Misinformationsbølge bevæger sig mod syd

De politiske aktører har altid forsøgt at overliste og endda manipulere deres rivaler. Sådan er det politiske spil.

Men vi er endt med helt nye spilleregler som følge af den moderne informations- og kommunikationsteknologis enorme og hastige spredning til det globale syd, fra Afrika til Asien til Latinamerika.

I de senere år er misinformationskampagner og såkaldt fake news blevet søsat i Vesten i løbet af de politiske valgkampe, eksempelvis i USA og Storbritannien.

Det sker også i mindre udviklede lande

Det samme ses nu også i stigende grad i mindre udviklede lande som Kenya og Myanmar.

De politiske teknologers ydelser er i høj kurs - også selv om det måske kun gælder for en meget lokal, politisk kontekst - for informationskampagnerne kan lanceres og målrettes et angrebsmål hvor som helst i verden.

Ved hjælp af stadig mere sofistikeret æstetik og troværdighed er kampagnerne med til at påvirke og forme udfaldet af de politiske valgkampe i udviklingslandene.

Her er de ikke mindst faciliteret gennem en kombination af den stigende adgang til internettet samt koncentrationen af sociale medier og nyhedsplatforme; en eksplosiv cocktail når det bliver blandet med varierende medie-literacy, ustabile regimer og etniske spændinger.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

To trends forstyrrer demokratiet

Verden over er politiske valgkampe kendetegnet ved to systemforstyrrende tendenser.

• Den første trend er muligheden for hurtigt at nå et stort antal vælgere - ofte med ganske få omkostninger. Det kan variere fra storstilede og velpolerede kampagner på private eller statskontrollerede netværker til langt mere enkle og crowd-fundede kampagner på de sociale medieplatforme. Eller fra væg-til-væg kampagner til kampagner til såkaldt microtargeting, hvor skræddersyede budskaber bliver rettet specifikt mod små vælger-segmenter - eller endda individuelle vælgere.
• Den anden trend er i sin mest ekstreme form produktionen og spredningen af misinformationer, defineret som 'bevidst formidling af forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige informationer'- eller med andre ord, løgne.

Misinformation har naturligvis altid været en del af det politiske spil, men den moderne informations- og kommunikationsteknologi gør langt flere brugere i stand til at sprede falske informationer til et langt større publikum.

Og det lader til, at alene dette aspekt har bragt langt flere misinformationskilder ud af busken.

De to trends kan kombineres på utallige måder: Fra statslige misinformationskampagner på egne statskontrollerede netværker rettet mod et globalt publikum til en enkelt politisk aktivist eller 'borgerjournalist', der regelmæssigt lægger informationer ud på de sociale medier.

Det er de store kampagner, hvor ressourcestærke aktører, som ofte er støttet af de politiske teknologer, der repræsenterer inden- og udenrigsvirksomheder, opererer på en manipulerende måde for at opnå specifikke resultater.

Øget internetadgang i det globale syd

I det globale syd kan informanterne udnytte den kombinerede effekt af den øgede informations- og kommunikationsteknologi og de sociale mediers monopol.

Standardiseringsorganet International Telecommunication Union (ITU) rapporterede i 2018, at mere end halvdelen af verdens befolkning bruger internettet.

Den hurtigste stigning i brugen af internettet finder sted i Afrika. I 2005 havde blot 2,1 procent af indbyggerne i Afrika adgang til internettet; i 2018 var det steget til 25 procent.

Antallet af mobile brugere på kontinentet er firdoblet til knap 800 millioner personer, hvoraf langt de fleste har smartphones med adgang til internettet. Langt størstedelen af Facebook's afrikanske brugere får adgang gennem deres telefoner.

LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet

Slører virkelige og langt højere tal

Nogle af tallene slører muligvis de virkelige og langt højere tal, som eksempelvis 'community watching', hvor flere personer ser på en enkelt skærm, hvilket betyder, at de alle har adgang til for eksempel nyheder, hvilket igen potentielt eksponerer dem for informationskampagnerne.

Studier - eksempelvis af Massachusetts Institute of Technology - viser, at misinformation bevæger sig hurtigere end almindelig information, og at det er meget sandsynligt, at vi også oftere deler eller anmoder om adgang til misinformation snarere end almindelig information.

Misinformation er ganske enkelt mere populært end almindelig information.

Misinformation kan have enorme konsekvenser

På samme tid - og med alarmerende hastighed - er konsekvenserne ved for meget tillid til informationer og nyheder gennem de sociale medier begyndt at blive synlige.

Ifølge FN spillede Facebook en central rolle i forfølgelsen af det muslimske mindretal, rohingyaerne, i Myanmars vestlige delstat Rakhine; ikke mindst gennem det burmesiske militærs (hvis eksperter angiveligt er oplært i Rusland) spredning af misinformation.

På samme tid lader samtlige afrikanske valg i 2019 til at være berørt af misinformationskampagner - lige fra Senegal til Sydafrika.

I maj 2019 annoncerede Facebook, at de havde bandlyst den israelske 'politiske konsulentgruppe' Archimedes, der under foregivelse af at være lokale nyhedsformidlere, var nået ud til millioner af mennesker med politisk manipulation i Nigeria og andre afrikanske lande i løbet af valgkampene.

Næsten 1 million amerikanske dollars blev brugt til at miskreditere medlemmer af oppositionen.

Da Facebook besluttede sig for at blande sig, havde adskillige valgkampe allerede stået for mål; valgkampe som muligvis var blevet påvirket.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

Virkeligheden skal stemme overens med klienternes ønsker

Archimedes gjorde brug af hundredevis af falske brugerprofiler, Facebooksider og grupper i forsøget på at have indflydelse på forskellige grupper i løbet af valgkampagnen.

Deres webside lovede angiveligt, at konsulentgruppen kan 'ændre virkeligheden, så den stemmer overens med klienternes ønsker'.

En af virksomhedens falske nigerianske brugerprofiler havde et banner, der afbildede oppositionens præsidentkandidat Atiku Abubakar som Darth Vader, skurken i Star Wars, med et skilt i hånden, hvorpå der stod 'Make Nigeria Worse Again'.

I 2018 kunne man i en hemmeligt optaget BBC-video se Cambridge Analytica’s bestyrelse prale af den indflydelse, de havde haft på præsidentvalgene i Kenya i 2017 og 2013.

Og i foråret 2019 var valget i Nigeria præget af voldlige konflikter ved valgstederne, hvor millionvis af mennesker valfartede til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident, fordi misinformation på de sociale medier eskalerede spændingerne i lokalsamfundene ved for eksempel at rapportere om falske tilfælde af voldlige etniske sammenstød.

Forskellig effekt

Uanset om informationskampagnen er udført af en stat eller en enkelt politisk aktivist, er den designet til at have en mere eller mindre veldefineret effekt på målgruppen.

Det er forbindelsen mellem det digitale domæne og det kognitive domæne.

Mens informationskampagnen er udført indenfor og gennem det digitale domænes støtte, er dens formål at påvirke målgruppens politiske præferencer. Denne proces finder sted i målgruppens kognitive domæne. Det er næsten overflødigt at tilføje, at de forventede effekter afspejler den menneskelige fantasi.

Informationskampagnerne bliver udført med håbet om at forstærke eller svække overholdelse af visse normer eller den socio-politiske samhørighed i en eller flere stater.

De kan være udformet til at opildne eller dæmpe eksempelvis politiske, religiøse eller etniske spændinger. De kan også være tilrettelagt for at legitimere eller de-legitimisere politiske, religiøse eller kulturelle aktører.

Særlig bekymrende er den mulige brug af informationskampagner for at initiere og legitimere intra- eller interstatslig konflikter, krænke minoritetsgruppers rettigheder eller for at styrke ikke-demokratiske og/eller snæversynede styrer.

Modtagelig over udnyttelse

Det digitale medielandskab i det globale syd varierer enormt.

I Ethiopien hjalp det statsejede kinesiske ZTE den tidligere autoritære regering med at opbygge en lukket infrastruktur, hvilket muliggjorde kontrol og regulering.

I andre lande dominerer Facebook eller Facebook-ejede sociale medier - som for eksempel WhatsApp - internetbrugen, og mange telecomoperatører inkluderer ofte gratis adgang uden dataomkostninger, hvilket betyder, at de bliver favoriseret over andre informationskanaler.

Facebook lader til at arbejde tættere sammen med civilsamfundet og forskellige digitale medie-rettighedsgrupper end tidligere, de ansætter personer med det talte sprog som modersmål, men der hænger stadig spørgsmålstegn over, om man har lært af tidligere fejltagelser i Myanmar og andre steder.

Kun en lille gruppe udviklingslande har databeskyttelse og privatlivslovgivning og mange kæmper stadig med en cocktail af varierende niveau af medie-literacy, ustabile regimer og etniske spændinger,

Hvad binder dem sammen - trods alle forskellighederne - er deres modtagelighed over for udnyttelse, både udefra og indefra, i takt med at det hele flytter sydpå.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Fake news er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt

LÆS OGSÅ: Andre råbte 'fake news' 100 år før Trump

LÆS OGSÅ: Er postmodernismen virkelig skyld i Trump og fake news?