Små lån til fattige mennesker, der gerne vil drive en virksomhed, bygge en brønd eller købe en ko er en udbredt og højlydt hyldet måde at give udviklingsbistand på.
Men flere akademiske studier har de seneste år stillet spørgsmålstegn ved mikrokredittens velsignelser.
Nu sår et nyt studie igen tvivl om, hvor god en idé mikrolånene er.
To førende amerikanske forskere fra henholdsvis Yale University og Massachusetts Institute of Technology, MIT, konkluderer ud fra et stort studie, at mikrolån påvirker de sociale bånd i et samfund positivt og øger muligheden for at låne yderligere penge.
Til gengæld viser deres studie, der er et randomiseret, kontrolleret studie af 1600 personer fra Manila i Filippinerne, at forsøgspersonernes virksomheder ikke voksede, og at de i nogle tilfælde faktisk blev mindre.
»Man vil gerne have, at mikrokredit leder til vækst gennem finansiering af nogle projekter, der faktisk er økonomisk rentable. Man har troet, at sætter man folk i gang med deres projekter, så kommer der en positiv udvikling. Men den hypotese understøtter dette studie altså ikke,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.
Økonomisk forskning inspireret af medicin
Ifølge Thomas Barnebeck Andersen er det amerikanske studie interessant, og at det er publiceret i magasinet Science er også en blåstempling. Studiet er dog ikke det første på feltet, bemærker han.
\ Fakta
Udenrigsministeriet bruger mikrofinansiering som en del af u-landsbistanden.
»Der har været studier med kritik af mikrokredit fremme tidligere, og de lider alle sammen af de samme problemer,« fortæller Thomas Barnebeck Andersen.
Det er nemlig sådan, at økonomisk forskning de seneste år har ladet sig inspirere kraftigt af medicinsk forskning, hvor man laver randomiserede, kontrollerede studier.
Det betyder, at man vælger en stor gruppe mennesker ud, og udsætter halvdelen for en påvirkning, mens den anden halvdel virker som kontrolgruppe. De to grupper er dannet tilfældigt og adskiller sig derfor kun fra hinanden ved, at forsøgsgruppen har modtaget ”behandling” (f.eks. har fået et lån); kontrolgruppen behandles ikke.
Det fungerer godt inden for den evidensbaserede medicin, men giver anledning til problemer for økonomerne, mener Thomas Barnebeck Andersen.
Mangler ekstern validitet
Oprindeligt tog økonomerne fat i de randomiserede, kontrollerede studier for at undgå problemer med at fastslå en årsagssammenhæng.
For det er vigtigt at vide, om en gruppe mennesker har succes med mikrokredit, alene fordi de har fået den, eller fordi de i forvejen er mere entreprenante end andre.
»At kunne fastslå denne årsagssammenhæng kaldes intern validitet, og den har det nye studie og andre økonomiske studier med randomiserede, kontrollerede forsøg masser af.
Enhver, der har fulgt debatten om mikrokredit har kunnet se, at det ville ende galt, fordi det var så hypet og drevet af forskellige politiske dagsordener
Thomas Barnebeck Andersen
Problemet ligger i den såkaldt eksterne validitet, der ser på, om studiet er gyldigt for andre mennesker, tidspunkter og områder end dem, der har været med i det forhåndenværende studie,« forklarer han.
Ved at se på 1600 mennesker fra Manila i Filippinerne i en bestemt tidsperiode bliver studiets eksterne validitet meget lille.
Det er umuligt at sige, om studiet har relevans i Hanoi i Vietnam eller ude på landet i Angola, fortæller Thomas Barnebeck Andersen.
Det er altså umuligt at komme med firkantede konklusioner baseret på det nye studie, selvom det ser på en stor gruppe mennesker over en længere periode.
Det er slut med jubeloptimisme
Det eneste, man kan konkludere ud fra dette studie og andre, der ligner det, er ifølge Thomas Barnebeck Andersen, at der ikke er grund til at være jubeloptimistisk omkring mikrokredit længere.
»Men det er der altså heller ingen forskere, der har været. Enhver, der har fulgt debatten om mikrokredit har kunnet se, at det ville ende galt, fordi det var så hypet og drevet af forskellige politiske dagsordener,« påpeger Thomas Barnebeck Andersen.
»Jeg håber bare, at studier som det her kan være med til at få diskussionen lidt ned på jorden. Men nu hopper folk måske over i den anden grøft, og så er det videre til den næste ’magic bullet’,« slutter han.
