Når industrien finansierer forskningen, ender sandheden ofte bagerst i køen

Industriens finansiering af medicinalforskningen er steget verden over i løbet af de seneste 20 år.

På samme tid er den finansielle støtte fra not profit-organisationerne og regeringerne faldet.

I 2011 stod industriens finansiering for 2/3 af den globale medicinalforskning sammenlignet med fra offentlige finansieringskilder.

Forskningsfinansieringen fra andre industrier er også stigende – heriblandt føde- og drikkevarer, kemi, minedrift samt computer og bilfirmaer - og som resultat lider den akademiske frihed skade.

Industrien forhindrer publikation

For nylig bad en akademiker om mit råd i forbindelse med hendes industrifinansierede forskning.

Ifølge finansieringskontrakten, som var underskrevet af hendes vejleder, måtte hun ikke publicere resultaterne af de kliniske forsøg.

En anden forsker bad om hjælp med sin Ph.d.-afhandling. Hendes arbejde går ind under hendes Ph.d.-vejleders finansieringsaftale med en virksomhed.

Aftalen forhindrer publikation af resultater, som virksomheden anser for at være 'commercial-in confidence' (altså forretningshemmeligheder). Derfor kan hun ikke bruge dem til at opfylde de krav, som er foreskrevet for afhandlingen.

Historierne har alle én ting til fælles

Jeg støder ofte på lignende historier, og det har alle én ting til fælles: Publikationerne præsenterer sponsorerne (virksomhederne) ufordelagtigt.

Retten til at publicere er en af den akademiske friheds grundpiller, men alligevel indeholder forskningskontrakterne ofte klausuler, der giver sponsorerne mulighed for at få det sidste ord i, hvorvidt offentligheden får kendskab til forskningen.

Især forskere, som lige har påbegyndt deres karrierer, er sårbare over for disse begrænsninger, når industrien finansierer forskningen.

Publikation af forskningen er afgørende for deres karriere, men vejlederen styrer til tider forskergruppens forhold til industrien.

I 1980'erne finanserede en medicinalvirksomhed forskning, der skulle sammenligne deres (dyrere) medicin til behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen med konkurrenternes.

Forskeren fandt, at de konkurrende virksomheders lægemidler var lige så gode.

Sponsorerne satte himmel og hav i bevægelse for at afværge, at forskningen blev publiceret og lagde blandt andet sag an mod både forskeren og hendes universitet.

Og der er ikke meget institutionelt tilsyn. Et studie fra 2018 fandt, at kun 1/3 af 127 akademiske institutioner I USA forlangte, at fakulteterne forelagde forskningsaftalerne, så institutionen kunne gennemse dem.

• 35 procent af de akademiske institutioner mente ikke, at det var nødvendigt, at aftalerne blev set efter i sømmene.
• Da aftalerne blev gennemgået, var det kun 23 procent af institutionerne, der granskede publikationsrettighederne.
• Blot 19 procent ledte efter upassende forbehold eller bestemmelser, som eksempelvis at forbyde kommunikation om ethvert aspekt af det finansierede arbejde.

Industrien manipulerer evidens

Akademisk frihed kan først og fremmest defineres som frihed til at efterforskning, undersøgelse, research, ytring og publikation (eller formidling).

Interne dokumenter fra industrien - fremskaffet gennem retssager - afslører mange eksempler på industrisponsorer med indflydelse på udformningen og gennemførelsen af forskningen, samt delvis publikation af forskningen, hvor kun de resultater, der er gunstige for industrien, er publiceret.

Eksempelvis fandt et indflydelsesrigt japansk studie fra 1981 en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft.

Studiet konkluderede, at kvinder gift med storrygere havde dobbelt så stor risiko for at udvikle lungekræft i forhold til kvinder gift med ikke-rygere, og at risikoen var dosisrelateret.

Efterfølgende finansierede tobaksindustrien forskerne til at producere et studie, der tilbageviste fundene.

Industrien involveret i hvert eneste trin

Tobaksindustrien var involveret i hvert eneste trin af forskningsarbejdet, men hemmeligholdt omfanget af deres engagement i årtier.

Industrien udformede forskningens spørgsmål, designede studiet, indsamlede og leverede data samt skrev den publikation, som blev brugt som 'evidens' på, at tobaksrøg ikke er skadelig.

Studiet konkluderede, at der ikke er direkte evidens på, at eksponering for røg øgede risikoen for lungekræft.

Tobaksindustrien citerede studiet i regerings- og forskriftsdokumenter for at tilbagevise de uafhængige data om skaderne ved passiv rygning.

Industrien påvirker forskningens dagsorden

Den største trussel mod den akademiske frihed er muligvis den indflydelse, som branchen har på forskningsprocessens allerførste fase: etableringen af forskningens dagsorden.

Det betyder, at sponsorerne opnår en hidtil uset kontrol over de spørgsmål, som forskningen studerer.

Vi gennemgik for nylig flere studier, der går virksomhedernes indflydelse på forskningens dagsorden efter i sømmene.

Vi fandt, at industriens finansiering:

• Får forskerne til at granske spørgsmål, der har til formål at maksimere fordelene og minimere ulemperne ved deres produkter.
• Distraherer fra uafhængig forskning, der er ufordelagtig.
• Mindsker regulativer og forskrifter for deres produkter samt understøtter deres juridiske og politiske position.

I forbindelse med endnu et tobakrelateret eksempel producerede og finansierede tre tobaksvirksomheder The Center for Indoor Air Research, der skulle udføre forskning, der havde til formål at ‘distrahere’ fra de skadelige effekter ved passive rygning.

Flytter fokus fra evidens

I løbet af 1990’erne finansierede The Center for Indoor Air Research mange forskningsprojekter, der indikerede, at komponenter i luften indendøre - gasser afgivet af tæpper eller beskidte luftfiltre - var mere skadelige end tobaksrøgen.

Også sukkerindustrien har forsøgt at flytte fokus fra evidens, der viser en forbindelse mellem sukker og hjertesygdomme.

For nylig blev det afsløret, at sukkerindustrien betalte forskere ved Harvard University til at underdrive forbindelsen mellem sukker og hjertesygdomme, og i stedet flytte skylden fra sukker til fedt, som værende årsag til epidemien af hjertesygdomme.

Studiets forfattere indikerede, at sukkerindustrien spillede en stor rolle i udformningen af mange af nutidens kostanbefalinger.

Flere eksperter har siden stillet spørgsmålstegn ved, om forkerte informationer har ført til den nuværende fedmeepidemi.

Både Coca-Cola og Mars har finansieret universitetsforskning om fysisk aktivitet for at lede opmærksomheden væk fra koblingen mellem deres produkter og fedme.

Hvordan beskytter vi den akademiske frihed?

Forbindelsen mellem den akademiske verden og industrien bliver tilskyndet, og industriens finansiering af forskningen fortsætter med at vokse. Det betyderm at forskere og videnskabsfolk skal være på vagt over for truslerne mod den akademiske frihed.

Akademisk frihed betyder, at industri og finansiering ikke skal være knyttet til hinanden. Forskere må spørge sig selv, om at acceptere industrifinansiering bidrager til missionen om at opdage ny viden - eller i stedet til en industri-forskningsdagsorden, der sigter mod at øge overskuddet.

Regeringer eller uafhængige konsortier af flere finansieringsydere, herunder regeringen og industrien, skal sikre støtte til forskning, der imødekommer offentlighedens behov.

Når forskning understøttes af industrien, bør finansieringsinstitutter ikke diktere design, gennemførelse eller offentliggørelse af forskningen.

Mange universiteter har og håndhæver politikker, der forhindrer sådanne begrænsninger, men dette er ikke universelt. Åben videnskab, herunder offentliggørelse af protokoller og data, kan mindske industriens indblanding i forskning.

Forskere bør aldrig underskrive eller lade deres institution underskrive en aftale, der giver en industri eller part magt til at forhindre formidling af forskningsresultaterne.

Universiteter og videnskabelige tidsskrifter skal beskytte nye forskere og støtte alle akademikere i at afværge indflydelse fra industrien og bevare akademisk frihed.

Lisa Bero modtager støtte fra National Health and Medical Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskning bliver ikke bedre af, at videnskabsfolk skal kappes om finansieringen

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have eliteforskning uden ekstra udgifter

LÆS OGSÅ: Danske fonde er europamestre i forskningsfinansiering