'Nyheder på nettet gør dig dummere'

Videnskab.dk har fødselsdag. I dag er det to år siden, danskerne for første gang kunne klikke ind og læse nyt om dansk og udenlandsk forskning.

Redaktionen har siden da skrevet nyheder om alt fra sorte huller til kræftvacciner og erkendelsesteori. Vi prøver at komme rundt om det meste - fra kernefysik over statskundskab til litteraturhistorie.

Men hvad vil I, kære læsere, egentlig have?

Vi har i anledningen af dagen trawlet statistikkerne igennem og har fundet de 20 mest læste historier i Videnskab.dk's korte historie. Se listen nederst på siden.

Folk bliver dummere af det

Top 20-listen afslører, at I har været mest vilde med at tage vores smiletest og læse om Paradise Hotel, penisforlængelser, myter om forkølelse, konspirationsteorier og ikke mindst en dansende kakadue.

Emnerne på listen ligner de emner, som også er populære på andre netaviser: Sex, sundhed, kendisser og mærkelige ting.

Det tolker professor i journalistik Jørgen Poulsen som at de væsentlige nyheder bliver nedprioriteret til fordel for mere underholdende og ofte også mindre lødige historier.

»Folk bliver gradvist dummere af det. Det bliver en overfladisk holdende sig ajour med temmelig meget. Nettet presser læsetiden ned, og man læser hurtigt og temmelig flaksende. Avislæsning lægger op til en helt anden rytme,« siger Jørgen Poulsen, som har forsket i internetmediers læsere på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet (RUC).

Netavislæseren søger adspredelse

Professoren er ikke imponeret over de emner, som vi danskere vælger at bruge tid på på internettet.

»Smagen hos læserne på nettet er noget dårligere, end den er hos den almindelige avislæser. Det er nogle forfærdelige historier, som ligger på netavisernes lister over dagens mest læste historier,« siger Jørgen Poulsen konstaterende efter at have fået præsenteret hovedemnerne på Videnskab.dk's top 20-liste.

Vores dårlige smag på nettet skyldes sandsynligvis vores tilgang til det at orientere os på nettet. Internettet er nemlig lettilgængeligt, og derfor ligger det lige for, når vi har brug for lidt adspredelse, mener Jørgen Poulsen.

Den trykte avis kræver fordybelse

Jørgen Poulsen forklarer, hvordan det adskiller sig fra den måde, man læser en trykt avis på:

»Når man har besluttet sig for at læse avis, så er det som regel fordi man har købt den og sat tid af til at fordybe sig i den. Man kommer til at læse mere alsidigt stof end på nettet, hvor alt det sjove står øverst på siderne, og man skal scrolle ned for at læse de almindelige politiske nyheder.«

Underholdningshistorierne havner i toppen af netavisernes forsider, fordi medierne lever af trafik. Medierne forsøger således at få så mange kliks ud af os læsere som muligt i den korte tid, vi bruger på deres site.

Netaviserne prioriterer derfor at producere en passende mængde underholdningsstof og korte nyhedsartikler, som ville være mere uddybende, hvis de var trykt i en avis.

Jørgen Poulsen mener, at vi danskere ville blive klogere, hvis vi orienterede os mere i den traditionelle trykte avis.

»Det er en forudsætning for læring og erindring, at man har brugt noget tid og psykisk energi på at fordybe sig. Nettet kan bruges til forbybelse, men de færreste bruger nyhedssites på den måde,« siger han.

Underholdning kan gøre os klogere

Men fordybelsen er netop det, der er det særlige ved Videnskab.dk siger chefredaktør Vibeke Hjortlund.

»Det er klart, at vi som netmedie skal leve med den flygtige tilgang til nyhederne. Men vi skriver andet og mere end korte nyheder om sex og mærkelige dyr.«

»Videnskab.dk er sat i søen for at gøre både unge og gamle klogere på, hvordan verden hænger sammen. Derfor gør vi blandt andet en dyd ud af at få forskerne til at forklare baggrunden for nye resultater, ligesom vi med links og referencer hjælper brugerne videre til mere viden. Det er værd at huske, at nettet jo i høj grad bruges til informationssøgning.«

Hun peger på, at der ofte under de tilsyneladende fjollede rubrikker gemmer sig artikler med et seriøst indhold.

»Når man f.eks. klikker ind på en nyhed om Paradise Hotel, så fortæller vi ikke de seneste sladderhistorier om deltagerne, men beretter om et forskningsprojekt, der har undersøgt, hvem det er, der ser den populære doku-soap - og hvorfor. Så man bliver klogere på medieforbrug og samtidskultur.«

Chefredaktøren siger, at det nok er svært at lave om på, at læserne på nettet foretrækker at klikke på en dansende kakadue. Men at den også har et formål - nemlig at trække brugere til, som får noget mere lødigt indhold med i købet.