Nu bliver Niels Bohrs samlede værker udgivet på kinesisk. Oversættelsen tog den kinesiske professor Ge Ge næsten 50 år, fra han begyndte i 1960'erne og til hans død i 2007.
Denne kraftpræstation bliver fejret fredag 17. april 2015 med taler og musik på Konfucius Institutet på Copenhagen Business School i København.
Men hvad er forbindelsen mellem Østens mægtige rige, Kina, og Danmarks store videnskabsmand?
I 1937 var Niels Bohr i Kina, og han så tydeligt sammenhængen mellem gammel kinesisk visdom og den moderne vestlige videnskab. Det fortæller videnskabshistoriker og arkivleder for Niels Bohr Arkivet i København Finn Aaserud.
»Det klareste tegn på forbindelsen mellem Niels Bohr og kinesisk tænkning var, da Bohr fik Elefantordenen i 1947. Han skulle have lavet sig et våbenskjold, og her valgte han yin og yang-symbolet. Han havde sympati for kinesisk filosofi, der i flere henseender kan minde om hans komplementaritetstanke.«
Moderne fysik udfordrer vestlig tankegang
'Komplementaritetstanken' går ud på, at der altid er to sider af samme sag. Inden for fysikken er lys et godt eksempel på, at ét fænomen godt kan komme i mere end én form: Lys er nemlig både bølger og partikler.
Og det virker ikke intuitivt for os i Vesten, vurderer Finn Aaserud.
»Det er svært at forstå for os i Vesten. Vores logik fortæller os, at lys da må være én ting. Niels Bohr mente, at erkendelsen med lysets dobbelte natur var en helt ny historisk belæring, som vi må inkludere i vores verdensbillede.«
Bohr brugte selv meget tid på at filosofere over, hvad den moderne fysik – især med introduktionen af kvantemekanikken – betød for vores erkendelse af verden. Og her passede flere af den store videnskabsmands iagttagelser med Østens accept af, at hvad der umiddelbart kan se ud som modsætninger, faktisk kan være flere sider af samme sag, vurderer Finn Aaserud og understreger:
»Det ville være en overdrivelse at sige, at Bohrs verdensbillede og østlig filosofi er det samme, men han nærmer sig klart en mere østlig måde at tænke på.«
Bohr holdt sig da heller ikke kun til fysikken, men arbejdede på at generalisere sin idé til at indeholde alt fra biologi til sociologi.
»Et eksempel er Bohrs tanker om kærlighed og retfærdighed. To begreber, der umiddelbart står i modsætning til hinanden, men som Bohr mente var to sider af samme sag for at få et godt samfund – og begge var lige nødvendige,« forklarer Finn Aaserud.
Stor interesse for Niels Bohr i Kina
Den store danske videnskabsmands tanker om fysik, videnskab og filosofi vil vække genklang hos kineserne, spår direktør for Konfucius Institutet Carsten Boyer Thøgersen.
»Den almindelige kinesers vidensniveau om udlandet er højere end den gennemsnitlige danskers viden om udlandet. Og en fysiker som Niels Bohr hører med til den del, kineserne vurderer som vigtig viden om udlandet.«
Nobelprisen, som Bohr fik i 1922, er i kinesisk kultur noget af det fineste, man kan få, vurderer Carsten Boyer Thøgersen, og der er generelt stor interesse for videnskab i Kina.
»Her for et par måneder siden var et kinesisk medlem af vores bestyrelse i Danmark. Han er doktor i atomfysik, og han spurgte forsigtigt, om det mon var muligt med en tur ud til Niels Bohr Institutet i København. Her blev han inviteret ind og sidde på Niels Bohrs tidligere kontor, og det gjorde ham dybt bevæget,« fortæller Carsten Boyer Thøgersen.
Selvom han selvfølgelig var atomfysiker, illusterer det meget godt, hvorfor det er aktuelt at udgive Bohr på kinesisk, understreger Carsten Boyer Thøgersen. Kina er en nation, der har haft skrifttegn i 3.000 år. Meget viden tilegnes gennem læsning, og nu kan de altså glæde sig til Niels Bohrs samlede værker.
Ceremonien foregår fra klokken 13:30 til 15:30 fredag 17. april 2015 på CBS på Frederiksberg, og du kan tilmelde dig her.
