En efterårsstorm rusker i menneskets gren af livets træ. I den seneste udgave af Science præsenterer et team af internationale forskere nemlig deres tolkning af et helt specielt fund i Georgien.
Ved middelalderlandsbyen Dmanisi er der fundet hele fem skeletter af cirka 1,8 millioner år gamle mennesker sammen med en bunke af fossile dyr og nogle stenredskaber.
Alle fund af så tidlige mennesker er i sig selv en lille sensation. Disse skeletter er fra ikke så længe efter, at de første mennesker vandrede ud af Afrika.
Men fundet ved Dmanisi er alligevel helt i særklasse, af to grunde, mener David Lordkipanidze fra Georgian National Museum og hans kolleger bag artiklen i Science.
Unikt kranie fra fortidsmenneske
For det første, fordi et af kranierne – Kranie 5 – ikke har noget sidestykke blandt levningerne i Dmanisi og fund af tidlige mennesker generelt:
Det er exceptionelt godt bevaret. Og det er meget mærkeligt. Hovedet har et lille kranium, men et langt, fremskudt ansigt med store tænder.
Dette er et forbløffende primitivt ansigt. Det er også ret forskelligt fra de andre fem ansigter fra stedet, mener forskerne.
Og her er vi inde på den anden grund til at Dmanisi-fundene er så specielle: Der er så mange skeletter på samme sted. Forskerne tror, at de alle er havnet der i løbet af en kort periode – antageligt kun nogle få århundreder.
Dette har givet David Lordkipanidza og hans team en unik mulighed for at sammenligne knoglerne fra fem mennesker, som efter al sandsynlighed tilhørte samme gruppe af folk. Men forskerne har også fået et unikt problem:
Hvilken art er der egentlig tale om?
Fortidsmennesker var måske samme art
Kranie 5 har træk fra både Homo habilis og Homo erectus. De fem skeletter er desuden meget forskellige – lige så forskellige, som de fossiler, der traditionelt bliver klassificeret som de tre tidligere menneskearter Homo erectus, Homo habilis og Homo rudolfensis.
Alligevel tilhører Dmanisi-menneskene efter alt at dømme altså den samme gruppe, og dermed den samme art.
Dette rejser et spørgsmål, som er større end hvilken art, de georgiske skeletter tilhører. Et spørgsmål som gælder alle de fossiler fra de tre arter af tidlige mennesker: Er Homo erectus, Homo habilis og Homo rudolfensis virkelig tre arter? Eller er de bare forskellige individer af samme art?
Store forskelligheder indenfor samme art
David Lordkipanidze og hans kolleger hælder mod det sidste, fordi de mener, at Dmanisi-fundene viser, hvor forskellige medlemmerne af én gruppe kunne være.
Ser vi på menneskene i dag, finder vi desuden lignende forskelle. Forskernes beregninger viser, at de fem skeletter ikke er mere forskellige end fem mennesker kan være i dag. Eller fem chimpanser, for den sags skyld.
Derfor er der grund til at tro, at det vi før har defineret som tre arter af tidlige mennesker, antageligt bare er varianter af samme art.
Nils Chr. Stenseth fra Centre for Ecological and Evolutionary Synthesis (CEES) er langt hen ad vejen enig i forskernes konklusion.
»Det lyder fornuftigt. Jeg synes, at dette er en god og nøgtern tolkning,« kommenterer han til forskning.no.
Overdriver forskelle på tidlige mennesker
Nils Chr. Stenseth fortæller, at det ofte kan være lidt tilfældigt, hvad der kaldes en art.
Når det gælder tidlige mennesker, hænger det ofte sammen med, at vi har relativt lidt materiale spredt ud over hele verden. Så er der ikke så stort et sammenligningsgrundlag på hvert sted.
Nogle fandt for eksempel et skelet ved Lake Rudolf i Kenya. Det var meget forskelligt fra menneskelevninger fundet på Java tidligere. Afstanden og forskellen mellem individerne har nok gjort sit til, at forskerne definerer dem som to arter: Homo rudolfensis og Homo erectus.
»Der er nok en tendens til, at de, der arbejder i felten i hver deres område, bliver optaget af særegenhederne på de enkelte individer, og så overdriver man forskellen,« siger Nils Chr. Stenseth.
Kontinuerlig evolution
Det står tilbage at se, om alle fossilerne, som i dag tilhører forskellige grupper af de tidligste mennesker, egentlig viser sig at tilhøre én menneskeart i udvikling, skriver forskerne i Science.
Senest i 2012 konkluderede andre forskere, at vi sandsynligvis havde tre arter af tidlige mennesker.
Nils Chr. Stenseth fra CEES mener uanset hvad, at forskningen kaster lys over en vigtig pointe: Evolutionen er kontinuerlig.
Der er således ofte en overgang mellem arter: De første mennesker vandrede ud af Afrika og spredte sig over Asien og Europa. Der skete nok nogle ændringer hos de forskellige grupper, både på grund af tilfældigheder og fordi de tilpassede sig forskellige levemiljøer.
På meget langt sigt kan sådanne grupper blive så forskellige, at de bliver til nye arter. Men Nils Chr. Stenseth mener, at der kan være grund til at stille spørgsmål ved opdelingerne i arterne Homo erectus, Homo habilis og Homo rudolfensis.
»De er nok mere beslægtede, end man har troet,« siger han.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
