Nye opdagelser: Amazonas gemmer på mere end 10.000 arkæologiske skatte

Regnskoven i Amazonas virker på mange af os som et vildt og utæmmet sted, men takket være arkæologiske opdagelser står det klart, at mange mennesker har boet i, bygget i og endda dyrket den gennem mindst 10.000 år.

Nu har forskere i et nyt studie brugt lasere til at finde 24 hidtil ukendte jord-anlæg, der har ligget gemt under regnskovens krone.

Forskerne har derudover brugt kunstig intelligens - maskinlæring - til at forudse, at der udover de 24 bebyggelser i resten af regnskoven findes mellem 10.272 og 23.648 anlæg, som stadig venter på at blive opdaget.

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science af et internationalt forskerhold, kortlægger også et tæt forhold mellem forekomsten af nyttige arter træer og forekomsten af bosteder, og det indikerer, at beboerne har plantet træerne og påvirket den lokale flora på en måde, vi stadig ser spor af nu.

»Dét, at de her anlæg findes så mange steder i regnskoven, har store implikationer for vores idéer om, hvor i troperne mennesker kan bo, og hvor mangfoldigt man kan leve der. Anlæggene ligger mest i periferien af regnskoven, og det tyder på, at de kulturer, vi kender fra den centrale regnskov, ikke byggede dem,« siger Søren Munch Kristiansen, lektor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, der ikke er involveret i studiet:

»Navnlig viser det, hvordan skovens beboere gennem tiden både byggede permanente 'kolonihaver' på store områder og samtidig modificerede regnskoven via mangfoldigt havebrug, landbrug og skovbrug, selvom vi typisk tænker på regnskov som noget vildt og naturligt.«

LIDAR afslører nye historiske skatte, nu i Amazonas

Forskerne bag studiet har brugt såkaldte LIDAR-lasere til at finde frem til de 24 bebyggelser fra fortiden.

Flere gange tidligere har kilder vurderet overfor Videnskab.dk, at LIDAR-teknologien vil føre til mange opdagelser.

LIDAR-lasere har blandt andet afsløret en skjult Maya-by i Guatemala og et kæmpe vikingeanlæg på Falster.

Teknologien fungerer ved, at forskere fra et fly sender en laserstråle ned mod jorden og så måler, hvor højt jorden ligger.

Bevarede jord-anlæg, der tidligere har været beboet, består af mange slags spor som jordhøje, grøfter, damme eller diger. Derfor kan højdevariation i skovbunden give en indikation på, hvor de er.

Og LIDAR er en stor fordel, da den kan måle den selv under tæt skov.

Men for at være sikre har forskerne også brugt en algoritme, der er blevet trænet med data om 937 kendte jordanlæg plus de 24 nye, til at forudse, om det er plausibelt at der har boet folk, der hvor lasermålinger indikerer det.

Computermodellen kan beregne, hvor sandsynligt det er, at et område med en grøft eller et dige rent faktisk er et menneskeskabt jordanlæg - på engelsk kaldet et earthwork.

Træarter i områderne viser, hvordan regnskoven er blevet dyrket

Forskerne har også kigget på, om tilstedeværelsen af visse træarter i et område kunne gøre det mere sandsynligt, at man kan finde et menneskeskabt anlæg der.

Visse træer, såsom frugttræer og gummitræer, er selvfølgelig nyttige for mennesker i nærheden, for eksempel som kilde til mad eller fordi de er gode at lave et redskab af.

Forskerne har derfor har specifikt kigget på områder, hvor bestemte træarter forekommer i stort antal, og set om der var en sammenhæng med dét og algoritmens forudsigelse af menneskeskabte anlæg i området. Forskerne fandt 53 arter, der var forbundet med høj sandsynlighed for et anlæg i samme stykke skov.

Idéen er altså, at beboerne som lavede disse jordanlæg også har dyrket træerne i det stykke regnskov, de levede på, og at arterne stadig er at finde i endnu større antal nu, fordi dyrkningen dengang har påvirket området.

Meget tyder derfor på, at mennesker har dyrket træerne i det stykke regnskov, de levede på, og at arterne derfor stadig findes der den dag idag.

Men man skal selvfølgelig passe på med at sige, at forekomsten af nyttige planter er tegn på dyrkning, for det kan være, at planterne kom først, påpeger Søren Munch Kristiansen.

»Det kan være at menneskene kom til områderne, så planterne og tænkte ‘jorden er god, her kan vi bo’, så man skal holde tungen lige i munden med den slags undersøgelser,« siger han:

»Men man opdager flere og flere eksempler på, at Amazonas’ beboere havde stort kendskab til nyttige træer, palmer og andre planter og plantede dem i regnskoven, så forekomster af bestemte planter kan sagtens være et tegn på, at nogen har boet et bestemt sted i regnskoven engang.«

Amazonas er overraskende beboelig, hvis man ved hvordan

Studiet er et af flere, der viser, at mennesker har boet og endda bygget og dyrket naturen i regnskoven i langt højere grad end hidtil troet.

Ifølge forskerne er fundet relevant for nutidens debat om indfødte folks politiske rettigheder, fordi det vidner om, at indfødte folks forfædre har boet i Amazonas, lang tid inden europæerne kom til.

Men fundene i Amazonas giver også et stærkere og stærkere billede af mennesker, der for tusindvis af år siden byggede samfund og endda landbrug side om side med naturen, siger Søren Munch Kristiansen:.

»De tegn på dyrkning, man har fundet, vidner om en helt utrolig viden om, hvilke planter der producerer hvad, hvilke der leverer kvælstof til at nære deres naboer og lignende,« forklarer han og tilføjer:

»Og nogle af disse tegn er fra for næsten 11.000 år siden lige efter den sidste istid. Det er altså en markant anderledes brug af naturen end vores forfædre i Skandinavien, der på det tidspunkt alene rendte rundt og jagede rensdyr og urokser.«

»Hvis arkæologi er en verden i sig selv, så er udforskning af Amazonas som en helt ny verdensdel,« siger Søren Munch Kristiansen.