Nyt projekt skal kaste lys over seksuelle krænkelser i idrætten

Omkring 4.000 nuværende og tidligere idrætsudøvere skal om få måneder interviewes om deres ungdomsår i sportsklubberne. Målet er at finde ud af, hvordan børn trives i idrættens verden - herunder også at sætte fokus på nogle af de mørkere sider i miljøet, nemlig seksuelle krænkelser og mobning.

Det er adjunkt, ph.d. Jan Toftegaard Støckel fra Center for Bevægelse, Idræt og Samfund på Syddansk Universitet, der skal stå for pilot-projektet.

»Det er bestemt ikke, fordi jeg ønsker at stille spørgsmålstegn ved, om børn kan få en masse gode oplevelser i en idrætsklub. Men omvendt har vi tradition for at sidestille sport med noget rent og sundt, og dermed har det været vanskeligt at få en nuanceret debat om de skyggesider, der også er. Især er seksuelle krænkelser mod børn tabubelagt,« siger Jan Toftegaard Støckel.

Han har valgt udelukkende at interviewe voksne, der så skal se tilbage på deres ungdomsår.

»Det giver et mere troværdigt resultat at tale med unge og voksne. Børn vil have vanskeligere ved at svare, forklarer SDU-forskeren. Aldersmæssigt spænder de 4.000 deltagere mellem 18 og 40 år, hvoraf en del fortsat er aktive sportsudøvere. Der vil både være repræsentanter fra elite- samt bredde-idrætten.«

Typiske træk

Jan Toftegaard Støckel er en af de eneste forskere herhjemme, som beskæftiger sig med pædofili i sportens verden. Han har blandt andet analyseret alle seksuelle krænkelser, som var registreret på Sjælland inden for en fire-årig periode.

Han har undersøgt 8.000 telefonopkald til Børns Vilkår for at finde ud af, hvor mange af henvendelserne der drejede sig om, at børn enten havde været ude for overgreb eller seksuel chikane i deres idrætsklub. Og han står bag en spørgeskemaundersøgelse, hvor 2.000 sportsklubber blev spurgt til deres erfaringer og holdninger - herunder hvordan de forsøger at undgå, at pædofili finder sted.

Som led i sin ph.d.-afhandling interviewede han desuden 63 sportsudøvere, der tidligere havde været udsat for krænkelser, og han har lavet en database over alle kendte tilfælde i Danmark.

Individuelle sportsgrene

Ud fra dette materiale fremhæver han en række træk, der er typiske, når børn bliver udsat for seksuelle krænkelser i sportsklubber. Næsten tre ud af fire sager sker i individuelle sportsgrene. Specielt inden for kampsport og ridning er der forholdsmæssigt mange tilfælde. Det kan muligvis forklares med, at det er miljøer med et meget autoritært forhold mellem træneren og udøveren, og det kan den voksne udnytte.

Ofte foregår det seksuelle i trænerens hjem eller i hvert fald uden for klubben Ofret er i gennemsnit 12 år - drengene en smule under, og pigerne lidt ældre. Selv om der også er børn fra socialt velstillede hjem blandt de krænkede, er der alligevel overvægt af børn med omsorgssvigt. Og misbrugene står typisk på i længere tid end overgreb i SFO, spejderklubber og andre miljøer. Halvdelen varede således i over et halvt år, mens 13 procent af alle sager stod på i mere end fire år.

Krænkerens rolle

Når det gælder træneren, som krænker, deler Jan Toftegaard Støckel vedkommende ind i to overordnede grupper.

»Der er den pædofile mand, som er tiltrukket af drenge. Han udnytter, at han kan bygge sin relation op over lang tid. Man skal huske, at træneren ofte får en forældrerolle, og at børnene oplever vedkommende som en, der sætter regler op, og som hen ad vejen flytter grænser for dem. Derfor kan den kyniske træner langsomt finde ud af, hvem der adlyder ham og derefter blive mere og mere intim,« forklarer Jan Toftegaard Støckel.

Baseret på min egen forskning samt udenlandske undersøgelser vil jeg skønne, at mellem to og fem procent af børn og unge i idrætten har været udsat for grove seksuelle krænkelser

Jan Toftegaard Støckel, idrætsforsker

Den anden type er interesseret i kønsmodne piger på 12-14 år, og selv om der er stor aldersspredning blandt krænkerne, kan SDUforskeren godt tegne et typisk billede.

»Det er ofte en ung fyr først i tyverne, som selv er aktiv i klubben. Han bliver bedt om at være træner og siger ja, selv om han slet ikke har nogen erfaring. Han starter med et pigehold, og også her gælder det, at de stoler på deres træner, og de ser måske også lidt op til ham, fordi han selv er god til sport. «

Hvis de vinder, kan de finde på at give ham et knus, men han lægger noget andet i det. Han udvælger en og begynder langsomt at udnytte sin position. Han ved godt, at det er forkert, men bilder sig ind, at hun er meget mere moden end sine jævnaldrende.

Mangelfuld lovgivning

I mange tilfælde skammer barnet sig og siger ikke noget til sine forældre. Ofte appellerer træneren til barnets loyalitet ved at understrege, at han måske vil komme i fængsel, hvis barnet ikke holder tæt.

»Derfor er det også meget vanskeligt at vurdere, hvor mange seksuelle krænkelser der i virkeligheden finder sted. Men baseret på min egen forskning samt udenlandske undersøgelser vil jeg skønne, at mellem to og fem procent af børn og unge i idrætten har været udsat for grove seksuelle krænkelser,« siger Jan Toftegaard Støckel.

Han tilføjer, at der imidlertid er en stor gråzone med blødere tilfælde, som vi ofte glemmer, fordi vi typisk kun fokuserer på, om en sag kan føre til domsafsigelse.

Klubberne skal aftale med trænerne, hvordan omgangstonen og normerne er. Der skal være et moral-kodeks. Nu har lederne en selvforståelse, der bygger på en forestilling om, at alle kender alle i klubben. Desuden er de ofte afhængige af mange frivillige i foreningen

Jan Toftegaard Støckel, idrætsforsker

»Men hvad med den træner, der selv giver pigerne massage, og som synes, at det er sjovt at nappe dem på bryster og baller?«

Omgangstonen skal aftales

I det hele taget efterlyser SDU-forskeren, at klubber og idrætsforeninger tager klarere stilling til, hvor deres grænser går.

»Klubberne skal aftale med trænerne, hvordan omgangstonen og normerne er. Der skal være et moral-kodeks. Nu har lederne en selvforståelse, der bygger på en forestilling om, at alle kender alle i klubben. Desuden er de ofte afhængige af mange frivillige i foreningen.«

Det er ifølge Jan Toftegaard Støckel også en væsentlig del af forklaringen på, at mange sportsklubber bryder loven og undlader at indhente børneattester, når de ansætter trænere, der skal arbejde med unge under 15 år.

»Desværre er der ikke klarhed over, om det er politiet eller idrætsforbundene, der skal kontrollere, om klubberne lever op til reglerne. Derfor er der heller ingen sanktioner, og det er et problem,« påpeger han.

Han vurderer desuden, at straffeloven ikke i tilstrækkelig grad beskytter de 15-18-årige sportsudøvere.

På den forebyggende side henviser han til lande som Australien og Storbritannien, hvor alle ungdomsforeninger skal have en børnebeskyttelsespolitik for at få offentlig støtte.

»I USA, Canada og Australien stiller forsikringsbranchen faktisk krav om, at foreningerne er i stand til at dokumentere, at de aktivt forebygger seksuelle krænkelser,« fortæller Jan Toftegaard Støckel.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet