Norske forskere gjorde overraskende fund, da de obducerede trafikdræbte

Sidste år blev 155 mennesker dræbt i trafikken i Danmark.

Men hvorfor døde de egentlig?

Det får vi ikke altid svar på, for det er langt fra alle trafikdræbte i Danmark, som obduceres.

»Det betyder, at vi går glip af vigtig viden om, hvorfor folk dør i trafikken i Danmark. Det er viden, som ellers kan gøre os klogere på at undgå ulykker fremadrettet,« siger Lars Uhrenholt, lektor og ph.d. ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Han oplyser, at vi i Danmark obducerer omkring 50 trafikdræbte om året, men han så gerne, at vi fulgte Norges eksempel og undersøgte alle døde fra trafikulykker.

I en ny norsk doktorafhandling har forskere netop gjort flere overraskende fund ved at obducere alle trafikdræbte i det sydøstlige Norge igennem flere år.

Et af de overraskende resultater lyder, at en del trafikulykker sker, fordi chaufføren - ofte ældre mænd - får et hjerteanfald og altså dør naturligt bag rattet.

Af de døde chauffører, som var over 55 år gamle, havde 70 procent således tegn på hjerte-kar-sygdom.

En stor del af disse omkomne bilister havde formået at træde på bremsen og havde altså sænket farten, inden ulykken skete. Derfor havde den afdøde ingen skader som følge af selve trafikulykken, der kunne forklare dødsårsagen.

Men selvom bilisterne altså ikke døde på grund af trafikproblemer, optræder de stadig som trafikdræbte i statistikken.

»Det er et kæmpestort problem,« konstaterer Lars Uhrenholt.

»Hvis afdøde når at bremse lidt ned og forårsager en ulykkessituation, hvor der ikke burde ske en ulykke, kan man ved en retslægelig obduktion fastslå, om personen fik en blodprop i hjertet med efterfølgende hjertestop eller en hjerneblødning. De kører altså af vejen, bremser, mister bevidsthed og dør af den grund,« tilføjer han.

Væsentlig andel skyldes sygdom og selvmord

Blandt de bilister, der selv forårsagede en kollision, hvor de døde, var medicinsk sygdom den direkte dødsårsag hos 12 procent af dem, viser den norske undersøgelse.

I andre tilfælde kan sygdom også have været medvirkende årsag til trafikulykken.

Men det kan være svært at dokumentere, hvis personen ikke når at bremse bilen og kolliderer med et andet køretøj. I sådanne tilfælde kan man ved en obduktion både finde tegn på skade fra trafikulykken og spor efter sygdommen.

»Vi fandt, at blandt chaufførerne, som selv forårsagede kollisionen, og som døde af skader, så var medicinsk sygdom muligvis en medvirkende faktor for hændelsen hos helt op mod 16 procent,« siger den norske forsker Jan Mario Breen til forskning.no.

Han har studeret dødsfaldene i sin doktorafhandling på det medicinske fakultet på Universitetet i Oslo.

Det nye studie viser også, at selvmord kan være med til at mudre overblikket over, hvor mange som reelt bliver dræbt som følge af trafikulykker.

Studiet indikerer nemlig, at omkring 10 procent af bilister i dødsulykker formentlig har taget deres eget liv.

»Tallet kan virke overraskende højt. Men tilsvarende tal er også for nyligt blevet fundet af svenske forskere,« siger Jan Mario Breen til forskning.no.

Forskerne har sammenlignet fund fra obduktioner i årene 2000-2014 med undersøgelser foretaget af det norske vejvæsen efter uheld.

Ofte drejer selvmordsulykkerne sig om personbiler, der frontalt støder sammen med store køretøjer på lige strækninger. Omkring en tredjedel af disse bilister var påvirket af stoffer eller rusmidler, hvoraf det hyppigste var alkohol.

Selvom de norske forskere vurderer, at selvmord kan være underrapporteret i statistikker over trafikdræbte, understreger de, at der også findes eksempler på det modsatte; at klare dødsulykker er blevet fejlklassificeret som selvmord.

Og derfor skal vi måske også tage de nye tal om selvmord i trafikken med et gran salt, mener Lars Uhrenholt.

»Vi ved godt, at en forsætlig kollision i trafikken er en kendt metode til selvmord, men medmindre der ligger et afskedsbrev, kan det være svært at fastslå,« siger Lars Uhrenholt.

Der findes ikke tilsvande danske tal. For at kunne lave bedre statistik i Danmark ville det være interessant at vide, hvor mange af dødsfaldene herhjemme der skyldes andre faktorer end ulykken i sig selv, mener Lars Uhrenholt.

»Der er færre dødsfald, der er relateret til ulykken, når vi jo fratrækker dem, der bliver akut syge, og dem, der begår selvmord. Det er den udvikling, vi ser ind i, men vi kender desværre ikke de præcise tal i Danmark,« siger Lars Uhrenholt.

Derfor mener Lars Uhrenholt, at man i Danmark burde gøre som i Norge, hvor det siden 2020 har været lovpligtigt at obducere alle trafikdræbte for at fastslå dødsårsagerne.

Yngre, risikovillige mænd dør bag rettet

Det nye norske studie har også opgjort, at unge i alderen 16-24 år er den største gruppe, der kommer til skade eller dør bag rattet. Selvom de står for mindre end 10 procent af trafikken, udgør de omkring 25 procent af alle, der bliver dræbt i biler på vejene i Norge.

Unge bilister, der bliver alvorligt kvæstet eller dræbt, er selv ansvarlige for ulykken i 90 procent af tilfældene. Godt 75 procent af disse var unge mænd.

»Det har vi set i mange år, og det gælder fortsat. Desværre må vi konstatere,« siger Lars Uhrenholt og tilføjer:

»Det er fortsat yngre, ofte risikovillige mænd, der kører i gamle biler med høj fart, der ikke bruger seler, og måske er påvirket af alkohol og/eller stoffer, der forårsager de ulykker, de selv dør i.«

Ulykker med unge bag rattet sker ikke på motorveje eller på lavhastighedsveje i det, der kaldes bynære områder. Ofte sker de på veje med en hastighedsgrænse på over 70 kilometer i timen. Og så sker 35 procent af dem om natten.

Både i Norge og Danmark er der i de senere årtier sket et kraftigt fald i antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken.

I Danmark toppede antallet af trafikdræbte i 1971 med 1.213 døde, men siden er tallet støt gået nedad. I 2021 var vi helt nede på 120 trafikdræbte i Danmark.