Norske vikinger var voldeligere end danske ifølge nyt norsk studie

Der er få ting, som gør en dansker mere stolt end vores afstamning og bånd til de voldsparate og plyndrende vikinger, der voldtog sig gennem Europa.

De stærke vikinger er en del af vores selvfortælling. Ingen var trods alt barskere end os, har en artikel på Videnskab.dk tidligere fundet frem til.

Nu peger et nyt norsk studie dog på, at de norske vikinger måske alligevel var i hvert fald mere barbariske end de danske.

»Vold har været et mere udbredt fænomen i Norge,« siger Jan Bill til Videnskab.dk. Han er professor i arkæologi på Universitet i Oslo og en af forskerne bag studiet, der har brugt vold som en linse til at undersøge vikingernes samfund.

»De to samfund var vældig forskellige, og i Danmark var man nok længere fremme med at bygge noget, man kunne kalde for en stat. Norge var mindre organiseret.«

Søren Michael Sindbæk, der er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet, og som ikke har bidraget til den nye forskning, kalder studiet for »spændende«. Men han er alligevel kritisk over for konklusionen.

»Jeg synes, det er svært at konkludere, at der har været en mere voldelig kultur i Norge.«

Så hvad? Er den norske nationalfølelse løbet af med dem deroppe i Norge? Er det et forsøg på at snuppe prisen som de hårdeste karle i Norden? Den mistanke kan Jan Bill hurtigt affeje.

»Altså, jeg er pæredansk,« siger Jan Bill og griner fra sit kontor i det centrale Oslo.

Så meget for den ‘hypotese’... Men hvad er så op og ned? Det kigger vi på nu.

Flere våben og mærker efter vold

I studiet har forskerne undersøgt og sammenlignet norske og danske grave fra vikingetiden. I gravene har forskerne fundet to indikationer på, at vold har været mere udbredt i Norge end i Danmark, fortæller Jan Bill.

For det første var der en stor forskel på andelen af skeletter, hvor der var tegn på vold:

I Norge var 37 procent – svarende til 11 af de 30 undersøgte skeletter – blevet dræbt, mens yderligere 23 procent (7 skeletter) havde tegn på våbenskader på skelettet.

Altså fandt forskerne spor af vold på 60 procent af de norske skeletter. I Danmark var det kun 7 procent - svarende til 6 ud af 82 skeletter – der var blevet dræbt. Ingen af de yderligere danske skeletter havde tegn på våbenskader.

»Skeletterne i sig selv taler for, at man var mere udsat for vold, hvis man boede i Norge, end hvis man boede i Danmark.«

For det andet var der flere våben i de norske grave. Ved at sammenligne hundredvis af grave fra begge områder kom det frem at våben var hen mod halvtreds gange så hyppige i de norske grave sammenlignet med de danske. I Danmark fandt man typisk kun våben i ryttergrave, siger Jan Bill.

»Men i Norge var det mere eller mindre hver eneste mand, der skulle begraves med våben.«

Ud fra det sluttede Jan Bill og hans kolleger, at der måtte være flere våben i omløb i Norge. Det stemmer godt overens med, at der var langt mere jernudvinding i de norske fjelde end i Danmark, fortæller han.

Kan være udtryk for forskellig kultur

Selvom Søren Michael Sindbæk finder studiet interessant og metoden ny, mener han ikke, at man dermed kan konkludere, at Norge var et mere voldeligt samfund.

»Mennesker er kulturelle væsener, og en gravskik er udtryk for noget, man vælger at gøre. Der er også flere smykker i norske grave end i de danske fra vikingetiden. Betyder det så at folk var mere forfængelige i Norge? Så enkelt er det næppe,« påpeger han.

Årsagen til, at forskerne har fundet flere våben i de norske grave, kan ifølge ham lige så godt skyldes en anden gravskik i Norge. Det kan i sig selv være udtryk for et mere voldeligt samfund, men det er ikke et bevis for det.

Derudover peger Søren Michael Sindbæk også på, at gravene fra vikingetiden i Danmark og Norge ikke er helt sammenlignelige.

»Rigtig mange af de norske grave kommer fra små gårde, mens gravmaterialet fra Danmark er meget mindre,« siger Sindbæk og fortæller, at det var mere almindeligt at brænde ligene i Danmark.

»I Norge er der fundet rigtig mange grave fra vikingetiden. Mange gårde havde hver deres lille gravplads med gravhøje, som har været lette at finde og udgrave. Gravmaterialet fra Danmark er meget mindre.«

»Ud fra det kan man opstille den hypotese, at de, der har fået en flot begravelse i Danmark, i højere grad har været højtstående ledere, som har haft en anden rolle end at være aktive krigere.«

Ikke tale om en nationalånd

Men giver det overhovedet mening at stille spørgsmål om, hvilket samfund der var voldeligst? Det mener Søren Michael Sindbæk bestemt.

»Det er helt bestemt meningsfuldt at spørge, hvordan vold er organiseret i et samfund. At studere vold er også et udtryk for at forstå, hvordan et samfund fungerer.«

Der er dog en fare ved at sammenligne fortiden på baggrund af begrebet nationalstater, som har en helt anden betydning i dag, mener Sindbæk.

»Det kan nemt lyde, som om man taler om en nationalånd. Det inviterer til at blive misforstået. Vi kommer jo altid til at blande vores egen tid og vores egne synspunkter ind i vores opfattelse af historien,« siger han.

Det mener Jan Bill dog ikke, at han selv og hans kollegaer har gjort sig skyldige i. Studiet handler ikke om en iboende nationalkultur, men om, at et samfund bliver mindre voldeligt, jo mere organiseret det bliver.

Det er et mønster, man finder på tværs af tid og sted, og som det nye studie nu foreslår også var tilfældet i vikingetiden i Skandinavien, siger Jan Bill.

»Så er det jo klart, at det uden for forskningens kredse er sjovere at sige: ‘Nordmændene var nogle barbarer’. Det har jeg da også sagt til mine norske kolleger med stor fornøjelse,« siger Jan Bill og klukker.

»Men det er jo helt uretfærdigt overfor de mennesker, der levede dengang. De var ikke barbarer. De levede bare i et samfund med mindre beskyttelse af individet.«

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Anthropological Archaeology.