Det er efterhånden ikke længere alle danskere, der disker op med andesteg på mortensaften, 10. november.
I dag har vi mange andre anledninger til at kokkerere et festmåltid - men sådan har det ikke altid været.
Bladrer vi tilbage i historiebøgerne, var mortensdag en af de få dage om året, hvor bønderne kunne forkæle sig selv med de eksklusive madvarer, de ikke fik til hverdag.
Mange fik kun frisk kød denne ene gang om året
Historikerne kan spore traditionerne forbundet med mortensdag rundt omkring i Europa helt tilbage til middelalderen (400-1400 e.v.t.) ved at studere årskalendere.
Omkring november var bønderne færdige med at høste korn og slagte de dyr, der skulle saltes – saltningen forhindrede kødet i at rådne, så det kunne holde sig vinteren over.
I perioden, mellem dyrene blev slagtet, og frem til kødet blev saltet, opstod et vindue, hvor folk kunne spise helt frisk kød.
»Man skal forestille sig, at bønderne indtil indgangen af 1900-tallet næsten kun spiste røget eller saltet kød. Festerne i anledning af mortensaften har været noget ganske særligt for folk, fordi det i mange tilfælde var den eneste dag om året, hvor bønderne kunne få fersk kød,« siger Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.
\ Sankt Mortens eskapader i en gåsesti forklarer, hvorfor man spiser gås
På mortensaften fejrer vi egentlig den romerske helgen Morten af Tours.
En af historierne om ham går på, at han engang rodede sig ud i nogle 'eskapader' i en gåsesti. Derfor er gås gået hen og blevet den traditionelle spise på mortensaften, selvom de fleste danskere i dag har erstattet gåsen med and, som er billigere.
Sankt Morten levede i 300-tallets Romerrige, hvor han blev kendt for at hjælpe de fattige, helbrede de syge og vække de døde til live. Hans gode gerninger gjorde ham så omgærdet af popularitet, at befolkningen i Tours insisterede på, at han skulle være biskop i den franske by.
Den ide var Morten langt fra lun på. For at undgå folkene, der var kommet for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Desværre afslørede gæssene hans skjulested ved at skræppe op, så det endte alligevel med, at den modvillige Morten endte som byens biskop.
De forræderiske gæs’ illoyalitet blev ikke forbigået i tavshed. For at hævne sig sørgede Morten for, at alle husstande skulle slagte en gås en gang om året, på den dag hvor gæssene havde afsløret ham i deres gåsesti.
Læs også: Den sidste nadver er vokset og vokset
Læs også: De originale fastelavnsbolle-opskrifter: Du må først spise dem på tirsdag!
Portugiserne drak 'fod-vin'
Under varmere himmelstrøg i Portugal og på Sicilien markerede mortensdag , at årets vin var modnet. I Portugal fejrede man traditionelt dagen ved at drikke såkaldt ’fodvin’.
Som navnet antyder, er fodvin lavet af vand blandet op med den saft, der er tilbage, efter vinbønderne har trådt rundt i vinkarret og moset druerne med fødderne.
Fodvin blev anset som de fattiges vin, fordi bønderne måtte sælge den rigtige vin og selv nøjes med de udtrådte rester, fortæller Caroline Nyvang.
I dag er salget af fodvin forbudt i Portugal, så vinen bliver ikke solgt i de store supermarkedskæder. Traditionen bliver dog stadig holdt i hævd igennem salg i landets lokale købmandsforretninger.
Kirken brandede folkefesten som en religiøs højtid
Vi ved ikke præcis, hvornår bøndernes kød og vingilde blev til et religiøst anliggende, men på et tidspunkt i middelalderen lykkedes det den katolske kirke at give festen et religiøst islæt.
Den katolske helgen Sankt Morten af Tours døde 8. november 397 e.v.t., og på et tidspunkt blev fejringen af Sankt Morten og høstfesten nogle få dage senere slået sammen til én samlet højtid.
»Ligesom med mange andre europæiske traditioner kan vi dokumentere, at fejringen af mortensaften mange hundrede år tilbage er en blanding af folkelige og kirkelige aktiviteter,« fortæller Caroline Nyvang og uddyber:
»I november måned gjorde bønderne allerede klar til vinterens komme ved at slagte blandt andet gæs. Samtidig havde kirken en historie om den katolske helgen Sankt Morten, der gemte sig bag gæssene, fordi han ikke ville være biskop. Så det har været nemt at lave fejringen om til en katolsk højtid,« siger hun.
Mortensaften kan først dokumenteres i Danmark fra år 1616. Hvorfor danskerne ikke har taget højtiden mere til sig, skal forklares med, at Danmark ikke er et katolsk, men et protestantisk land, mener Caroline Nyvang.
