Er du kvinde, og har du ambitioner om at blive leder, så bør du måske skrue ned for mascara og læbestift.
Det er budskabet bag en nyt studie fra det skotske Abertay University, skriver telegraph.co.uk.
\ Læs mere
Studiets 186 deltagere blev præsenteret for 16 ansigts-par, hvor de blev bedt om at tage stilling til, hvilket af ansigterne der havde de bedste egenskaber som leder.
Her viste det sig, at de adspurgte generelt vurderede kvinder med mere makeup til at være dårligere og mindre troværdige ledere. Den opfattelse havde både de kvindelige og mandlige adspurgte.
Studiet er ét resultat af mange, der har undersøgt betydningen af kvinders brug af makeup for kvinders rolle på arbejdsmarkedet.
Et andet studie fra Harvard University i 2016 konkluderede omvendt, at kvinder, der gik med mere makeup, tjente bedre og havde bedre chancer for at blive forfremmet, skrive telegraph.co.uk.

\ Læs mere
Forskerne bag det nye studie fortæller ifølge telegraph.co.uk, at effekten af brugen af makeup kan være afhængig af ens erhverv.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Perception.
fghs






























