Året går på hæld, og traditionen tro fremhæver det naturvidenskabelige tidsskrift Nature i den anledning ti personer, der har gjort en stor forskel for videnskaben i det forgangne år.
Svært er det at komme udenom COVID-19, der igen i år har domineret de fleste overskrifter, og årets liste tæller hele fire personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til, at vi hver dag bliver bedre rustet til forstå, inddæmme og bekæmpe pandemien.
På listen finder vi også forskere, der har gjort en forskel inden for helt andre hjørner af videnskaben - lige fra rum-udforskning af Mars til ekstreme vejrfænomener her på Jorden.
Herunder dykker vi ned i nogle af de ti navne og gør dig klogere på, hvorfor deres forskning har udløst den store hæder, det er at komme på Natures liste.
\ Om Natures 10 udvalgte
Hvert år udgiver det videnskabelige tidsskrift Nature en liste med ti meget betydningsfulde personer for videnskaben i det forgangne år.
De ti er ikke som sådan de vigtigste personer for videnskaben, men historierne fra eller om disse ti personer belyser nogle af de mest betydningsfulde videnskabelige begivenheder i løbet af året.
Tidsskriftet anerkender, at store dele af den forskning, der udføres i dag, sker i teams. Derfor er flere af de fremhævede personer ledere for grupper, der står bag de bemærkelsesværdige bedrifter.
COVID-19 fyldte også en del på listen sidste år. Læs artiklen: Nature: Disse 10 personer gjorde en bemærkelsesværdig forskel for videnskaben i 2020
Kilde: Nature
Spotter nye varianter
Året har budt på flere bekymrende COVID-19-mutationer, og her har bioinformatiker og professor Tulio de Oliveira haft en betydelig rolle i arbejdet med at opdage og forstå de nye varianter.
Han er leder af KwaZulu-Natal Research Innovation and Sequencing Platform-centeret i Sydafrika, der under hele pandemien har gennemtrawlet virus-sekvenser. Det var således ham og hans team, der 25. november i år kunne alarmere resten af verden om en ny variant, der senere skulle blive kendt som Omikron.
Og selvom opdagelsen af nye varianter mest af alt hører under kategorien dårlige nyheder, er det takket være Tulio de Oliveira’s arbejde, at resten af verdenssamfundet har kunnet reagere med restriktioner og nedlukninger i tide - og på den måde bidrage til at bremse spredningen.
Det gennemførte sekventeringssystem, som gør Sydafrika blandt de mest pålidelige på området, er et vigtigt værktøj i kontrollen med pandemien, og Tulio de Oliveira fremhæves af Nature for sit pionerarbejde, der har været med til at forme håndteringen af smitte verden over.
Til kamp mod vaccine-ulighed
2021 var også året, hvor vaccinerne for alvor begyndte at rulle - i hvert fald i visse dele af verden. Ujævn fordeling af vaccine-doser har således været et stort debatteret emne i år, og i den debat har Winnie Byanyima været en markant stemme.
Nature giver hende navnet ‘vaccine-kriger’, og som medstifter af gruppen People’s Vaccine Alliance, har hun været bannerfører for en mere ligelig fordeling af vaccinerne.
Hun har blandt andet talt for, at den eneste måde, det kan lade sig gøre, er ved at få vaccine-producenter som Pfizer-BioNTech og Moderna til at droppe deres patenter, så virksomheder verden over kan bidrage til produktionen af vacciner.
Det er som bekendt ikke sket endnu, og medicinalgiganterne holder stadig fast på eneretten til vaccine-produktionen. Ikke desto mindre fremhæves Winnie Byanyima, der også er leder af FN-organet UNAIDS, hvor hun koordinerer den globale bekæmpelse af AIDS, for hendes kamp og ærlige udtalelser om vaccine-lighed, der har givet hende mange støtter verden over.
Hendes kritik og vedholdende arbejde spillede også en rolle tidligere i år, da USA - helt usædvanligt - valgte at bakke op om et forslag fra Sydafrika og Indien, der skal få virksomheder til at give afkald på deres patenter i håbet om at styrke den globale vaccineproduktion.
Ny form for COVID-kommunikation
I et år med nye mutationer, nedlukninger og vaccinationer har klar kommunikation fra eksperter og myndigheder været et uundværligt redskab for at undgå misinformation og misforståelser.
Som oftest er kommunikationen til offentligheden foregået via pressemeddelelser, pressemøder eller rapporter. Men den tilgang valgte Meaghan Kall, der arbejder som epidemiologi hos de britiske sundhedsmyndigheder, at udfordre.
Om aftenen 8. januar i år havde hun og hendes kollegaer tilføjet de sidste kommentarer til et data-tungt og teknisk briefing-dokument, som skulle sendes ud til befolkningen for at informere om en bekymrende mutation, der spredte sig i det sydøstlige England.
I et forsøg på at gøre informationen lettere at forstå valgte Meaghan Kall samme aften at hoppe over på det sociale medie Twitter for at forklare dokumentets nøglepunkter i små og letforståelige punkter.
Det blev de første tweets i en række af mange, og den dag i dag følger tusindvis af britere med hos Meaghan Kall, hver gang landets sundhedsmyndigheder sender data-tung information om pandemien ud.
Ikke mindre end 6.000 tweets er det blevet til i år, og hun fremhæves af Nature som en, der skærer igennem og er i stand til at formidle information om COVID-19, som måske er svært at tyde ud af pressemeddelelser og andre briefinger fra myndighederne.
Protein-gennembrud
Årets liste er ikke kun forbeholdt dem, der er gået forrest i kampen mod COVID-19.
På listen er også John Jumper, forsker i kunstig intelligens og leder af et team hos firmaet DeepMind i London, der står bag et værktøj, som kan forandre måden at arbejde med proteiner på.
Med værktøjet, der har navnet AlphaFold, er det nemlig blevet muligt at forudse og bestemme strukturen af næsten samtlige kendte proteiner hos mennesker - og det er på en måde, der ikke er meget sværere end at foretage en simpel søgning på nettet.
»Der kommer til at være et før og et efter 2021, når folk spørger: ‘hvad er strukturel biologi,’« fortæller en af John Jumpers tidligere phd. vejledere ifølge Nature.
John Jumper og teamets AlphaFold-redskab fungerer - kort fortalt - ved at benytte kunstig intelligens til at kortlægge den specifikke struktur af et givent protein - lige fra afstanden mellem forskellige dele af proteinet til dets såkaldte katalytiske mekanisme, der sætter gang proteinets forskellige funktioner.
Redskabet er til gavn for forskere verden over, der bruger koderne til deres egne projekter, og John Jumper og hans hold planlægger næste år at offentliggøre strukturen på næsten halvdelen af alle kendte proteiner - svarende til 130 millioner strukturer.
Det er i øvrigt ikke kun på Natures liste, at John Jumper og AlphaFold hædres. Tidsskriftet Science har netop kåret årets videnskabelige gennembrud, og den hæder tilfaldt også AlphaFold sammen med et andet lignende projekt kaldet RoseTTA-fod. Det kan du læse mere om i artiklen Årets gennembrud: Kunstig intelligens har tacklet en af naturens mest forvirrende udfordringer.
Vejr-detektiv undersøger hedebølger
På dette års liste finder vi også fysiker og klimaforsker Friederike Otto, der siden 2015 har fulgt vejrfænomener med det formål at klargøre, om ekstreme hedebølger, oversvømmelser med mere skyldes menneskeskabte klimaforandringer.
Sammen med resten af hendes team ved World Weather Attribution, et initiativ, der analyserer vejrfænomener, og som Friederikke Otto var med til at stifte i 2015, har hun blandt andet kigget nærmere på hedebølgen, der i sommer ramte Canada og dele af USA. Den endte med at slå flere varmerekorder og dræbe hundredvis af mennesker.
Og her lød konklusionen, at en hedebølge af den skala i netop det område umuligt ikke ville kunne finde sted, hvis ikke det var for menneskeskabte klimaforandringer.
Det er blot ét ekstremt vejrfænomen i rækken af flere, som Friederike Otto har stået i spidsen for at analysere - også sommerens ødelæggende oversvømmelser i Tyskland og Belgien samt vedvarende tørke i Madagaskar er blevet undersøgt.
Alt sammen sker det ved hjælp af en strategi til undersøgelse af vejrfænomenerne, som Friederike Otto har været med til at udvikle, og som bygger på klima-simuleringer fra 50 forskellige modeller.
Hendes forskning anvendes hyppigt i rapporter og klima-paneler verden over, og Nature fremhæver Friederike Otto for hendes arbejde med at undersøge ekstreme vejrfænomener og menneskeskabte klimaforandringer i relation hertil.
I front for Kinas første tur til Mars
2021 var også året, hvor både USA, De Forenede Arabiske Emirater og Kina sendte fartøjer til Mars. Godt fire måneder, efter NASA’s Perseverance Rover lavede touchdown i det røde sand, landede kineserne med deres første Mars-mission 15. maj.
Zhang Rongqiao var og er styrmanden på den godt 475 millioner kilometer lange mission, og Nature fremhæver hans arbejde med at koordinere et team bestående af titusindvis af mennesker, der er en del af missionen. Alt, hvad der lykkes og ikke lykkes med kinesiske mission med navnet Tianwei-1, leder i sidste ende tilbage til Zhang Rongqiao.
Med missionen har Kina taget et stort skridt i landets rumprogram, og målet er blandt andet at udvikle og demonstrere Kinas evner inden for ture i rummet, der går længere væk end Månen.
Dertil skal roveren, der har navnet Zhurong, også bedrive videnskab i landskabet, og ifølge forskere vil missionen bidrage til en bedre forståelse af den røde planet.
Andre forskere på listen
- Tinnit Gebru, etiopisk forsker, der studerer etikken bag kunstig intelligens. Hun har lanceret et nyt forskningsinstitut, der undersøger kunstig intelligens - uden om de store IT-giganter.
- Victoria Tauli-Corpuz kæmper for indfødte folk og deres ret til at beskytte biodiversitet og klimaet. Hun fremhæves af Nature for sin årtier lange kamp med at få overbevist regeringer verden over om, at indfødte er de bedste til at føre opsyn med skove og andre hotspots med høj biodiversitet.
- Den franske lektor i datalogi Guillaume Cabanac har lavet en hjemmeside, der har gennemtrawlet tusindvis af akademiske papirer for lange, kringlede og uforståelige sætninger. Teknologien skal være med til at fjerne ‘forurenede’ sætninger i videnskabelig litteratur.
- Da Joe Biden tiltrådte som præsident i januar, udnævnte han Janet Woodcock som leder af FDA, der er USA’s fødevare- og lægemyndighed. Hun fremhæves af Nature for sit arbejde i organisationen, der har været vital for USA’s håndtering af pandemien.
