Det er nu halvandet år siden, at den første dokumenterede observation af ulv blev gjort i Danmark. Det drejede sig om utydelige fotos af en ulv i hederne i Thy, men senere blev der fundet et ulvekadaver liggende ikke langt fra fotostedet.
Dyret blev obduceret og ved hjælp af DNA-test identificeret som den første dokumenterede ulv i Danmark i 199 år.
Siden da er der gjort mange observationer og fund, som du kan læse mere om herunder - eller du kan dykke ned i kortet herover, som Naturhistorisk Museum i Aarhus og Institut for Bioscience-Kalø, Aarhus Universitet netop har frigivet over de sikre ulvefund og dokumenterede forekomster i Danmark.
LÆS OGSÅ: Hør optagelserne: Er det her de første ulveunger i Danmark i 200 år?
Svært at dokumentere rigtigheden af info
Førnævnte fund af den første dokumenterede ulv i Danmark i 199 år vakte voldsom interesse i medieverdenen og i den danske befolkning, og siden da har Naturhistorisk Museum, Aarhus og Institut for Bioscience-Kalø, Aarhus Universitet modtaget, registreret og analyseret mange forskelligartede oplysninger om observationer af formodede ulve.
Dette har været muligt grundet en større donation fra 15. Juni Fonden. Disse oplysninger spænder over alt fra øjenvidneberetninger fra 2008 og fra ældre til nye fotos af individer og potespor samt indsamlinger af formodede ekskrementer og spytprøver fra angrebne husdyr og hjortevildt.
Oplysningerne er indleveret af enkeltpersoner, gruppen af personer i ulvetracking.dk samt af Naturstyrelsen i tilfælde af myndighedsrelaterede opgaver. Det kan ofte ud fra sådanne henvendelser være vanskeligt at vurdere, om der rent faktisk er tale om en ulv eller en hund, og det er derfor vigtigt at kunne dokumentere rigtigheden af informationerne.
Mange ulve har vist sig at være hunde
I de senere år er vildtkameraer i stigende grad blevet anvendt af især jægere for at skaffe oplysninger om vildtbestanden i et givent område.
Sådanne kameraer har i adskillige tilfælde givet gode billeder, som med stor sandsynlighed viser ulv - sommetider afsløres kønnet endda.
Der er desuden kommet billeder fra folk, der mener at have observeret og selv fotograferet en ulv. En del af disse billeder viser dyr, der befinder sig nær ved vej eller bebyggelse, og næsten alle disse billeder har vist sig at være af hunde.
Ulvepoter er generelt større end hundes
På grund af den gode snevinter i 2013 kom der i begyndelsen rigtig mange billeder af formodede ulvespor i sneen, mens der i vinteren 2014 har været en beklagelig mangel på sne og derfor få spor.
Potespor af ulv er meget vanskelige at skelne fra potespor af hunde, medmindre man følger sporene over længere distancer. Ulvepoter er generelt meget større end hundes, men der findes store hunderacer med lige så store poter.
På nettet (ulvetracking.dk) er der uden yderligere oplysninger for eksempel lagt fotos af to parallelle sporforløb, hvoraf det også fremgår, at det ene dyr tissede op ad et træ, mens det andet tissede i sporet – en mulig indikation af en han- og en hunulv.
Ekskrementer kan afsløre ulveforekomster
I forbindelse med sporing og ved tilfældigheder har der kunnet indsamles ulveekskrementer. Også her er muligheden for forveksling med hundenes tilsvarende efterladenskaber stor, men ulveekskrementer har oftest benstumper og pelsrester i sig, mens hundeekskrementer ofte er ret strukturløse, medmindre der er tale om fritgående hunde.
Ekskrementerne indeholder foruden bytterester også celler fra tarmen, og der kan derfor tages prøver, som kan anvendes til DNA-analyse.
Analysen kan identificere arten, og hvis prøven er frisk ligeledes individet, hvilket betyder, at man over tid kan få en ide om, hvor mange ulve der er.
Dette kræver vedvarende indsamlinger og oprettelse af et DNA-register over DNA-profilerne. Det sidste er netop et af formålene med projektet 'Nye arter', der støttes af 15. juni Fonden.
Friske kadavere giver mulighed for spytprøver
Ulvene i Danmark forventes overvejende at skulle leve af krondyr, dådyr og rådyr.
Skovgæster finder ind i mellem rester af disse dyr, og disse kadavere kan ofte tilskrives ulve, men kan også være fra trafikdrab, fra skamskudte dyr eller andre dødsårsager.
Såfremt kadaverne er friske, kan der her tages spytprøver fra bidsår eller fra knogler, idet afsat spyt fra rovdyret (hund, ræv eller ulv) kan analyseres for DNA-rester.
Kort tid efter meldingen om den første ulv blev en fåreflok angrebet, og spytprøver fra disse viste, at såvel hund som ulv havde spist af fårene.
Der er senere indsamlet prøver fra enkelte dræbte husdyr, hvor man formodede, at der havde været en ulv på spil. Nogle af disse prøver viste sig at stamme fra ulv, andre fra hund.
Oplysninger er svære at dokumentere
Efterhånden har adskillige danskere set, hvad de mener, var en ulv. Sådanne oplysninger er svære at dokumentere og verificere, da de pågældende personer som regel kun har set dyret kortvarigt.
Dette passer i øvrigt med ulves reaktion over for mennesker, da de flygter ved synet eller lugten af os. I nogle tilfælde er der dog tale om observationer af længere varighed, for eksempel ved dag- eller aftenobservationer på åbne arealer, eksempelvis heder.
LÆS OGSÅ: Hvad skal man gøre, hvis man bliver angrebet af en ulv?
Der er i to tilfælde af ulvetracking.dk foretaget lydoptagelser, som menes at stamme fra ulve. Disse lydoptagelser er blevet analyseret af lydforskere, der udtaler, at der måske kan være tale om flere ulve på samme optagelse.
DNA-profiler sammenlignet med tysk register
Alle prøver, der er blevet indsamlet til DNA-undersøgelse, er blevet analyseret på Institut for Bioscience-Kalø, Aarhus Universitet.
Analysen har dels skullet afgøre, om der var tale om prøver fra ulv eller hund, dels hvor der var tale om ulv og gerne forsøge at identificere prøven til individ.
DNA-profilerne er blevet sammenlignet med DNA-profilerne i et tysk DNA-register. Ikke alle prøver, som kunne identificeres til ulv, kunne identificeres til individ på grund af prøvens beskaffenhed.
Det nye kort: Ulvestatus 2012-2014
Ud fra ovenstående forskelligartede informationer om forekomst af ulv i Danmark og den efterfølgende dokumentation er der udarbejdet et kort, der viser de sikre eller næsten sikre forekomster af ulv fra 2013 frem til begyndelsen af 2014, som de to institutioner aktuelt har kendskab til.
Der er dog flere prøver fra samme periode under analyse, som forventes færdige i løbet af foråret. Ud fra kortet aftegnes et billede af sikre forekomster i Thy, det vestligste Vestjylland, Sønderjylland, området syd for Silkeborg-Herning, samt området mellem Herning og Holstebro.
På grund af tidsmæssige forskelle i de indsamlede prøver kan det endnu ikke afgøres, hvor mange individer, der er tale om, idet ulve på kort tid kan bevæge sig over store afstande. I de enkelte områder kan der også være tale om flere dyr.
Ulveforekomsten i Danmark skal ses i sammenhæng med den nordtysk-polske bestand, og ulve, der kommer derfra, kan også løbe tilbage dertil. Der er med sikkerhed påvist fire forskellige individer i Danmark, alle hanner, hvoraf de to kom fra Sachsen, nærmere bestemt Milkeler-koblet, nemlig den døde Thy-ulv og dens halvbror, der blev truffet i Midtjylland, og to kom fra det vestlige Polen fra Lubsko-koblet, tæt ved den tyske grænse.
Her ved indgangen til ulvenes ynglesæson vil det være interessant, om denne bestand vil forøges af ulvehvalpe i Danmark.
