Hun er ikke til at spøge med, hende rappenskralden fra Kardemommeby, da hun opdager at hun ikke blot er blevet røvet, men deslige installeret for at være husholderske i den snuskede rotterede hos byens tre notoriske røvere - Kasper, Jesper og Jonathan. Tante Sofies løsning på situationen er at give hele banden en ordentlig omgang - med skurebørste og sæbevand.
Det havde hun måske ikke gjort, hvis hun havde læst seneste nummer af 'Psychological Science'. Ifølge en ny forskningsrapport er det nemlig ikke således at ydre renselse giver et rent, pænt menneske med matchende moral.
Det at vaske sig med sæbe og vand kan derimod få folk til at vurdere uetiske handlinger som mindre problematiske, melder magasinet 'Economist'.
Afsky avlede etisk opførselDet er Simone Schnall fra University of Plymouth, som har forsket i renlighed og moral. Hun havde tidligere lavet en undersøgelse, som viser, at følelsen af afsky kan få folk til at træffe mere etiske valg end forventet.
»Måske fører oplevelsen af urenhed til en følelse af, at noget er moralsk forkert, som igen gør, at vi forsøger at opveje problemet ved at opføre os etisk rigtigt?« spekulerer Schnall.
Men hvad så, hvis man forstærker følelsen af at være ren? Mange religioner har vigtige afvaskelsesritualer. Måske kan ydre renhed også påvirke moralen, men i den modsatte retning som følelsen af afsky, funderede forskeren, og satte gang i to nye forsøg.
Resultaterne antyder, at både tanker om renhed og fysisk afvaskning kan få visse handlinger til at virke mindre forkerte, end de gjorde på forhånd.
Rene ord - slappere moralDet ene eksperiment gik ud på at 40 frivillige fik besked om at rydde op i forskellige sætninger, skriver Economist.
Halvdelen af deltagerne fik sætninger med ord som gav associationer til renhed og renselse, for eksempel 'ren', 'vasket', 'pletfri' og 'uberørt'. Resten af gruppen arbejdede med neutrale ord, står der i rapporten.
Bagefter skulle hele flokken vurdere seks moralske dilemmaer. For eksempel:
Er det i orden at tage penge fra en tegnebog som nogen har mistet? Hvor etisk rigtigt er det at spise familiens døde hund for at undgå at sulte? Kan man supplere med lidt falsk information på CV'et? Er det moralsk i orden at dræbe en dødeligt såret medpassager efter et flystyrt, for at undgå at sulte ihjel?
Resultaterne viste, at gruppen som havde arbejdet med ordene om renhed, generelt vurderede handlingerne som mere etisk acceptable end den anden gruppe.
Vaskede den strenge moral bortDen anden undersøgelse testede, hvordan folk blev påvirket af at vaske sig med vand og sæbe. 44 frivillige blev først udsat for et treminutters klip fra filmen 'Trainspotting', som er kendt for frastødende scener i særklasse.
Derefter skulle deltagerne vurdere de samme dilemmaer som i forrige forsøg. Men først skulle halvdelen af dem vaske hænder grundigt, under påskud af at rummet de skulle være i måtte holdes særligt rent.
Her viste resultaterne også, at dem som havde vasket hænder, havde færre moralske bekymringer over handlingerne.
»De nye undersøgelser peger mod, at når det gælder moral, så er renhed ikke bare en metafor,« skriver forskerne i rapporten, som altså er publiceret i 'Psychological Science'.
»Disse fund støtter idéen om at moralske vurderinger kan være drevet af en følelsesmæssig proces, mere end af bevidste ræsonnementer. En af disse instinktive opfattelser ser ud til at dreje sig om fysisk renhed, fordi den har en klar forbindelse til moralsk renhed.«
Den rene røverhistorie?
Dermed er det altså fare for at Kasper, Jesper og Jonathan faktisk har mindre dårlig samvittighed for deres ugerninger, efter Sofies omgang med sæbe og skurebørste. At de ufortrødent 'røver Tante Sofie tilbage igen' den efterfølgende nat, kan jo måske tyde på det samme.
Men der er nok flere faktorer end et renskuret ydre, der som udgangspunkt afgør hvor moralsk man er. For hvis ikke, kan vi i al fald konkludere, at den allerondeste person blandt folk og røvere i Kardemommeby, må være lille Kamomilla.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
