Nyhed om rygning og psykisk sygdom blev strammet for hårdt, kritiserer forskere

Det var en spektakulær nyhed, der gik landet rundt - også på Videnskab.dk, hvor overskriften lød:

'Rygning kan udløse psykiske sygdomme, melder flere forskere'.

Baggrunden var ny forskning fra blandt andet Aarhus Universitet, hvor Aarhus-professoren Doug Speed ifølge universitetets pressemeddelelse slog fast:

Men hvis man læser Doug Speeds egentlige studie, var der knap så meget sikkerhed at spore, i hvert fald ikke i studiets sidste sætning:

Det forbehold var sværere at få øje på i Aarhus Universitets pressemeddelelse, som blev delt bredt i de danske medier.

Det mener blandt andre professor ved Biostatistisk Afdeling ved Københavns Universitet, Claus Ekstrøm. Det fik ham til tasterne på det sociale medie X, hvor han kommenterede på DR’s overskrift: 'Tallene taler deres meget tydelige sprog': Nyt studie viser, at rygning øger risikoen for psykisk sygdom.

Nope.

Ikke en vist _årsags_sammenhæng.

Et problem: personer med forskellige lidelser bruger ofte rygning/alkohol/stoffer som selvmedicinering for at håndtere dagligdagen.https://t.co/yJpygV5rHU

— Claus Ekstrøm (@ClausEkstrom) September 7, 2023

Du kan være syg, længe før du bliver indlagt

Videnskab.dk har bedt Claus Ekstrøm om at uddybe sin kritik. Kort fortalt mener han ikke, at studiet viser, at rygning fører til psykisk sygdom.

»Deres påstand er, at det er rygning, der giver større risiko for, at man udløser visse psykiske lidelser. Men det, de baserer deres studie på, er, om folk bliver indlagt med psykiske lidelser. Man kan jo sagtens have det skidt i mange år, inden man eventuelt bliver indlagt,« forklarer han.

Han mener ikke, at man på den baggrund kan slå fast, at rygning fører til psykisk sygdom og ikke omvendt:

»Når man går rundt med de her lidelser, så er det ikke ualmindeligt at selvmedicinere for at komme igennem dagligdagen, for eksempel ved at ryge. Man får jo først en diagnose og kommer på hospitalet sent i forløbet og har formentlig været præget af sygdommen længe inden. Måske er det sygdommen, der gør, at man ryger.«

Aarhus Universitet beskriver selv problematikken om årsagssammenhæng i sin pressemeddelelse. De slutter af med at konkludere, at den usikkerhed nu er fejet af banen:

»Gennem de senere år har mere og mere forskning peget på, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom. Forskerne har dog ikke været enige om, om vi bliver syge med depressioner eller andre psykiske sygdomme, fordi vi ryger, eller om vi ryger, fordi vi har brug for at lægge en dæmper på en latent psykisk sygdom. Men det ved vi nu,« skriver universitetet.

Det er Claus Ekstrøm altså ikke enig i, at man nu ved.

Han bliver heller ikke overbevist af Doug Speeds udtalelse om, at »tallene taler deres meget tydelige sprog. Rygning er årsag til psykisk sygdom«:

»Det kan man altså ikke sige. Det kan godt være, at der er en årsagssammenhæng, men det er altså ikke noget særligt tydeligt sprog, tallene taler,« fortæller Claus Ekstrøm til Videnskab.dk.

Studiets forfatter er enig i, at det er svært at påvise

Videnskab.dk har ringet til professor Doug Speed på Aarhus Universitet for at få hans kommentarer til Claus Ekstrøms kritik.

Han er enig i påstanden om, at det er svært at bevise direkte årsagssammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom baseret på indlæggelser. Alligevel synes han, at det var den rette metodiske vej at gå.

»Fordelene ved at bruge indlæggelsessdata er, at det er relativt præcist at måle med, mens andre måder at måle på ville være mere subjektive… Men generelt er det meget svært at bevise årsagssammenhæng,« fortæller han til Videnskab.dk.

Er der ikke lang vej fra forbeholdet: »kan en kausal relation ikke udelukkes« i studiet til dit citat i pressemeddelelsen: »Tallene taler deres meget tydelige sprog. Rygning er årsag til psykisk sygdom«?

»Det er lidt svært at svare på, for jeg kan godt se, at det udsagn, efter det er oversat, læses, som om der er en klar sammenhæng. Hvilket jeg vil sige, der ikke er pointen,« svarer han på Videnskab.dk’s spørgsmål.

Godkendte du pressemeddelelsen?

»Jeg diskuterede det på engelsk med vedkommende, der skrev artiklen, og så blev den oversat til dansk. Jeg har bestemt set den igennem og sagt, at jeg var tilfreds med den... Jeg er ikke sikker på, om jeg sagde den præcise sætning (om tallenes klare sprog, red.). Men det blev skrevet ned, og vi godkendte helt klart den danske version.«

Doug Speed er englænder, men forstår dansk. Interviewet foregår på engelsk over telefon.

Synes du, det er vildledende, når der bliver givet et indtryk af, at der er en klar årsagssammenhæng fra rygning til mental sygdom, selvom det ikke er bevist?

»Jeg har forsøgt at give en fair repræsentation af, hvad studiet siger. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at resultaterne ville få så stor opmærksomhed. Det var en overraskelse. Jeg godkendte artiklen og forsøgte at gøre det så godt, jeg kunne, og jeg regnede slet ikke med den opmærksomhed.«

Adspurgt flere gange kommer Doug Speed ikke med et klarere svar på, om han mener, at pressemeddelelsen er vildledende.

Han udtrykker til gengæld, at han i stedet er åben over for diskussioner af selve studiet.

»Det videnskabelige vil jeg gerne tilskynde kritik af. Det ville være skønt. Forslag til, hvordan vi kunne følge op på det [er velkomne, red.], for det ville være godt at lave flere studier. For eksempel giver vores evidens ikke viden om, hvorfor rygning øger risikoen for psykisk sygdom. Vi har inkluderet et par forslag i forhold til nikotin.«

Lektor i journalistik: Det lever ikke op til princip om god forskningskommunikation

Lektor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kresten Roland Johansen har knap så svært ved at give Aarhus Universitets pressemeddelelse kritiske ord med på vejen.

»Jeg mener bestemt, at pressemeddelelsen er vinklet for skarpt,« fortæller han til Videnskab.dk.

»De har jo en masse forbehold i studiet. De skriver blandt andet, at det er en svaghed, at deres data for psykisk sygdom bygger på hospitalsindlæggelser. Forskernes egen konklusion er, at det er utilstrækkeligt til at fastslå en kausal relation,« forklarer han og fortsætter:

»Det peger jo ikke på, at man så bombastisk kan konkludere i pressemeddelelsen, at rygning er dokumenteret som en af årsagerne til psykisk sygdom.«

På grund af den skarpe vinkling i pressemeddelelsen mener lektoren ikke, at Aarhus Universitet lever op til de danske universiteters principper for god forskningskommunikation.

»Jeg synes ikke, de lever op til punkt 3 om, at man skal forklare usikkerheder. For mig at se er det en åbenlys mangel i pressemeddelelsen, at den ikke nævner de usikkerheder, som studiet tydeligt forklarer.«

»Medierne er ikke fritaget for ansvar. Men det bliver vanskeligt for dem, hvis de ikke kan læse de usikkerheder, som er helt rimelige at nævne i pressemeddelelsen.«

Aarhus Universitet: Man må at vinkle lidt skarpt for at komme i medierne

Videnskabsformidler ved Aarhus Universitet Jeppe Kyhne Knudsen, der har skrevet pressemeddelelsen, er ikke enig i, at den blev vinklet for skarpt.

»Jeg kan da godt se, hvor de kommer fra, men jeg synes egentlig, at vi bløder det op ned igennem pressemeddelelsen. Så i sidste ende er jeg altså ikke enig i kritikken.«

Han mener blandt andet, at det er formildende, når Doug Speed siger, at rygning ikke er den eneste årsag til psykisk sygdom, og at det er risikoen for indlæggelse, der stiger med 250 procent.

Han mener heller ikke, at indlæggelser er et svagt grundlag at påvise en årsagssammenhæng fra:

»Jeg synes ikke helt, det virker, som om forskeren (Claus Ekstrøm, red.) har kigget studiet ordentligt igennem. Pointen er netop, at de har et tidsligt perspektiv med og kan se, at folk begynder at ryge, lang tid før de bliver indlagt. Ikke bare et eller to år før, men årtier før.«

Han medgiver dog, at overskriften, ‘Hvis du ryger stiger din risiko for at blive deprimeret voldsomt’, kunne have fået lidt mindre gas:

»Det kunne da godt være, vi skulle have skrevet: ‘Hvis du ryger, kan din risiko for at blive deprimeret stige voldsomt’,« siger han.

»Men vi vil jo generelt gerne have, at der er nogen, der interesserer sig for vores historier. Så nogle gange vinkler man jo lidt skarpt for at få journalister til at skrive om det.«

Og så synes han ikke, at det alene er universitetets ansvar, hvis danskerne får det forkerte indtryk af at læse nyheder om forskningen:

»Jeg synes jo også, det er journalisternes eget ansvar at forholde sig kritisk til tingene, når de skriver en artikel ud fra pressemeddelelsen.«

Hvad med os selv?

Kresten Roland Johansen er helt enig i Jeppe Kyhne Knudsens sidste pointe:

»Man er jo aldrig fritaget for ansvar for at forholde sig kildekritisk. Og når man skriver om sundhedsvidenskabelig forskning, bør man vide, at der altid er tilknyttet usikkerhed. Og det handler næsten altid om årsagssammenhæng.«

Han udtrykker forståelse for, at hverdagen kan være travl på redaktionerne, men opfordrer generelt journalister til at sætte sig ned og bruge et kvarters tid på at kigge studiet bag nyheden igennem.

Videnskab.dk har også bedt Kresten Roland Johansen om at gennemgå vores egen nyhedsartikel, der blev udgivet om det nye rygningsstudie.

Synes du, vi med den her artikel har levet op til vores ansvar som et medie, der formidler videnskab?

»Nej, ikke helt. I præsenterer resultaterne fra forskningen, og så hiver I to ekspertkilder ind, hvoraf den ene tilsyneladende ikke har læst forskningsartiklen, men kun det, der præsenteres i pressemeddelelsen. Det, synes jeg, er en oplagt svaghed i jeres artikel.«

Ifølge lektoren har Videnskab.dk et særligt ansvar for at formidle forskningsresultater kritisk.

»Jeres afsæt for at skrive artiklen er, at folk har undret sig over, om det her studie nu kan passe. Så er det jo jeres skærpede opgave at lave det her tjek af studiet,« vurderer lektoren fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Noget af det, I kan og er sat i verden for, er jo at skille skidt fra kanel og leve op til alle de gode principper, som I jo ofte gør. Men min umiddelbare læsning er, at de åbenlyse usikkerheder fra forskningen ikke bliver præsenteret tydeligt i jeres artikel.«