortidens cirkulære økonomi og det, der driver et sådant system, kan derfor give os helt fundamental viden. Og den viden kan være med til at løse aktuelle problemstillinger.

En af de helt centrale opgaver i projektet bliver at se på samfundsmæssige og økonomiske udviklinger i Palmyra.

Vi vil studere udsving i byens befolkningstal og forstå mekanismerne bag. Ved at forene et stort og komplekst arkæologisk materiale med computersimulationer kan man potentielt nærme sig antikke byer på en helt ny måde.

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Når miljøarbejdet møder forretningen

Den vigtige grundforskning – at bygge på allerede indsamlet viden

Det nye projekt bruger resultaterne fra det allerede eksisterende Palmyra Portræt Projekt, som siden 2012 har registreret og indsamlet data om tusindvis af gravportrætter fra den antikke by.

Gravportrætterne, som afbildede afdøde Palmyrene fra byens elite, var opsat i de mere end 500 kendte monumentale grave.

Palmyra Portræt Projektets grundforskning har gjort, at forskerne nu kan tage skridtet videre og se på byen 'i fugleperspektiv'. Det sker gennem projektets enorme database og de mere end 100 publikationer, som projektmedlemmer har publiceret siden 2012.

Derigennem bliver det klart, hvorledes grundforskningen bidrager direkte ind i et meget samfundsrelevant tema.

Men det er vigtigt at huske på, at den basale forskning er helt igennem nødvendig at gennemføre for at kunne tage skridtet videre og hæve blikket til endnu større spørgsmål – så som økonomiske udviklinger i et 300-årigt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Det skal vi gøre, hvis vi vil have cirkulær økonomi for fødevarer

Hvad de døde fortæller os om cirkulær økonomi

Omkring 4.000 gravportrætter er over de sidste år indsamlet i Palmyra Portræt Projektets database, og de udgør en stor ressource i forhold til at studere befolkningsudsving og økonomiske strategier over 300 år.

Alle portrætterne stammer fra perioden mellem 1 århundrede e.v.t. og 272 e.v.t., da Palmyra blev indtaget af romerne. Derfor kan man som udgangspunkt benytte disse og modellere forskellige scenarier for, hvordan samfundet udviklede sig befolkningsmæssigt.

Cirkulation af råvarer, såsom bygge- og skulpturmaterialer fra de forskellige kalkstensstenbrud omkring byen og importerede varer så som marmor, og graden af genbrug over tid kan ligeledes belyses gennem portrætterne.

Et ph.d.-projekt indenfor Palmyra Portræt Projektet har for eksempel set nærmere på, hvordan de blev produceret, og hvilke led der var i produktionskæden.

Portrætterne er desuden en vigtig kilde til at se på sociale netværk over en lang periode, og med det store materiale i baghånden er det muligt at lave sammenlignende studier helt op til moderne tid.

Et helt nyt blik på antik økonomi

I det nye projekt vil vores hold af forskere også studere palmyrenske mønter og såkaldte tesserae, der blev brugt som indgangsbilletter ved religiøse fester. Begge grupper af materiale vil blive samlet i et stort korpus, som ligeledes vil fortælle os om byens mange forskellige økonomier – på den offentlige, private og religiøse front.

Det er målet at kortlægge udviklingen af byens økonomi over 300 år i et nyt lys igennem den rådata, der nu for første gang vil blive indsamlet og analyseret af et interdisciplinært forskerteam.

Vi håber igennem projektet at kunne bidrage med helt ny viden om antikke byers cirkulære økonomi generelt – og påpege tærsklerne for hvor cirkulær en økonomi, man kunne opnå i antikken, og hvad det potentielt siger om, hvorledes og hvordan man regulerede økonomien eller ej.

Det er en helt ny måde at studere den antikke økonomi på, som også kan føre til nye måder at studere mikroøkonomier og deres forhold til omverdenen i nutiden.

LÆS OGSÅ: Derfor endte verden med Antikkens Syv Vidundere

LÆS OGSÅ: Hvad forstår man ved et lands økonomi?

LÆS OGSÅ: Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi